50 år på vejene: Mere trafik ændrer vejmarkeringen

Da Johnny Toft som 17-årig begyndte at arbejde med vejmarkeringer i 1976, foregik arbejdet på mange måder efter de samme grundprincipper som i dag. Til gengæld er maskinerne blevet større, kravene til afspærring og skiltning mere omfattende – og trafikken langt tættere.

I år kan Johnny Toft se tilbage på 50 år i vejmarkeringsbranchen, hvor han har arbejdet med både maskin- og håndudlægning af kørebaneafmærkning.

Vejen ind i branchen begyndte lidt tilfældigt. I 1976 arbejdede han hos en DSB-vognmand til otte kroner i timen. Da han bad om mere i løn, blev resultatet i stedet en fyreseddel. 

– Min stedfar arbejdede hos Phønix Tagpap og Vejmaterialer i deres asfaltafdeling. Han foreslog, at jeg søgte arbejde der. Jeg fik jobbet og startede som medhjælper på et tremandshold, der udlagde vejmarkeringer. Det var en lidt hård start, da jeg ikke var vant til den type arbejde og de lange arbejdsdage, fortæller Johnny Toft i en pressemeddelelse.

Allerede efter to år blev han tilbudt at blive formand for sit eget tremandshold.

– Og jeg har faktisk arbejdet som formand lige siden, siger Johnny Toft.

Fra Phønix til Saferoad Services 

Johnny Toft har arbejdet med kørebaneafmærkning næsten uafbrudt gennem de 50 år. Den eneste længere pause var otte måneders værnepligt i Søværnet med udstationering på Grønland.

Phønix Tagpap og Vejmaterialer blev senere til Phønix Contractors og efter en række virksomhedsændringer blev asfaltdelen flyttet til Nordisk Vejmarkering I/S, hvor Johnny Toft fortsatte og arbejdede i ti år.

Derefter fulgte en årrække hos LMK Vej A/S, inden han i 2015 blev ansat hos Eurostar, som i dag er Saferoad Services. Undervejs har han kortvarigt prøvet andre brancher, men vejmarkeringsarbejdet trak ham tilbage.

– Jeg prøvede at arbejde som renovationsarbejder i en måned en vinter, men det var for hårdt og for koldt. Fabriksarbejde har heller aldrig været noget for mig, for jeg kan ikke forestille mig at lave det samme dag ind og dag ud, siger han.

Variationen i arbejdet har været en væsentlig årsag til, at han er blevet i branchen.

– At lave vejmarkeringer passer mig godt. Jeg får masser af frisk luft, skiftende opgaver og ser noget nyt næsten hver eneste dag. Og så er det tilfredsstillende at kunne se, når en opgave er løst og færdig.

Fra store maskiner til manuel vejmarkering 

Gennem karrieren har Johnny Toft arbejdet med både maskinel og manuel kørebaneafmærkning. I 12 år var han på et større maskinhold, hvor vejmarkeringerne blev udført med store maskiner. Senere skiftede han til håndhold og de mere manuelt prægede opgaver.

– I dag arbejder jeg alene og primært i Silkeborg Kommune med de manuelle opgaver. Jeg laver bl.a. spærreflader, hajtænder og markeringer på parkeringspladser. Ved større opgaver, som kræver flere hænder, får jeg hjælp af en af mine gode kolleger, fortæller han.

Ifølge distriktschef i Saferoad Services Syddanmark Claes Drud har erfaringen stor betydning i det daglige arbejde.

– Johnny er meget dygtig og omhyggelig. Han er også meget engageret, og man er aldrig i tvivl om Johnnys passion for sit arbejde, siger Claes Drud.

Mere trafik ændrer arbejdsforholdene

Selve håndværket bag manuel vejmarkering har ifølge Johnny Toft ikke ændret sig fundamentalt gennem de fem årtier. På maskinsiden er udviklingen mere tydelig.

– Selvom meget i selve arbejdet ligner det, jeg lærte for 50 år siden, er der også sket en udvikling. De værktøjer, vi bruger på håndhold, er stort set de samme. Maskinholdene har fået større og bedre maskiner efterhånden. Sikkerhed i arbejdet har altid været i fokus, men kravene til vores afspærringer og skiltning er blevet mere omfattende med årene, siger han. 

Den største mærkbare forandring er ifølge Johnny Toft imidlertid ikke værktøjerne eller maskinerne, men trafikken omkring arbejdsstederne.

– Det, jeg især mærker, er den stigende trafik. Der er mange flere trafikanter på vejene i dag, og den tætte trafik gør naturligvis arbejdet mere udfordrende.

Dermed stiller arbejdet med kørebaneafmærkning i dag større krav til håndtering af trafik, afspærring og sikkerhed omkring de udførende medarbejdere, selv om mange af de praktiske arbejdsmetoder er velkendte.

67 år – og ikke nødvendigvis færdig 

Johnny Toft er nu 67 år og har nået pensionsalderen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at 50-årsjubilæet bliver afslutningen på arbejdslivet.

– Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet ældre, og at kroppen ikke er, hvad den har været. Men jeg er også i tvivl om, hvordan det vil være ikke at arbejde. Jeg holder af de lange arbejdsdage ude i det fri og trives med at tage fat, når der er brug for det. Så det bekymrer mig lidt bare at skulle sidde derhjemme og ikke have noget at lave, siger han.

Johnny Toft bor i Vejle sammen med sin kone og har fire voksne børn og otte børnebørn. Når arbejdet ikke kalder, bruger han blandt andet fritiden sammen med familien og på at følge med i fodbold. 

 

Læs også vores serie af portrætter af den moderne håndværker