Undgå panik-energi-spare-løsninger i svømmehallerne

I efteråret, da energipriserne skød i vejret, mærkede mange badegæster forringede forhold i landets svømmehaller. Vandet i bassinerne var koldere, saunaerne slukkede og spaområdet blev lukket – alt sammen for at spare på energien.

 

Ifølge Brian Krogh fra Teknologisk Institut, som dagligt arbejder med svømmebade, og i mange år har haft fokus på netop at hjælpe svømmehallerne med at spare på energien, så var disse løsninger dog ofte langt fra optimale, hverken i forhold til at spare penge eller for badegæsterne.

 

– Det vi så da energipriserne pludselig steg rigtig meget, var en slags panikløsninger i mange af svømmehallerne. Men det er ikke altid nødvendigt at forringe badeoplevelsen for badegæsterne for at foretage energibesparelser. Der kan være andre løsninger og muligheder, hvor der stadig tilbydes det samme til badegæsterne og hvor man endda kan opnå større besparelser, siger Brian Krogh.

 

 

Kloge løsninger fremfor panikløsninger

En af de løsninger som ifølge Brian Krogh ikke var optimal, men som både blev omtalt i pressen og flittigt anvendt i svømmehallerne var, at sænke vandtemperauren nogle grader, for at ”spare en masse energi og penge”.

 

– Hvis man foretager en nærmere beregning af en forventet besparelse ved at sænke vandtemperaturen i bassinet med et par grader og en tilsvarende reduktion af lufttemperaturen kan man se, at der for en typisk 25 m svømmehal kun spares få tusinde kroner om året. Den præcise besparelse er naturligvis afhængig af den lokale og aktuelle pris på varmeenergi og bygningens klimaskærm – men når man samtidig stort set ingen reduktion foretager i forbruget af den dyre el-energi til pumper, ventilatorer, belysning m.m., som fortsat skal køre på næsten samme niveau – ja, så findes der ofte mere effektive måder at spare på energien i svømmehallerne på, forklarer Brian Krogh.

 

På Teknologisk Institut har specialisterne arbejdet på at reducere energiforbruget i svømmehallerne i mange år, som et led i at gøre svømmehallerne mindre energitunge og sikre, at også de energikrævende bygninger er med til at bidrage til den grønne omstilling i samfundet.

 

– Det er vigtigt, at man foretager de rigtige tiltag for at spare på energien i svømmehallerne. Fordi prisen pludselig steg så voldsomt, kom der stor fokus på området, men for os er det langt fra nyt at arbejde med at sænke energiforbruget i svømmehallerne – og som med så meget andet, så er panikløsninger sjældent de bedste løsninger på hverken kort eller langt sigt, siger Brian Krogh og fortsætter.

 

– En vigtig del af indsatsen med at nedbringe svømmehallens klimaaftryk ved at reducere energiforbruget er at få registreret og opgjort det aktuelle energiforbrug og vurdere forbruget i forhold til nøgletal for svømmehaller og forbrug i tidligere år. Herefter er en systematisk gennemgang og måling af alle de væsentlige energiforbrugende anlæg og komponenter, vigtig.  Her opdager vi ofte uforholdsmæssigt store el-energiforbrug til drift af pumper, ventilatorer og el-energiforbrug til belysning, vandaktiviteter, saunaer, dampkabiner m.m., fortæller Brian Krogh.

 

Her-og-nu besparelser

Når man ønsker ”her-og-nu-besparelser”, er det en god ide at analysere, hvor der kan sættes ind med det samme, som ikke kræver særlige anlægsændringer eller anlægsinvesteringer.

 

– Sådanne energioptimeringer kunne f.eks. være korrekt indstilling, styring og regulering af vand- og lufttemperatur samt relativ luftfugtighed og automatisk regulering af ventilationsanlæg, så luftmængder er tilpasset efter det aktuelle behov. Det gælder både for selve svømmehallen, men også for alle serviceafsnit. Også kontrol og optimering af ventilationsanlæggenes varmegenvindingssystemer, overdækning af mindre bassiner med termotæppe af bassinoverfladen uden for badets åbningstid, begrænsning i brug af undervandsbelysning samt tilpasning af driftstider for saunaovne efter behov og åbningstider samt brugsmønster. Start og stop af aktiviteter, hvor man udskyder start af de forskellige aktiviteter, er også ændringer som ofte kan levere her-og-nu- besparelser på energien – vel at mærke uden at forringe brugeroplevelsen, siger Brian Krogh.

 

Løsninger på langt sigt kræver planlægning og overblik

Ifølge Brian Krogh, er et af de tiltag som svømmehallerne kan få gavn af på sigt at udarbejde en handleplan og en økonomiplan for energiforbedringer, som kræver anlægsændringer og anlægsinvesteringer.

 

– Af de mere langsigtede og også mere investeringstunge løsninger som er gode at have et overblik over, er forbedringer i form af f.eks. udskiftning af uøkonomiske pumper og ventilatorer, bedre varmegenvinding i ventilationsanlæggene, overdækning af større bassiner uden for brugstiden, varmegenvinding fra bruservand, ny lav-energi belysning, nye vinduer, bedre klimaskærm Vi opfordrer altid til at man får udarbejdet en plan, hvor man planlægger beslutter, og i sidste ende udfører de udvalgte og prioriterede energiforbedringer, så man sikrer at svømmehallens energiforbrug er så lavt som muligt og med de mest fornuftige investeringer, siger Brian Krogh og slutter.

 

– For nylig gennemførte vi en energiscreening af Ishøj svømmehal, som er en teknisk god og veldreven svømmehal. Alligevel fandt vi flere steder, hvor hallens teknikere kunne foretage energioptimeringer og energibesparelser uden større anlægsinvesteringer. Vi taler samlet set om energibesparelser, som omregnet vil spare svømmehallen for et par hundredetusinde kroner om året, og vælger hallen også at få udført ting, som kræver begrænsede anlægsinvesteringer, så ligger der yderligere el- og varmebesparelser af samme størrelsesorden.