<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
HavbakkevejEgå 7 - 2
Annonce

Boligejere efterspørger lys og store vinduespartier

  • Materialer og Løsninger
  • Tag og Facade
  • 2020-07-09

    Store glaspartier vinder for alvor indpas i de danske hjem. Det naturlige lysindfald og den arkitektoniske værdi, som store glasfacader tilfører, er med til at fremtidssikre boliger, ifølge vinduesproducenten Outline Vinduer. Derfor er produkter som folde- og hæveskydedøre fra virksomheden i højere kurs end nogensinde før.

    At åbne boligen op med store glasfacader er en tendens, der ses i stor stil, hvis man bevæger sig gennem et boligkvarter med nybyggede huse. Det tilfører boligen et naturligt og harmonisk lysindfald samt skaber en større sammenhæng mellem ude og inde – og det er noget danskerne efterspørger, ifølge Outline Vinduer.

     

    - Den skandinaviske stil kalder på lyse rum, og det kan man nemt skabe ved at tilføje store glaspartier til boligen. Vi ser gang på gang, at vægge væltes, og større vinduespartier implementeres i moderne arkitektur, fordi forbrugerne efterspørger større rumfornemmelse og lyse boliger. Det er derfor med til at fremtidssikre boligen, hvis man indtænker glasfacader i husets arkitektur, fortæller Claus Petersen Koch, som er salgschef i Outline Vinduer.

     

    HavbakkevejEgaa 21 - 2

     

    Når danskerne efterspørger lyse boliger, hænger det i høj grad sammen med, at de tillægger deres hjem stor værdi og derfor også er villige til at investere i boligens arkitektoniske udtryk, mener Claus Petersen Koch:  

     

    - Vi kan se, at efterspørgslen af vores folde- og hæveskydedøre, der produceres i op til hhv. 7 og 8 meters bredde, er steget markant inden for nybyggeri og renoveringsprojekter alene det seneste år. De store glaspartier implementeres i højere grad i bygge- og renoveringsprojekter med tanke på at åbne rummene op og dermed få dem til at føles større. I sidste ende forbedrer det oplevelsen af at være i boligen – og det er noget, de fleste vægter højt.

     

    Foruden at have en designmæssig værdi tilfører folde- og hæveskydedøre fra Outline Vinduer fleksibilitet og pladsoptimering, da de nemt kan rykkes til siden og åbne boligen op til terrassen uden at kræve svingplads.

     

    OutlineNo2Sommerhus48_1600
    OutlineSommerhus7
     
     

     

    En investering i komfort og energioptimering

    De store glaspartier er ikke alene en investering i boligens design og æstetiske udtryk. Står man overfor at bygge eller renovere et hus, kan det give god mening at investere i energioptimerede vinduer og døre. Det viser en analyse af Finans Danmark, som er baseret på over 40.000 hussalg og tager højde for huskarakteristika og geografi.

     

    Ifølge analysen kan man faktisk hente godt 130.000 kroner mere ved et salg, hvis man opgraderer fra energimærke D til C, og her har blandt andet boligens vinduer stor betydning. Derfor er de populære folde- og hæveskydedøre også produceret med stort fokus på energioptimering.

     

    - Der er et voksende fokus på energioptimering i byggeriet, og det er blevet et parameter, som danskerne prioriterer, når de leder efter bolig, renoverer eller bygger nyt. Derfor udvikler vi også løbende vores vinduer og døre, så de har en isoleringsevne, der er blandt markedets bedste. Udover at få lavere energiomkostninger, så øger energivenlige vinduer også komforten i hjemmet, da man undgår trækgener og kuldenedfald, slutter Claus Petersen Koch.

    Billede 2_1600
    Anbefalede artikler