dsadsdsd

Nyt samarbejde giver mulighed for at aflevere fibergips-afskær fra byggepladser til genanvendelse på to indsamlingssteder i Danmark

Landsdækkende indsats for genanvendelse af fibergips

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Byggepladsen
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Virksomhedsnyt
  • 2025-08-26
  • | Af Redaktionen
  • James Hardie, som ejer fermacell, og Norrecco har indgået aftale om indsamling og genanvendelse af fibergipsaffald på tværs af Danmark. To faste indsamlingspladser skal sikre en mere cirkulær brug af materialet.

    læklæklæClaus Møller, teknisk chef hos James Hardie (der ejer fermacell)


    Med den nye aftale kan byggepladser nu aflevere fibergipsrester på to af Norreccos pladser: Agerskov i Sønderjylland og Prøvestenen på Amager. Her bliver affaldet sorteret og sendt videre til fermacell-fabrikkerne, der er ejet af facadebeklædningsproducenten James Hardie. Her kan materialet indgå i produktionen af nye plader.

    – Med indsamlingssteder på både Sjælland og i Jylland kan vi sikre, at fibergips indgår i en cirkulær proces. Vi kan genanvende op til 20 % af det brugte materiale i nye produkter, hvilket reducerer CO₂-udledning og mindsker behovet for råvarer som papir og gips, fortæller Claus Møller, teknisk chef hos James Hardie, i en pressemeddelelse.

    Det er nemlig vigtigt, at fibergipsen opbevares tørt og under tag, så kvaliteten bevares gennem hele genanvendelsesprocessen.


    Ser potentiale i genanvendelse

    Fermacell Fibergipsplader er 100 % genanvendelige og med faste indsamlingsmuligheder bliver det lettere for entreprenører og håndværkere at indgå i en cirkulær løsning.

    – Vi ser et stort potentiale i at genbruge fibergips i endnu højere grad og dermed udnytte materialet som en værdifuld ressource i nye byggeprojekter, siger Rasmus Bentzen, afsætningschef hos Norrecco.

    Ny sorteringsguide til byggepladser

    For at understøtte ordningen har James Hardie i samarbejde med Frede Andersen & Søn samt Meldgaard udviklet en opdateret sorteringsguide. Guiden skal hjælpe håndværkere og entreprenører med korrekt håndtering af fibergipsaffald, så kvaliteten til genanvendelse fastholdes.

    Containere kan bestilles via Frede Andersen & Søn på Sjælland og Meldgaard i Jylland. Alternativt kan fibergips indsamles i fermacell Big-Bags, hvor afhentning er inkluderet.

    Indsamlingssteder

    Prøvestenen B-vej
    B-vej 8, Prøvestenen
    2300 København S

    Agerskov
    Geestruplund 2
    6534 Agerskov

    Læs mere om genanvendelse og mere bæredygtigt byggeri

    Anbefalede artikler