Arbejdstilsynet om arbejdet på Metroen: Dialogen fremmer arbejdsmiljøet

Knap 10 år med Danmarks største anlægsbyggeri i nyere tid, hvor 21 byggepladser er fordelt i hele København. Og hvor langt den største del foregår 35 meter under jorden. Det er Metro Cityringen, der er på tale.

 

Disse faktorer gør det i sig selv til en udfordring at føre tilsyn med arbejdsmiljøet. Læg dertil at hovedentreprenøren, Copenhagen Metro Team (CMT), er et italiensk konsortium, og de fleste underentreprenører kommer fra andre EU-lande, ligesom størstedelen af de godt 5000 ansatte var udlændinge.

 

Byggepladssprog – do you understand?
De mange udlændinge har medført, at Arbejdstilsynet skulle forholde sig til håndværkere, der talte italiensk, polsk, rumænsk, spansk, portugisisk, irsk, græsk mm. Byggepladssproget har været engelsk – også for Arbejdstilsynet – men meget få på byggepladserne har reelt kunne tale det. Derfor foregik kommunikationen ofte ved, at Arbejdstilsynet fik folk på pladsen til at tolke eller kontaktede tolkelinjen, når vi skulle snakke med de udenlandske ansatte. Det har givet anledning til gentagelser og uddybende forklaringer – både i forhold til os og vores rolle, men sandelig også i forhold til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse og dermed også sikkerheden. Vi har desuden oplevet meget store kulturforskelle i forhold til, hvordan man griber en opgave an, og hvornår man siger fra, når sikkerheden ikke var forsvarlig.

 

 

Svær opstart
Det er ingen hemmelighed, at det i opstarten af metrobyggeriet var en del op ad bakke at føre tilsyn på byggepladserne. Der var en del modvillighed at spore hos en del af entreprenørerne i metrobyggeriet over for at gå i dialog med os om, hvordan arbejdsopgaverne skulle tilrettelægges, så de blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Mange af forviklingerne kan nok forklares med kulturforskelle, og hvordan man har været vant til at møde myndigheder i de udenlandske virksomheder og medarbejderes hjemlande. Mange havde indledningsvist den opfattelse, at Arbejdstilsynet var en myndighed, der kun ville udstede bøder.

 

Samarbejde fremmer forståelsen

Det var en kombination af pres fra bygherren, Metroselskabet, og gentagende, insisterende og relationsopbyggende besøg, der blev vendepunktet, og som sikrede at vi fik etableret et godt forhold til byggeledere, arbejdsmiljøledere, sikkerhedskoordinatorer og håndværkere på pladserne. Det større fokus fra både Metroselskabets og Arbejdstilsynets side på ansattes sikkerhed og arbejdsmiljø betød at entreprenøren og underentreprenørerne opdagede, at de var nødt til at følge reglerne, og de erfarede, at det var bedre at involvere Arbejdstilsynet tidligt i processerne – så de kunne rette sikkerheden til inden de gik i gang frem for at vi senere skulle stoppe arbejdet. Dialogen på især de store byggepladser blev bedre og bedre, og vi erfarede efter hånden, at vi kunne lave aftaler med entreprenørerne, som blev overholdt.

 

Sejr til arbejdsmiljøet
Selvom der er sket flere alvorlige arbejdsulykker på metrobyggeriet har arbejdsmiljøet i sidste ende vundet. Der er ingen tvivl om, at Metroselskabets skærpede krav om et godt arbejdsmiljø på byggepladserne, har betydet øget fokus de ansattes sikkerhed. Det har også haft stor betydning, at Arbejdstilsynet hele tiden stædigt har fastholdt, at arbejdsmiljøloven skal overholdes. På den måde fandt entreprenørerne ud af, at samarbejdsvejen var til alles bedste, da det også medførte, at deres dyre maskiner ikke blev stoppet, at de fik færre påbud og bøder og oplevede langt mindre udskiftning af medarbejdere.

 

 

Ingen dødsulykker
Metrobyggeriet kan på flere områder betegnes som en arbejdsmiljømæssig succeshistorie. Men også meget læring til kommende infrastruktur byggerier i støre skala. Blandt andet at det er vigtigt, at overholdelse af den danske arbejdsmiljølov skal indgå i entreprenørernes kontrakter. Men også at det er vigtigt at Arbejdstilsynet er til stede med fast bemanding i en fast kadence. Det lykkedes f. eks. også Arbejdstilsynet at få sikret en etablering af rescue chambers, hvor ansatte kan søge tilflugt i tilfælde af brand. Og på den ergonomiske del er det også lykkedes at få gennemført en række forbedringer, blandt andet at få minimeret den manuelle håndtering af armeringsjern. Sidst men ikke mindst er det usædvanligt og utroligt glædeligt, at der ikke har været en eneste dødsulykke i det største byggeri i Danmark i mange år. Det er det værd at kippe med hjelmen af.