For mange ulykker på de danske byggepladser

 

BOA: Hvilke udfordringer ift. arbejdsmiljø og sikkerhed er der på de danske byggepladser i dag?

Svar: Bygge- og anlægsbranchen er stadig præget af mange alvorlige arbejdsulykker, akutte overbelastninger og nedslidning f.eks. grundet dårlige arbejdsstillinger. De typiske ulykker kan være fald fra højden fra tage, stilladser og stiger eller gennem tagplader, der ikke kan bære. Herudover sker der mange ulykker med fald i niveau - og særligt når der samtidig skal håndteres materialer. Der sker ulykker med maskiner eller materialer i bevægelse, som man bliver klemt og ramt af og i forbindelse med brug af elektrisk værktøj – f.eks. håndsave eller med kørende maskiner, og der sker ulykker i forbindelse med overbelastning og tunge løft. Endelig er en række ulykker snuble- og faldeulykker, som skyldes, at der ikke er ryddet ordentligt op på arbejdspladsen.

 

BOA: Hvor går det fremad? Og hvor gør det ikke?

Svar: Arbejdstilsynet oplever, at dele af byggebranchen har øget sit fokus på arbejdsmiljøforebyggelse, mens forholdene ikke har ændret sig i andre dele af branchen. Det oplever vi bl.a. på Arbejdstilsynets byggepladsaktioner, hvor en del af de besøgte byggepladser har styr på arbejdsmiljøet, mens Arbejdstilsynet på andre byggepladser er nødt til at afgive flere forbud og strakspåbud om farligt eller sundhedsskadeligt arbejde. Der hvor bygherrerne har styr på deres ansvar i forhold til at sørge for aftaler og opfølgning omkring fælles sikkerhedsforanstaltninger, er det Arbejdstilsynets erfaring, at det fysiske arbejdsmiljø på byggepladserne er væsentligt bedre, end på byggepladser, hvor der ikke er styr på sådanne overordnede forhold. Det gælder f.eks. i forhold til adgangsveje, oprydning, orienteringslys, og f.eks. også i forhold til de enkelte virksomheders muligheder for anvende nødvendige hjælpemidler ved intern transport af byggematerialer og til montagearbejde på byggepladserne.

 

BOA: Antallet af arbejdsulykker er ikke faldende – hvorfor tror du ikke?

Svar: Det er selvfølgelig problematisk og en situation, der skal ændres. Det er vigtigt at understrege, at det er virksomhedernes ansvar at sørge for, at der arbejdes under ordnede forhold, og at arbejdet kan udføres sikkert. Vi kan se, at de virksomheder der har ledelsesmæssigt fokus på arbejdsmiljø og hvor alle i virksomheden tager ansvar for arbejdsmiljø også nedbringer arbejdsulykker markant, så det kan lade sig gøre. Det kræver bedre planlægning og fokus på arbejdsmiljøforebyggelse både under projektering og i byggeprocessen. Et eksempel er de mange snubleulykker. Her er det vigtigt at ordentlige adgangsveje er tænkt ind fra start, og at de er nemme at vedligeholde i hele byggeperiode. Det vil være medvirkende til at fjerne mange af de ulykker, der sker byggepladser.

 

BOA: Er det muligt at mindske antallet af ulykker?

Svar: Det er helt sikkert muligt at gøre noget ved ulykkerne. Vi kan se, at de virksomheder, der har stort fokus på sikkerhed, kan gennemføre store byggerier med markant færre ulykker. Det, der er helt afgørende, er, at der er styr på planlægningen af byggepladserne og planlægningen af de enkelte arbejdsprocesser på byggepladsen med fokus på, at arbejdet skal kunne udføres sikkert. Det vil samtidigt i mange tilfælde også forbedre forebyggelsen mod akutte overbelastninger og nedslidning, da bedre planlægning også er central i forhold til mulighederne for at anvende nødvendige tekniske hjælpemidler ved transport og montage af byggekomponenter på byggepladserne. Et andet afgørende element til at forbedre arbejdsmiljøforebyggelsen er, at planlægningen skal ske i samarbejde mellem bygherren og de projekterende, samt med de enkelte virksomheder og i virksomhederne med inddragelse af de ansatte, hvor der også tales om, hvordan arbejdet kan og skal udføres sikkert. Et yderligere element er, at de enkelte virksomheder skal sørge for, at deres ansatte rent faktisk kan udføre arbejdet forsvarligt. Kodeordene for en forbedret forebyggende indsats, som Arbejdstilsynet ser det, er bedre planlægning af de enkelte arbejdsopgaver, at de ansatte er tilstrækkeligt oplærte og instruerede i arbejdet og brugen af de hjælpemidler, der skal anvendes til arbejdet, samt tilsyn med at arbejdet kan udføres som planlagt, samt at de ansatte har forstået instruktionen og faktisk udfører arbejdet sikkert.

 

BOA: Kan ny teknologi få antallet af arbejdsulykker til at falde?

Svar: Byggeteknisk er der sket mange forandringer i byggeriet, men der er samlet set ikke sket en tilsvarende udvikling i f.eks. samarbejdsformer og planlægning af byggepladserne og byggeprocesserne med nødvendig inddragelse af arbejdsmiljøhensyn. I dele af byggeriet er der dog erfaringer, der underbygger, at øget samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, de udførende virksomheder og deres ansatte giver en mere smidig og sikker byggeproces, hvor der også tages hensyn til at forebygge mod farlig eller sundhedsskadelig bæring og løft af tunge byggematerialer.

Hvordan og hvor hurtigt forandringer ved planlægning, byggeproces og samarbejde vil udvikle sig i branchen, er naturligvis svært at forudsige, men der kan være store forandringer på vej. Det gælder bl.a. i forhold til automatisering og robotteknologi, og i allerførste række 3D-projektering, der brugt rigtigt f.eks. også kan tage højde for at sikre de nødvendige pladsforhold under byggeprocessen, så der f.eks. kan bruges flere tekniske hjælpemidler, så sundhedsskadelige arbejdsstillinger kan undgås.

 

 

 

BOA: Kan anvendelse af maskiner/hjælpemidler som erstatning eller supplement for manuel kraft hjælpe?

Svar: Øget brug af maskiner og hjælpemidler kan være med til at fjerne akutte overbelastningsskader, så der ikke løftes og bæres tunge byggematerialer, og f.eks. kan fjernstyrede maskiner sikre, at de beskæftigede kan være placeret, så de ikke kan udsættes for farlige forhold. Virksomhederne skal til gengæld være meget opmærksomme på nødvendig oplæring og instruktion i sikker anvendelse af maskiner og hjælpemidler. Brug af maskiner og hjælpemidler ændrer på risikobilledet, og der sker også meget alvorlige ulykker og dødsulykker ved brug af dem. Som eksempel kan nævnes de motoriserede trillebøre, som Arbejdstilsynet netop har sat fokus på pga. to dødsulykker sidste år.

 

BOA: Hvis ansvar er det, og hvor sætter vi ind?

Svar: Svaret er bl.a. bedre planlægning, bedre samarbejde mellem byggeprojekts aktører, og større fokus hos de enkelte arbejdsgivere på oplæring, instruktion og tilsyn er væsentlige elementer i en indsats for at få antallet af ulykker i byggeriet til at falde. Det betyder naturligvis, at alle byggeriets aktører har en meget væsentlig rolle at spille for at ændre situationen. I de enkelte byggeprojekter skal bygherren leve op til de krav, der gælder i bekendtgørelse om bygherrens pligter f.eks. koordineringspligten under projektering og byggeproces. Rådgiverne og de projekterende skal ligeledes aktivt overholde de krav, der er fastsat i Arbejdstilsynets bekendtgørelse på dette område f.eks. i forhold til et arbejdsmiljømæssigt forsvarligt design af de enkelte bygningsdele samt planlægning af de forskellige arbejdsprocesser i forhold til hinanden, så de hver især og i samspil kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Slutteligt er det helt afgørende, at de enkelte, udførende virksomheder også øger forebyggelsen i samarbejde med de ansatte – det drejer sig i om samarbejde at planlægge de enkelte arbejdsprocesser og at tale om, hvordan arbejdet kan udføres sikkert. Byggeriets organisationer er helt centrale i indsatsen, og her oplever Arbejdstilsynet, at deres samarbejde er øget, og en række tiltag er iværksat. Det gælder f.eks. Byggeriets Arbejdsmiljøbus, samt et projekt rettet mod lærlingenes arbejdsmiljø og en vejledningstelefon rettet mod bygherrer og projekterende.