<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Logo-DCD805N_F1

DEWALT: Mindre, lettere og kraftigere – batteriudviklingen fortsætter…

  • Værktøj
  • Byggepladsen
  • 2022-06-22
  • | Af Frank Ulstrup

    Bedst som man troede, det ikke kunne blive bedre, præsenterede DEWALT sidste år batteritypen Powerstack, der er baseret på fladcelleteknologi. Med 50% større effekt, dobbelt så lang levetid og et mere kompakt design, er fladcellerne endnu en landvinding i elværktøjets lange og fascinerende udviklingshistorie.

    Der var engang hvor værktøj blev drevet med rå muskelkraft. En tid, hvor huller blev boret med håndsving, og hvor skruetrækker og skrue var eneste mulige match.

    DCBP034XJ_5
    DCBP034XJ_EXPLODED
     
     


    Derefter kom el-værktøjet til, og revolutionerede arbejdsgangen på alverdens byggepladser. Den enkelte håndværker var ikke længere begrænset af egen muskelkraft, og produktiviteten steg til uanede højder.


    Med de nye eldrevne landvindinger kunne livet ikke blive ret meget lettere, mente mange. Men det kunne det. Og man fik syn for sagen, da de første batteridrevne skruemaskiner fra Black og Decker så dagens lys i starten af 1960’erne.


    Effektivt og ufarligt

    Vel var der ikke tale om et kvantespring, som overgangen fra muskelkraft til elektricitet havde været. Men batterierne boostede alligevel effektiviteten – og øgede faktisk også sikkerheden på alverdens byggepladser.


    Væk var mange af de gamle 230V-kabler, som altid kom i klemme og åbnede sig op, så de spændingsførende – og potentielt farlige – kobbertråde blev blottet.


    Nu tog helt ufarlige 12- og 18V-systemer over, og der var ingen snærende bånd, når arbejdet skulle udføres. Håndværkeren var fri som fuglen, og kendte man ikke til menneskets psykologi og til de kræfter, der er på spil i en markedsøkonomi, ville man måske tro, at historien slutter her.

     


    Optimeret i alle ender og kanter

    Men det gør den selvfølgelig ikke:


    - Nej, selvfølgelig gør den ikke det, smiler Trade Marketing Manager i DEWALT Powertools, Niclas Andersen.


    - Designet af de batteridrevne maskiner er siden deres fremkomst 60’erne blevet optimeret i alle ender og kanter. De er bl.a. blevet mere kompakte, mere ergonomiske, og de er blevet udstyret med alverdens forskellige features. Men fremfor alt er de kommet ned i størrelse - og nok også til en størrelse, hvor det er særdeles svært at gøre dem ret meget mindre, siger han og tilføjer, at det forholder sig helt modsat med batterierne.

     

    Logo-DCS438E2T_A4
    Logo-DCD805E2T_A1
    Logo-DCS438E2T_A8 (1)
     
     

    Masser af nyt fra batterifronten

    På batterifronten er rejsen nemlig først lige begyndt.


    Som eksempel peger Niclas Andersen på, at DEWALT, sidste år lancerede en ny serie af fladcellebatterier designet til brug i byggebranchen. Det var ikke set før, og havde karakter af verdensnyhed:


    - Vi er overbeviste om, at det er starten på en ny æra, siger han og fortæller, at det såkaldte Powerstack 18V-batteri, leverer 50 % mere kraft, og at designet er 25 % mere kompakt. Dertil kommer en reduceret vægt og ikke mindst en levetid, der er dobbelt så lang som hos sammenlignelige, cylindriske cellebatterier.


    Fladt og effektivt

    Hemmeligheden bag det hele er de såkaldte fladceller, fortsætter Niclas Andersen:


    - Traditionelle litium-ion-batteripakker til elværktøj er baseret på cylindriske celler, som fylder mere, og som har svært ved at komme af med den varme, de generere under brug. Det betyder, at de ikke kan levere så stor effekt uden at den interne temperatur stiger, og dermed potentielt afkorter batteriets levetid.

    Med fladcelle-designet bortledes varmen meget mere effektivt, og det er desuden muligt at lave en særdeles nøjagtig temperaturovervågning:


    - Det intelligente styringssystem, som vi kalder BMS, overvåger batteriet ikke mindre end 100 gange i sekundet. Dermed kan strømmen lynhurtigt afbrydes, hvis forholdene tilsiger det, siger Niclas Andersen.

     

    300DPI_2000px-DCD805E1T_A4
    300DPI_2000px-DCH172E2T_A2
     
     

    Dobbelt op på levetid

    Den konstante overvågning og den begrænsede varmeudvikling er også anledningen til, at Powerstack-batterierne har dobbelt så lang levetid som DEWALTs nuværende kompakte 18V XR-batterier:


    - Cylindriske battericeller mister som bekendt kapacitet over tid. Men selv efter flere hundrede opladnings- og afladningscyklusser er Powerstacks kapacitet stort set uforandret, siger han og fortsætter:


    - Dermed har vi faktisk en batteritype, der på alle ydelsesparametre overgår de traditionelle: De fylder mindre, vejer mindre og de kan mere! Det er faktisk også de krav, som håndværkerne stiller, og som vi i al beskedenhed synes, vi har leveret på, lyder det.


    Udviklingen fortsætter

    Men selvom der er en verden til forskel på gamle dages hånddrevne værktøjer og dagens high tech-udstyr – og selvom livet som håndværker er blevet meget mere bekvemt – stopper udviklingen ikke her. Det vil Niclas Andersen godt garantere:

    - Jeg kan jo vende den om og spørge, hvorfor skulle den det? Der er en konstant efterspørgsel på smartere og mere effektive måder at gøre tingene på. Og som historien viser, så går udviklingen altid videre.

    Også selvom man umiddelbart tror, at man har nået loftet. Derfor er mit gæt også, at samtlige producenter indenfor en årrække vil overgå til fladcelle-batterier, og at der derefter vil ske endnu et teknologisk gennembrud.

    Og at der efter det vil komme endnu et. Så nej, vi er langt fra ved vejs ende, smiler Niclas Andersen.

    Anbefalede artikler