Vinteren som pauseknap eller?
Vi har lige nu en usædvanlig streng vinter, som i enkelte tilfælde har ført til, at medarbejdere er sendt hjem. Men med et generelt mildere klima og stadig bedre teknologier bør det give bedre mulighed for at fastholde medarbejderne om vinteren – og gøre vejarbejde til en helårsprofession.
Tal fra Eurostat, illustration Ing Research
Derfor er det nærliggende at overveje, om anlægsbranchen i virkeligheden gennem grundig og vejrmæssig planlægning kan ændre på dette forhold. Kan planlægning som følge af mildere vintre bidrage til at fastholde arbejdskraft og lette rekruttering i anlægsbranchen? Kan vi med andre ord undgå at trykke på pauseknappen hver vinter?
Mildere klima
Klimaet er dokumenteret mildere, teknologierne stadig bedre, og det bør give bedre mulighed for at fastholde medarbejderne om vinteren.
Der er stadig en del drømmeri i den slags scenarier. Men måske også perspektiv. Lad os se lidt på udviklingen.
Branchen kan glæde sig over, at investeringer og aktiviteter i både offentlige og private anlægsprojekter holdes oppe. Vintervejr er som vanligt en udfordring, da sne og frost og masser af vand begrænser udendørs aktiviteter som jordarbejde, asfaltbelægning og betonarbejde.
Det er også en realitet, at der er færre dagslystimer, hvilket reducerer produktive arbejdstimer, og samtidig stiger sikkerhedsrisici, når værktøj og udstyr fungerer dårligere i kulde. Derfor har vi fornuftigt nok skruet ned for aktiviteten.
Men måske er der netop en ændring på vej, for også i andre dele af Europa er man opmærksom på, at vintervejret er blevet mildere.
Flere analyser bekræfter, at entreprenørerne i mindre grad ser vinteren som et problem.
I begyndelsen af 1990’erne mente næsten halvdelen, at deres aktiviteter blev væsentligt begrænset af vintervejr. I dag er det kun 20 %, som mener, at aktiviteten i januar og februar begrænses af vintervejret.
Når entreprenørerne ser sådan på vintervejret, så er det vel rimeligt at forvente, at de milderere vintre betyder færre hjemsendelser i vinterperioden i store dele af Europa – herunder lande med klima som Danmark.
Eva Kartholm, sekretariatschef i VEJ-EU
Færre hjemsendelser
Ifølge Danmarks Statistik registreres der i dag færre hjemsendelser pga. vejr sammenlignet med tidligere. I kategorien “Ikke på arbejde pga. dårligt vejr, ferie, sygdom…” ser vi et fald i de nyere opgørelser, og det betyder, at flere møder fysisk ind, selv i vinterperioder.Blandt forklaringerne finder vi bedre teknologier og metoder, f.eks. forbedrede materialer og værktøjer, der virker bedre i kulde. Det er også blevet mere almindeligt at bruge midlertidig opvarmning, afdækninger mv. Og endelig bedre planlægning, som betyder, at der ofte findes fleksible projektplaner og skift til opgaver, der kan udføres i dårligt vejr.
Der er samtidig meget færre dage med frosne jordforhold og dyb sne. Hertil kommer øget fleksibilitet i arbejdsstyrken blandt andet som følge af flere udlændinge og mobil arbejdskraft, der gør, at der er flere til at dække arbejde året rundt.
Fra sæsonarbejde til helårsprofession
Der er altså ikke bare drømmerier. Automatikken med at lukke ned for aktiviteten om vinteren er blevet mindre, så beskæftigelsen i dag er mere jævn og stabil. Det giver også bedre udnyttelse af maskiner, investeringer og arbejdskraft.
Men det øger også kompleksiteten, da vinterarbejde kræver præcis logistik, korrekt materialevalg, dokumentation og risikostyring. Derfor flytter kompetencebehovet sig også. Det handler i vinteråret om at kunne forudse udfordringerne i forbindelse med planlægning, koordinering og i forhold til at kvalitetssikre under skiftende forhold.
Når arbejdet udføres i kolde, våde og mørke perioder, skal man vide mere om sikkerhed, ergonomi og korrekt brug af hjælpemidler under de givne omstændigheder og vejrforhold. Medarbejdere skal samtidig kunne håndtere nye materialer, digitale værktøjer og dokumentationskrav – også på en kold anlægsbyggeplads.
Efteruddannelse som strategisk nødvendighed
Her er efteruddannelse helt central. Ikke som et supplement i stille perioder, men som en integreret del af branchens udvikling.
Når vinteren ikke længere er en pause, må kompetenceopbygning tænkes anderledes: Der er behov for mere målrettet viden og fleksibilitet koblet tættere til den faktiske praksis på anlægsprojekterne.
Det kræver et kompetenceløft på alle niveauer, hvis vi vil fastholde høj kvalitet, sikkerhed og produktivitet i en helårsdrevet anlægsbranche. Der skal med andre ord investeres i mennesker med det klare mål, at holde vejsektoren kørende sommer og vinter. Og husk nu, at efteruddannelse ikke er en omkostning, men en forudsætning for, at branchen kan levere på det høje niveau, som forventes.
