<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Transport 2019 samler hele transportbranchen i Herning

  • Byggepladsen
  • Varevogne og Transport
  • 2019-02-19

    Når Transport 2019 åbner dørene den 21.-23. marts 2019 i MCH Messecenter Herning er det med det højeste antal udstillere i messens 30 årige historie. Derudover byder messen også på det største aktivitetsprogram nogensinde med alt fra konferencer om grønne drivmidler og logistik til kåring af både Årets Opbygning og Årets Varebil.

    Transportmessen har igennem mere end 30 år været hele transportbranchens mødested. Denne gang byder messen på flere end 350 udstillere fra hele branchen - lastbilproducenter, varebilsindretning, flådestyring, logistikløsninger, arbejdsbeklædning, kran- og trailerleverandører og meget andet. Messen samler de store lastbilimportører, og hele to haller bliver fyldt med opbyggere, kran- og trailerleverandører.

     

    Varebiler og grøn transport

    I hallen for varebiler vil de nominerede til Årets Varebil samt vinderen kunne opleves. Projektleder Nikolaj Jørgensen, MCH A/S fortæller.

     

    - Vi oplevede på den seneste messe i 2017 stor interesse for hallen med varebiler. Derfor har vi denne gang udviklet yderlige på den del af messen, og samlet en stor gruppe leverandører af varebiler, ligesom vi også har øget fokus på indretning af varebiler.

     

    En del af denne hal er også dedikeret til Grøn Transport 2019, som både er et konferenceområde og et udstillingsområde. Området sætter fokus på den grønne omstilling – dels med konferencer og dels med udstillere som er leverandører af grønne løsninger.

     

    -Vi ønsker at give de besøgende et overblik over de grønne løsninger som findes her og nu, samt et bud på fremtidens løsninger inden for grønne drivmidler, fortæller projektleder Nikolaj Jørgensen, MCH A/S.

     

    Konferencen vil bestå af praktiske cases fra kommuner og leverandører, men også debatter og indlæg fra brancheorganisationer, politikere og aktørerne fra branchen.

    I samme hal vil man også kunne opleve et innovationsområde med bl.a. selvkørende bus og droner.

     

    Læs også: Specialkonsulent i Vejdirektoratet, Bo Ekman: Hvad betyder den selvkørende bil for vores vejnet?

     

    Fremtidens logistik og digitalisering

    Som noget nyt sætter messen fokus på lager- og logistikløsninger. Med et stort konferencelokale opbygget i hal K inviterer Danske Speditører til konferencen Logistik 2019, der belyser fremtidens logistikløsninger. Desforuden vil man i hallen kunne opleve flere end 40 leverandører af IT-løsninger til transportbranchen, som bl.a. indebærer systemer til digitalisering og flådestyring.

     

    Fokus på nyheder

    Alle undersøgelser viser, at en stor del af messens besøgende kommer for at se nyheder fra branchen.

     

    -Vi ved, at de besøgende har fokus på, hvad der er nyt i branchen. Derfor har vi lavet nyhedssystemet Transport News, hvor udstillerne har mulighed for at uploade deres produktnyheder og få dem vist på messens hjemmeside. Det skaber et godt overblik for de besøgende, som ønsker at forberede sig inden de besøger messen, fortæller projektleder Nikolaj Jørgensen, MCH A/S.

     

    Alt tegner altså til at der bliver godt gang i de 14 haller og ikke mindst noget for enhver smag, når Transport 2019 byder velkommen til Skandinaviens førende transportmesse til marts.

     

    Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL – Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL – Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.

     

     

    Fakta

    Transport 2019 er Skandinaviens største transportmesse

    Messen blev gennemført første gang i 1988

    Dette års messe er den største nogensinde med flere end 350 udstillere fordelt i 14 haller

    På den seneste messe var der 25.649 besøgende fra 7.379 virksomheder

     

    Grøn Transport

    17 sessioner og 20 talere

    Gennemføres torsdag og fredag under messen,

     

     

     

    Anbefalede artikler