Undgå unødige risici: Vælg det rigtige funktionsglas

Glas er ikke bare glas – slet ikke i moderne byggeri. Funktionsglas kan opfylde meget forskelligartede funktionskrav som f.eks. varmeisolering, solafskærmning, styrke, brandbeskyttelse, lydisolering, personsikkerhed samt sikring mod indbrud og eksplosion.

 

De forskellige brugssituationer stiller i sagens natur meget forskellige funktionskrav til glasset, og derfor er en præcisering i projekteringsfasen afgørende, mener Morten Hjorslev, civilingeniør Ph.d. i Fonden BYG-ERFA, der netop har udgivet en opdateret udgave af erfaringsbladet ’Funktionsglas’.

 

- For at opfylde de funktionskrav, der f.eks. stilles i bygningsreglementet, består en rude i en bygning altid af flere lag glas af forskellig type, alt efter hvilke funktioner ruden skal opfylde. Det er derfor vigtigt, at de projekterende analyserer, prioriterer og specificerer funktionskravene, refererer han fra erfaringsbladet og peger dermed på en oplagt mulighed for at minimere risikoen for en række skader, der ses som følge af forkert valgt funktionsglas og -ruder, f.eks. risikoen for termisk brud.

 

Kombinerede funktionsområder

Glas og ruder grupperes normalt efter det eller de funktionskrav, de er udviklet til at opfylde. Det kan f.eks. være en sikringsrude, der også skal opfylde krav til lydisolering, brandbeskyttelse og varmeisolering. Begrebet funktionsglas eller funktionsrude anvendes med andre ord som et samlebegreb til at beskrive glas- og rudetyper, der har særlig gunstigt kombinerede funktionsområder. Placeringen og rækkefølgen af de forskellige glas er afgørende.

 

- Funktionsglas kan således dække over meget forskellige funktionaliteter. Energiglas er f.eks. glas med en lavemissionsbelægning, som lader kortbølget solstråling passere ind i rummet, mens langbølget stråling fra alle overflader reflekteres tilbage fra glasset, hvorfor den samlede varmestrøm ud gennem ruden reduceres, forklarer Morten Hjorslev og forsætter:

 

- Solafskærmende glas er enten glas, der er gennemfarvet, belagt eller bemalet og derved absorberer og reflekterer en stor del af solstrålingen, mens solafskærmende energiglas er glas med dobbeltfunktions-belægning med både energi- og solafskærmende effekt, siger han og henviser til erfaringsbladet for beskrivelse af de mange andre typer funktionsglas:

 

• Sikkerhedsglas
• Varmebehandlet glas
• Lamineret glas
• Sikringsglas
• Brandbeskyttende glas
• Lydisolerende glas
• Elektrokrome glas

Forskellige glasprodukter 

Almindeligt bygningsglas består af kalk, soda og silikat samt mindre mængder af magnesium, aluminium og jern. I standarder for bygningsglas er de benævnt som ”kalksodasilikatglas”.

Floatglas er den almindeligste glastype, og den udgør normalt basismaterialet i de forædlede produkter.

Glasset fremstilles helt plant og forvrængningsfrit – modsat valset glas, der er fællesnævner for glas, der formes mellem stålvalser, f.eks. ornamentglas og trådglas og udføres med overflademønster præget af valsen.

 

- Floatglas kan bearbejdes på flere måder. F.eks. ved, at belægninger smeltes ind i glassets overflade under float-processen.

Derved bliver overfladen meget hård og holdbar samt lige så ridsefast som almindeligt glas. Glasset findes med nye funktioner som selvrensning, antikondens, lavrefleksion og hygiejneresistens mod vira.

Floatglas kan også påføres belægning i en separat proces, bemales, påklæbes film og andre teknikker, forklarer Morten Hjorslev og henviser til erfaringsbladet for yderligere viden om funktionsglas.

 

Læs mere om funktionsruder, som f.eks. energiruder, solafskærmende energiruder og lydisolerende ruder, i erfaringsbladet ’Funktionsglas’ (ID-nr. (31) 21 06 18) på BYG-ERFAs hjemmeside.