<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Foto 1 Sean Fitzgerald Coard - MAN TGE Standard

Bygge- & Anlægsavisens motorredaktør Sean Fitzgerald Coard tester MAN TGE Standard.

Test af MAN TGE Standard: Et rigtigt mandfolk

  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Varevogne og Transport
  • 2024-04-17
  • | Af Sean Fitzgerald Coard

    Bygge- & Anlægsavisen har aflagt visit hos MAN Truck & Bus, der er en af verdens førende producenter af kommercielle køretøjer med en stærk arv inden for innovation og kvalitet. Virksomheden er kendt for sit engagement i at levere pålidelige og effektive løsninger til sine kunder over hele verden.

    Foto 2 Et kig i kabinenEt kig ind i kabinen viser at der er plads til en chauffør og to passagerer.


    I denne uge har jeg til opgave at teste, det der sidenhen viser sig at være et rigtig ”mandfolk”, hvilket allerede er fornemmelsen ved synet af kassevognen MAN TGE Standard.

    Kassevognens mål er på i alt 5.986 mm, hvoraf lastrummet omfatter 3.450 mm. Akselafstanden er 3.640 mm.

    Med en overlegen kombination af ydeevne, pålidelighed og alsidighed sætter MAN TGE Standard retningen for, hvad erhvervsdrivende indenfor bygge- og anlægssegmentet kan forvente af deres arbejdskøretøj.

     

    MAN TGE Standard er udstyret med avancerede motorer, der tilbyder en imponerende ydeevne under alle forhold.

    Med et udvalg af kraftfulde dieselmotorer, der imødekommer forskellige krav til lastkapacitet og kørselsbehov, sikrer MAN TGE Standard, at der er tilstrækkelig kraft til at klare enhver opgave.

    Min testmodel har den nye motor, der spinder som en kat med sine 163 HK. Vi har en 3.5 tons model med baghjulstræk med samme drejningsmoment som forgængeren, der havde 177 HK.

    Modellen kom på markedet for et års tid siden, og der kommer en helt ny 2025-model, der er opdateret, som lander på det danske marked senere i år, hvor der venter mange lækkerier.

    Nogen af de fordelagtige ting som denne MAN TGE Standard kan bryste sig med, er at den kan have 3500 kg trailer på krogen, så du kan virkelig have ”meget under armen”, når du skal på byggepladsen. Desuden nyder jeg rent personligt, at det er en vogn, der har 8-trins automatgear (ZF) og det lækre instrumentbræt og store lastrum.

     

    Komfort og brugervenlighed

    Førerkabinen er tiltalende og i et moderne look. Samtidig er det en rummelig førerkabine, ergonomisk design og avancerede bekvemmelighedsfunktioner, der sikrer, at man som chauffør kan køre med komfort og reducere træthed på lange ture.

    Foto 3 InstrumentbrættetIndbydende instrumentbræt taler til håndværkeren på farten.


    Min kørsel på lange og korte strækninger i denne MAN TGE Standard, byder på en behagelig oplevelse takket være dens omhyggeligt designede førerkabine, der fokuserer på både komfort og funktionalitet, dog kunne jeg godt savne en knagerække til arbejdsjakken.

    Desuden gør den lille hældning på instrumentbrættet det ”svært” for mig at se, hvad der ligger af habengut i forrudens rum, medmindre jeg rejser mig lidt fra sædet.

    Med intuitivt placerede betjeningsknapper, justerbart rat og en række opbevaringsløsninger tilbyder denne model en ergonomisk og behagelig arbejdsplads for føreren.

    Modellen har virkelig en førerkabine med masser af plads til alverdens papirer og kaffekopper. Der er mulighed for at gøre brug af midtersædet som kan klappes sammen til et bord, hvoraf der er plads til din telefon og/ eller Ipad, to kopper kaffe, såvel en elastik til at holde nogle vigtige papirer o.l.

    Hvis du skal lave en sammenligning, er konkurrenten Mercedes.

    Foto 4 LastrummetEt stort regulært lastrum, hvilket kan være fordelagtigt for dig som ejer og ikke mindst opbyggeren.

    Min model er mere regulær i lastrummet, hvilket kan være fordelagtigt for dig som ejer og ikke mindst opbyggeren. Alle kan stå oprejst i lastrummet hvis de er 1.84 høj qua baghjulstrækket, hvorimod ved forhjulstræk ville den have været 1.94 høj.

    Du kan åbne og lukke døren inde fra lastrummet, hvilket gør at du kan arbejde omme i lastrummet, uden problemer med at komme ud.

    Der er et lille trappetrin, der gør at du let kan springe op og ned i lastrummet. Samtidigt er bakkameraet placeret oppe ved vognens tag og peger ned mod vejen, hvilket gør at du har et godt overblik inde fra kabinen.

    Alt hvad der hedder strøm til f.eks. arbejdsmaskiner, er et tilvalg i lastrummet, da alle kassevogne er individuelle og ingen kunder ens.

    Læs også:

    Hvilken el-varebil skal du købe?

    Sikkerheden er også en prioritet i MAN TGE Standard med avancerede sikkerhedsfunktioner, der beskytter føreren og passagererne under kørslen. Med funktioner som ABS, ESP, bremseassistent og advarselssystemer for at minimere risikoen for ulykker og sikre en tryg kørsel under alle forhold.

    Uanset om det drejer sig om distributionskørsel, serviceopgaver eller transport af værktøj eller arbejdsredskaber, er MAN TGE Standard designet til at imødekomme forskellige erhvervsmæssige behov.

    Med forskellige karrosserityper, lastkapaciteter og konfigurationsmuligheder kan denne varevogn tilpasses for at opfylde specifikke krav og sikre maksimal produktivitet. Desuden er den ideel til opbygning. blandt andet fordi du kan stå oprejst i lastrummet og samtidig er prisen fornuftig, som i skrivende stund er 365.000 kr.

    Anbefalede artikler