Hvad betyder den selvkørende bil for vores vejnet?
Med introduktionen af selvkørende biler på de danske veje vil forudsætningerne for at arbejde med mobilitet og trafiksikkerhed være grundlæggende forandret, fortæller specialkonsulent i Vejdirektoratet, Bo Ekman, der dog tidligst forventer at se en fuldt automatiseret bilpark herhjemme i 2065.
Forventningerne til den selvkørende bil er enorme: I fremtiden vil risikoen forbundet med at færdes i trafikken være så godt som elimineret. Borgere, der i dag er udfordret på mobiliteten, vil have langt større muligheder for at komme omkring, og parkerede biler vil ikke længere fylde op i bybilledet. Bo Ekman, der i kraft af sin rolle som specialkonsulent i Vejdirektoratet følger udviklingen i bilbranchen tæt, anerkender potentialet i at automatisere trafikken, men advarer samtidig om, at udsigten til, at vi alle kører rundt i fuldt selvkørende biler, er lange og faldgruberne mange.
Realistiske forventninger
- Det har været meget stor hype omkring de selvkørende biler de sidste fem-ti år. Det er jo ofte sådan, når der kommer en ny spændende teknologi, så bliver det udlagt som om, at vi her har løsningen på alverdens problemer. Men så bliver man klogere og må justere sine forventninger i forhold udviklingshastigheden og de problemstillinger, der dukker op. Så der er ikke tale om den umiddelbart forestående samfundsomvæltende udvikling, som nogen måske havde håbet, siger Bo Ekman og fortsætter:
- Det kommer til at tage tid, men vi er på vej. Udviklingen er startet; bilindustrien er en økonomisk magtfuld spiller, og der bliver foretaget store investeringer i den her udvikling i de store bilkoncerner over hele verden. Derfor mener jeg, at selvkørende biler vil komme som en udvikling, drevet af ny teknologi i køretøjerne.
De 5 niveauer af automatisering
Allerede i dag er mange nye biler udstyret med funktioner, der yder bilisten assistance på køreturen. Fartpiloten er det typiske eksempel, mens den såkaldte linjevogter, der registrerer bilens placering på vejen og hjælper til, at man holder sig indenfor vejstriberne, er en anden. Eller adaptive cruise-control som kan bruges under kø-kørsel, og som betyder, at du kan overlade opgaven med at gasse op og ned til bilen, samtidig med du holder øje med trafikken. Bo Ekman fortæller, at man opdeler i fem automatiseringsniveauer, hvor ét er fuldstændig manuelt styret og fem er den fuldstændigt selvkørende bil:
- Det sidste automatiseringsniveau er vi stadigt et stykke fra at realisere, selvom en del producenter har meldt ud at de har en markedsklar fuldt ”selvkørende bil” allerede begyndelsen af 2020’erne. Udskiftningen af bilparken tager tid og ifølge vores fremskrivninger i Vejdirektoratet, så skal vi tidligst i 2065 forvente at se en bilpark herhjemme, der fuldstændig består af biler fra niveau tre og op. De biler, der bliver solgt som nye i dag, holder i 15 til 20 år, og derfor vil der være en lang periode med blandet trafik.
Hvor vil vi se selvkørende biler først?
Bo Ekman pointerer, at udviklingen formentligt vil starte på strækninger med simple trafiksituationer, eksempelvis motorvejene, hvor der er ingen krydsende trafik, ingen bløde trafikanter, alle kører samme vej, og der er afspærring mellem vejretningerne.
- Til gengæld kører man ret hurtigt på motorvejen, hvilket stiller krav til teknologien i bilen, som skal kunne håndtere de data, der kommer ind og oversætte dem til sikker kørsel.
Der vil ifølge Bo Ekman være et stort potentiale på godstransportområdet bl.a. fordi de marginale omkostninger forbundet med investeringer i ny teknologi er mindre en for privatbilisten. Og så kører lastbiler langt mere end privatbiler. Det giver en bedre udnyttelse af investeringen.
Også for den kollektive trafik er der potentiale
- Der vil givetvis indenfor kort tid komme små langsomt kørende minibusser med simpel teknologi, som eksempelvis kører efter en virtuel stribe, som bussen følger, hvor køretøjet ikke kan forlade ruten. Det vil være en kæmpe hjælp til den offentlige trafik, da overgangene mellem transportformer kan give besvær. Onde tunger siger jo, at med kollektiv trafik kommer man fra hvor, man ikke er, til hvor, man ikke skal hen. Men det vil selvkørende teknologi kunne hjælpe til at løse, og det kan give mobilitet til nye grupper og bidrage til at give den kollektive trafik et boost, siger Bo Ekman
”Ny teknologi kan bidrage til bedre mobilitet, trafiksikkerhed og miljø”
- Forholdene i Danmark er velegnede til tests af selvkørende biler, og Folketinget har vedtaget en lovgivning pr. 1/7 2018, der tillader test af selvkørende biler på danske veje. Så i Vejdirektoratet er vi meget optagede af hvordan, udviklingen kommer til at påvirke presset på vores infrastruktur. Så selvom der er uklarhed omkring implementeringshastigheden af den selvkørende bil, så er ikke ensbetydende med, at vi ikke aktivt skal forberede os på fremtiden. Ønsket er jo at ny teknologi bidrager til bedre fremkommelighed og mobilitet såvel som bedre trafiksikkerhed og miljø.
Med biler med lanekeeping vil man eksempelvis kunne lave banerne på motorvejen smallere og dermed få plads til ekstra baner og på den måde udvide vejens kapacitet, siger Bo Ekman og fortsætter:
- Veje ligger der som regel i 100 år, derfor skal investeringen være den rigtige, og her er det vanskeligt at planlægge et århundrede frem, når der stadig er en usikkerhed omkring hvad selvkørende biler faktisk stiller af krav til fremtidens veje. Herudover er opgaven at tilstræbe brug af åbne teknologier, som er indbyrdes kompatible for bl.a. at undgå at vi låser os til unødigt udgiftskrævende teknologier. Der skal være en fornuftig samfundsøkonomisk værdi af de investeringer, der foretages.
