Ford E-transit
Sikkerhed i varebilen: Hvad kan du selv gøre?
Der er et stigende antal indbrud i varebiler, og Bygge- & Anlægsavisen bringer her gode råd til, hvordan du bedst forebygger indbrud i din varevogn eller flåde, der kan holde tyvene væk.
Ifølge Exam. Erhvervsassurandør Carsten Omgård fik forsikringsselskabet Topdanmark 442 anmeldelser om indbrud i varevogne og lastbiler. Forhåbentligt var en af anmeldelserne ikke tildelt din varevogn.
Efter de uheldige oplevelser bringer Bygge- & Anlægsavisen her gode råd til, hvordan du bedst forebygger indbrud i din varevogn eller flåde, der kan holde tyvene væk. For branchen kan ikke blive mindet nok om, at der kan være folk der ikke kender forskellen på dit og mit. I en travl hverdag, kan vi desværre til tider glemme denne konstatering.
Gode råd fra hoften til varebilens gøren og laden
Når du er ude at køre, så parkér altid et oplyst sted.Parkér din varevogn op af en husmur eller et hegn, så adgang til varerummet vanskeliggøres for de ”tosser”, der tror at din varevogn er ”deres” varevogn.
Kør forbi et værksted og få en af deres mekanikere til at deaktivere centrallåsen, så varerummet ikke automatisk låses op, når man åbner fordøren.
Det kan helt sikkert godt betale sig at installere en alarm i varebilen. For er uheldet ude, så er du sat tilbage ”Big Time” på ugens To-do.
Brug garage, når det er muligt.
Montér gitre for ruderne og montér ekstra og kraftigere låse
Gode råd til værktøj og maskiner
Mange håndværkere i branchen har til tider deres grej i vognen. Men gør dig selv den tjeneste, at tømme varebilen om natten og ha’ et skilt liggende i bilen, som du kan sætte i forruden: ”Intet værktøj i bilen”.
Gør det svært for tyvene og lad dem ”hade” din vogn ved at mærke dit værktøj med firmanavn. Det kan gøres med et lille gravørværktøj, som kan købes på nettet. Sæt et skilt i forruden: ”Værktøj er mærket med firmanavn”.
Samtidigt bør du registrere serienumre på dit værktøj, og tag billeder af det, så det kan spores af politiet.
Sæt en GPS-tracker på dit dyre og større værktøj og maskiner, så de kan spores og du hurtigt kan få det retur, hvis uheldet var ude.
Der kan være rabat at hente på tyverisikring. I dag findes der forskellige smarte løsninger f.eks. SmartVans bilalarm, der består af en central enhed, der styrer alarmens øvrige bestanddele som sirene, glasknusesensor i kabinen, en kraftigt blinkende blå LED-diode i forruden samt en varerumssensor. Derudover er alarmen forbundet med varebilens elektroniske system, så bilnøglen også fungerer som tænd/sluk for alarmen.
En UFO-dørlås kan også være en sikker, praktisk og smart måde at sikre din varevogn på. Låsen er både dirkefri og boringssikker – og så er den produceret i vejrbestandigt, hærdet stål i et design, der ikke skæmmer varevognen.
Låsen kan monteres på alle typer varevogne og på både bagdøre og sidedøre – det tager ca. en time pr. lås.
Hvis du vil undgå, at tyven smadrer en rude og på den måde får adgang til varevognen kan vinduesgitre fra SmartVan fås som gitter eller heldækkende plade til både bagruder og sideruder. Gitrene er fremstillet i galvaniseret og pulverlakeret stål og kan tilpasses forskellige varevogne. Man får typisk en udførlig monteringsvejledning med. Monteringen tager kun 15-20 minutter.