Roskilde Badet har fået en innovativ opdatering

Hvis en kommune vil være attraktiv, er det vigtig at have gode sportsfaciliteter og rekreative områder. Derfor udstedte Roskilde Kommune en arkitektkonkurrence i 2014 med formålet at give Roskilde Badet en tiltrængt opdatering. Svømmehallen blev i sin tid opført under det ikoniske vandtårn fra 1960 ud fra et vand-til-vand-princip og indeholdt indtil for nyligt kun et 25-meters-bassin og to varmtvandsbassiner. Kommunens ønske med konkurrencen i 2014 var bl.a. at udvide svømmehallen med et 50-meters-bassin til sportsstævner og nye wellness- og legeområder til fritidsgæster. 

 

At bygge et nyt bassin på 50 meter op ad den gamle svømmehal, skabte til gengæld nogle byggetekniske udfordringer. Der skulle nemlig udgraves og spunses til bassinet, hvilket kunne risikere at svække fundamentet på den eksisterende bygning. Dette benspænd blev til gengæld vendt til en fordel i vinderprojektet tegnet af Creo Arkitekter og Jaja Architects. 

 

- Vi blev inspireret til at lægge haver ind for at berøre den eksisterende bygning så lidt som muligt både bygningsmæssigt og i forbindelse med opførelsen af de nye bassiner. På den måde har hvert rum fået et udeareal, hvor man kan komme ud og få noget frisk luft eller drikke en kop kaffe i solen om sommeren, forklarer projektleder Poul Janum. 

 

Gårdrummene passer dermed også til Roskilde Kommunes ønske om at gøre svømmehallen eftertragtet for et bredere klientel. Om sommeren er der nemlig mange, som fravælger svømmehaller til fordel for stranden eller andre udendørsaktiviteter, men ved at skabe rekreative udeområder i svømmehallen, håber kommunen at trække flere privatpersoner til hele året rundt. 

En mosaik af bassiner 

Det nye Roskilde Badet åbnede sine døre i sommeren 2021, og introducerede bl.a. et nyt aktivitetsbassin, en stor sauna til gus, en infrarød sauna, et dampbad og et koldvandsbassin. Når man besøger svømmehallen i dag, ankommer man først til den store foyer, hvor en glasfacade gør det nemmere at danne sig et overblik over de mange faciliteter. Fra foyeren er der både udsyn til et af varmtvandsbassinerne, en gårdhave og det store 50-meters-bassin, og det er derfor også muligt at overvære sportsarrangementer uden at betale entré. 

 

Inde ved bassinerne er grundplanen åben. Her kan man frit bevæge sig rundt mellem de forskellige zoner, som er markeret igennem materialer og rumligheder. Gulvet er beklædt med fliser i varierende mønstre, og over hvert bassin har loftet en særegen geometrisk form. 

Oplevelsen af at bevæge sig gennem svømmehallen har generelt været et vigtigt fokus, forklarer Jakob Steen Christensen fra Jaja Architects: 

 

- Det var væsentligt for projektet, at få den eksisterende bygning til at hænge sammen med tilbygningen uden mærkbare overgange, så det blev til én badeoplevelse. Når man går rundt, er der hele tiden en vekselvirkning mellem vandrum og overgangsrum med masser dagslys. 

Ved at bygge en glasfacade rundt om hver gårdhave, bliver de til lyspunkter, som man orienterer sig efter i det store anlæg. Enten skal man forbi en have for at komme videre til det næste bassin, eller også kan man gå udenfor for at holde en pause fra lydene og luften i svømmehallen. 

 

 

Kontakten til naturen 

Foruden at skabe et naturligt lysindfald, har arkitekterne en anden vigtig pointe med at bruge glas ud til gårdhaverne. Den visuelle forbindelse til de beplantede udearealer skal nemlig trække naturen længere ind i svømmehallen. Det samme greb gør sig gældende i facaden udenpå svømmehallen: 

 

- Vi har brugt mange store glaspartier, fordi svømmehallen ligger i en fin grøn lomme. Så når man er indenfor, er der rigtig meget dagslys og en god forbindelse til de grønne omgivelser. 

Fortæller Jakob Steen Christensen. 

 

Der hvor det ikke var muligt at have vinduer, er facaden beklædt med brune paneler, som desuden har integrerede solceller. Panelerne er produceret af den danske virksomhed Racell, som fremstiller solcellepaneler med ”bypass”, hvilket gør det muligt at generere strøm uden direkte sollys. Derfor har panelerne stadig en effekt på de mindre solrige sider af bygningen. 

Om forholdet til naturen påpeger Poul Janum desuden, at der ligger et stort potentiale i at bringe træerne endnu længere ind i fremtidens svømmehalsbyggerier. Træ som et byggemateriale, i form af CLT-elementer (Cross Laminated Timber), er et godt og mere bæredygtigt alternativ til beton, fordi træet er limet sammen på en måde, der stadig sikrer det korrekte dugpunkt for en svømmehalskonstruktion. 

 

Der er tilmed potentielle fordele ved at bringe ægte, levende træer inde i svømmehallen. De kan nemlig bidrage til et godt indeklima, fordi de bl.a. hjælper med at regulere varmen. Men Janum tilføjer leende, at: 

 

- Det skal selvfølgelig ikke være løvtræer, som taber sine blade ned i bassinerne. 

Generelt kan det siges om Roskilde Badet, at materialevalget og gårdhaverne har spillet en vigtig rolle ift. at forbinde den eksisterende bygning med den nye tilføjelse, både når det gælder badeoplevelsen og byggeteknikken. Igennem den omfattende transformation danner projektet bro mellem svømmehalsbyggeriet, som vi kender det i dag, og de aktuelle tendenser i byggebranchen, som vi sandsynligvis kommer til at se mere til i fremtiden.