<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Clarke-Entreprise-morgenmøde
Annonce

Når lederne samles hver torsdag er det blandt andet for at snakke om de fejl, der måtte være begået, og som virksomheden kan lære af.

Læring og vækst går hånd i hånd hos Clarke Entreprise

  • Byggeriets udvikling
  • Renovering
  • IT og ny teknologi
  • 2024-12-11
  • | Af Morten Bøcker
  • | Fotos af Clarke Entreprise ApS

    På tre år er Clarke Entreprise ApS gået fra 2 til 55 medarbejdere, og væksten i omsætningen har sendt virksomheden op i Børsen Gazelle eliteklassen. ”Hemmeligheden” bag er at læse bøger og klappe ad sine fejl.

    Clarke-Entreprise-BogklubAt lære at sine fejl og dygtiggøre sig løbende er vigtige led i ledelsen af Clarke Entreprise, som Esben Ravn har stået i spidsen for siden 2021.


    Hver torsdag, når de 16 ledere mødes hos Clarke Entreprise, er det ikke usædvanligt at høre klapsalver fra mødelokalet.

    - Vi tager en runde om bordet og et af formålene er at få fejlene frem, og så klapper vi af dem, fortæller direktør Esben Ravn, som også er en af ejerne af virksomheden.

    - Fejlene bliver til læring og bidrager til virksomhedens videns- og erfaringsbase. At snakke om dem på denne måde skaber tryghed i organisationen. Ingen peger fingre, hvis man begår en fejl.

    - Og vi handler på vores fejl!

    Det konstante fokus på fejl ud fra en konstruktiv synsvinkel er efter Esben Ravns mening en af de afgørende årsager til, at Clarke Entreprise kun har oplevet to tvister med kunderne ud af 3.000 byggesager.

    Da han overtog roret i Clarke Entreprise var vækstambitionerne store, og han havde en idé om at vende det hele på hovedet i forhold til en traditionel håndværksvirksomhed.

    Som noget af det første gik han i gang med at oprette noget så usædvanligt for branchen som et bibliotek.

    - De fleste af vi håndværkere var ikke så boglige, at vi valgte gymnasiet. Men som ledere vil vi gerne dygtiggøre os. Så vi har indført et krav om, at man læser en bog om måneden, fortæller Esben Ravn.

    Biblioteket består af en samling erhvervsbøger om ledelse, konflikthåndtering, kommunikation, psykologi, salgsteknikker med mere, og de går på omgang i ledergruppen.

    - Den enkelte kan så vælge bøger ud fra de kompetencer, man ønsker at styrke – og dermed blive endnu bedre til at møde kunderne og bygge stærke relationer, siger Esben Ravn.

    - Vi er ikke bange for at gå nye veje og lade os inspirere af andre brancher. I den ånd har vi ansat en direktør, som er tidligere sygeplejerske. Hun har en imponerende værktøjskasse af kompetencer, som er mindst lige så relevante i byggebranchen, siger han.

    Læs også:

    69 % af håndværkerne planlægger investeringer i 2025
    Clarke-Entreprise-tag-og-vinduerOpgaven lød på at bevare det oprindelige udseende, da den bevaringsværdige bygning, Bredgade 11 på Frederiksberg, opført af Peter Bang i 1850, skulle have udskiftet tag og vinduer.

     

    Afbrød bryllupsrejse for at komme på job

    Clarke Entreprise skal være et godt sted at arbejde, og derfor kører Esben Ravn efter det, han kalder ”endelig mandag konceptet”.

    - På alle måder skal det være fedt at komme på arbejde. Man må gerne elske at være her – og det er jo den tilgang til arbejdet, der i høj grad medvirker til at skabe vores markante vækst, siger Esben Ravn.

    Som eksempel på engagementet i virksomheden fortæller han om en medarbejder, der savnede virksomheden så meget, at han kørte hjem fra sin bryllupsrejse.

    - Konen syntes, det var OK, tilføjer Esben Ravn med et smil.

    Clarke Entreprise har også fokus på de fordele, som digitalisering og automatisering fører med sig.

    - Ingen skriver på papir her, og vi benytter AI i vores tilbudsgivning, GPS-styring af vores biler og meget andet.

    - Vi bygger en moderne virksomhed, og personligt synes jeg, det er en meget spændende opgave, siger Esben Ravn.

    Læs også:

    Bliver byggepladsen i fremtiden styret af kunstig intelligens?

    Ekspert i renoveringsopgaver

    Clarke Entreprise holder konstant 100 håndværkere i gang, når man tæller de faste underleverandører med.

    Virksomheden har stor ekspertise inden for renoveringsopgaver og arbejder primært i København, på Frederiksberg og i Nordsjælland.

    Blandt de store kunder er Københavns Kommune, som Clarke Entreprise har en rammeaftale med, der dækker 1,1 million kvadratmeter. Opgaverne er blandt andet renovering af daginstitutioner, skoler og biblioteker.

    Her vender de også gerne tingene på hovedet: Byggepladsen indretter sig efter børnene i stedet for omvendt, og overskudstræet går til skolernes sløjdlokaler.

    - Vi er stolte og ydmyge over at have renoveret flere historiske bygninger, der udgør en betydelig del af Københavns kulturarv. At få overdraget opgaver som disse er et stort ansvar og – tillader vi os at mene –  et udtryk for den tillid, vi har opbygget gennem kontinuerlig levering af førsteklasses løsninger og produkter, siger Esben Ravn.

    Anbefalede artikler