<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Var 2020 et vendepunkt for teknologien i bygge- og anlægsbranchen?

  • 2021-01-08

2020 var året, hvor vi for alvor tog teknologien til os, omstillede til online-platforme, fandt nye måde at ”fjernløse” udfordringer på. Mette Glavind, direktør i Teknologisk Institut, mener, at teknologiens indtog i vores helt almindelige arbejdsliv kan bidrage til, at vi bliver bedre til at tage ny teknologi ind i vores dagligdag – også på den lange bane – og også i bygge- og anlægsbranchen.

Indlæg af Mette Glavind, direktør, Teknologisk Institut

 

At året 2020 vil gå i historiebøgerne som året, hvor Covid-19 hærgede verden, er der næppe tvivl om. Og selvom der ved første øjekast ikke er meget positivt at sige i den forbindelse, så er det måske alligevel værd at fremhæve, at 2020 også blev året, hvor vi for alvor tog teknologien til os, omstillede til onlineplatforme, fandt nye måde at ”fjernløse” udfordringer på – og hvor det gik op for os, at vi ikke behøver at rejse flere hundrede kilometer for at deltage i et møde.

 

Teknologiens presserende indtog i vores helt almindelige arbejdsliv kan være lige præcis det, der skal til for, at vi i højere grad og langt hurtigere end før 2020, bliver ”teknologiparate” – og dermed bliver bedre til at tage ny teknologi ind i vores dagligdag – også på den lange bane – og også i bygge- og anlægsbranchen!

 

9F5A9177_1600

 

 

Gå online eller gå i stå
Teknologi og innovation har, i sagens natur, altid været et omdrejningspunkt på Teknologisk Institut. Og da pandemien sendte andre hjem og lukkede kontorer i hele landet, satte vi (ekstra) turbo på de ydelser, som vi kan foretage uden fysisk kontakt, fx fjernbesigtigelser, fjernvejledning i prøveudtagning, fjernmåling af fugt og temperatur samt fjernovervågning af bygninger og konstruktioner. Samtidig blev der nørdet igennem i laboratorierne, bl.a. med billedgenkendelse af skimmelsvampe og borekerner af beton, og på kontorerne for at implementere AI, arbejde med Big Data, som kan give ny viden om sammenhænge mellem produktionsdata og materialeegenskaber, samt 3D scanninger af bygninger, hvilket kan give kunderne bedre overblik over skader og mulighed for at følge skadernes udvikling over tid. Alt sammen tiltag, der understøtter en bygge- og anlægsbranche, som ikke lukkede ned under pandemien. Kendskabet til nye teknologiske løsninger, og hvordan disse kan gavne den enkelte virksomhed blev også udbredt digitalt via webinarer i årets løb.

 

På Teknologisk Institut har vi længe arbejdet med implementering af ny teknologi i bygge- og anlægsbranchen, bl.a. i vores Resultatkontraktprojekt om Build 4.0., som vi afsluttede med udgangen af 2020. For os blev 2020 et skelsættende år, når vi ser på teknologi. En ting er den store online omstilling, som hele Danmark – og verden i det hele taget – kastede sig ud i – i en slags learning by doing, men i vores optik, blev 2020 året, hvor rigtig mange – mere eller mindre frivilligt – måtte ”gå online”, for ikke at gå i stå. Og det danner potentielt grobund for, at vi også fremadrettet, tager teknologien til os hurtigere – ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen.

 

2021 står også i digitaliseringens tegn
Og vi er også nødt til at tage teknologierne til os hurtigere. For teknologien kan være med til at øge produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen, og til at skabe den nødvendige grønne omstilling. Der er ingen tvivl om, at den digitaliseringsrejse, som 2020 for alvor satte fart på - hos både os og i branchen - den vil fortsætte ufortrødent i 2021.

 

Når vi ser fremad og ind i året vi netop har taget hul på – er noget af det vi vil arbejde på at samle de mange forskellige digitaliseringsværktøjer i digitale tvillinger – så vi kan hjælpe bygge- og anlægsbranchen med at blive bedre til at forudsige holdbarhed og planlægge reparation og vedligehold af bygningskonstruktioner og anlæg. Som noget nyt, vil vi bringe vores mangeårige data fra laboratorieprøvning og tilstandsvurderinger af bygninger og anlægskonstruktioner i spil. Disse data giver vigtig indsigt i, hvordan vi med fordel kan vedligeholde vores bygningsmasse i fremtiden, hvilket kan være med til at spare mange penge i samfundet.

 

Så selvom vi måske vil huske 2020 som et år vi helst vil glemme, så mener jeg det er vigtigt, at vi også husker 2020 som året, hvor vi for alvor forstod at bruge teknologien og ikke mindst at omstille os hurtigt, fra en brændende platform – som måske endte med at hedde Covid-19 – men som vi i princippet har stået på endnu længere end pandemien har raset – nemlig den klimadagsorden, som bør være central i alt hvad vi gør. Og her er implementering af teknologi også afgørende – så lad 2021 være året, hvor vi fastholder den teknologiske udvikling og implementering i bygge- og anlægsbranchen, til gavn for både branchen, samfundet og ikke mindst vores klima.