M12 FUEL er handy – både for mekanikeren og for træmanden
Test: Monsterstærk og engleblid slagnøgle fra Milwaukee
Vi har testet Milwaukees M12 FUEL slagnøgle, der ikke bare imponerer med sin styrke og nænsomhed – den overlever også en helt uplanlagt kemikalietest…
Det har været en sand fornøjelse for Bygge & Anlægsavisens skribent, at han denne gang selv har fået lov til at teste et stykke værktøj. Og særligt fordi, værktøjet er en M12 FUEL, ¼” Hex, slagnøgle fra Milwaukee.
For den lille røde fyr skuffer bestemt ikke. Den kan derimod godt give anledning til lidt selvransagelse:
For hvorfor i alverden har man aldrig anskaffet sig en batteridrevet slagnøgle?
Slagnøglen havde været det perfekte valg ved montage af pandepladetaget. Nu blev det bare til et par småjusteringer
M12 FUEL pløjer let en fransk skrue i en regel
Som selve slagnøglen fylder batterilader og batteri heller ikke meget
Man kunne f.eks. have gjort det, før man monterede et helt pandepladetag, hvor mange af skruerne gik hårdt, og hvor resten var selvskærende, og skulle spændes med nænsomhed. Det ville have resulteret i mindre ømme håndled og langt færre overspændte skruer. Men som de siger: Man lever, og man lærer.
Med en længde på bare 129,5 mm er der ikke mange steder, hvor slagnøglen ikke kommer ind.
Med en længde på bare 129,5 mm er der ikke mange steder, hvor slagnøglen ikke kommer ind.
Stærk men engleblid
Én anden ting, som undertegnede har lært, er, hvor meget power det er muligt at indbygge i et lillebitte værktøj på kun 129,5 mm i længden.
M12 FUEL leverer ikke mindre end 115 Nm i tilspændingsmoment og 136 Nm i løsrivningsmoment. Det er meget, og det skyldes ikke mindst den kulfrie Powerstate motor, som kan indstilles i fire forskellige trin.
Trin 1 – 3 regulerer omdrejningshastighed og moment, mens trin fire er til selvskærende skruer i f.eks. plademetal.
Her starter maskinen op med høje omdrejninger som sikrer, at skruen hurtigt får fat. Derefter reduceres hastigheden for til sidst at ende med en engleblid fastspænding af skruen.
Milwaukee kalder det Drive Control, og det er hverken for meget eller for lidt, det er lige tilpas.
Terpentin-testen…
Milwaukee Tool bryster sig af at producere værktøj, der kan klare lidt af hvert.
Undertegnede har kun haft slagnøglen til test i nogle uger, og kan derfor ikke sige noget fornuftigt om den generelle levetid.
Derimod er han ganske uforvarende kommet til at lave sin helt egen kvalitetstest.
Den er godt nok uortodoks, men må alligevel sige et eller andet om nøglens design og kvalitet.
For at komme til sagen, så lykkedes det nemlig nærværende skribent at vælte en balje terpentin ned over slagnøglen, som han efterfølgende forventede at skulle sige farvel til.
Men Sørme om ikke en afblæsning med trykluft og en lun nat i fyrrummet, bragte den lille fyr tilbage. Og i helt samme form: den spænder, løsner og lyder præcis som før.
Sidstnævnte – den støj, der er uundgåelig i et hammerværk - er i øvrigt det eneste negative undertegnede har at sige.
Men støjen gælder som sagt for hele slagnøglegenren, og opvejes så rigeligt af alt det andet.
Kort om M12 FUEL, ¼” Hex, slagnøgle
- 4-trins Drive Control med auto-stop-funktion
- Omdrejninger ubelastet: 1300/1900/3200/3200
- Kompakt og kulfri motor
- Længde: 129.5 mm – vægt inkl. batteri: 0,9 kg.
- Op til 115 Nm i tilspændingsmoment og op til 136 Nm i løsrivningsmoment
- 1/4″ firkant med friktionsring for hurtigt skift at toppe
- LED-lys og kompatibel med alle Milwauee M12 batterier