
Værktøjstyveri koster dyrt. Foto: Benny Johansen & Sønner A/S
Digital mærkning og ny metode til at holde tyvene fra værktøjet
Værktøjstyveri koster årligt branchen over 235 mio. kr. Med EG TraceTool giver virksomheder bedre overblik, dokumentation og mulighed for at få stjålne genstande tilbage.
Noget af værktøjet dukkede senere op i både Tyskland og Rødbyhavn, fortæller Allan Nielsen. Foto: Benny Johansen & Sønner A/S
Byggebranchen er hårdt ramt af værktøjstyveri, og ifølge forsikringsselskabet Gjensidige sker der i gennemsnit 15 indbrud dagligt i varebiler og på byggepladser landet over. Tyverierne har ikke blot økonomiske konsekvenser – de fører også til forsinkelser og spildtid.
Det anslås, at værktøj, maskiner og materialer for mere end 235 millioner kroner forsvinder årligt. Alligevel står mange virksomheder uden tilstrækkelig dokumentation, når uheldet er ude, og det gør både skadesanmeldelse og opfølgning vanskelig. Derfor vinder digitale løsninger til værktøjsregistrering og -sporing indpas.
Digital registrering giver overblik
Et af de systemer, der anvendes, er EG TraceTool fra softwarevirksomheden EG. Med løsningen kan håndværkere og entreprenører selv registrere værktøj og materiel via en app eller scanner – komplet med serienumre, billeder og fakturaoplysninger.
– Vi har oplevet, at værktøj, der blev stjålet under et indbrud, kunne spores af politiet, fordi det var mærket og registreret i EG TraceTool. Jeg kunne oplyse serienumrene, og noget af værktøjet dukkede op i både Tyskland og Rødbyhavn, fortæller Allan Nielsen, lager- og indkøbsansvarlig hos Benny Johansen & Sønner A/S, i en pressemeddelelse.
Virksomheden er langt fra alene. Flere entreprenører og installatører anvender digitale værktøjsstyringssystemer som et effektivt redskab til dokumentation og sporbarhed. Når et tyveri sker, kan der hurtigt udarbejdes oversigter til politi og forsikringsselskab – og i nogle tilfælde bliver de stjålne genstande faktisk fundet og returneret.
Mærkning, digital registrering og sporbarhed hjælper
Mærkning, digital registrering og sporbarhed hjælper
400.000 stykker værktøj og materiel
EG TraceTool kan ikke forhindre indbrud, men hjælper virksomhederne med at skabe overblik og kunne handle effektivt i situationen. Ifølge EG er mere end 400.000 stykker værktøj og materiel allerede registreret i systemet.
– Det handler om at gøre det nemt at dokumentere, hvad der mangler, og hvem der sidst havde udstyret, forklarer Abdalrahman Abdulqadir Hassan, Senior Consultant i Construction hos EG.
Han understreger vigtigheden af at kombinere digital registrering med fysisk mærkning – f.eks. ved gravering, QR-koder, farvekoder, DNA-spray eller værktøj med indbygget GPS. Det gør udstyret mindre attraktivt for tyve og langt nemmere at identificere.
Systemer alene gør det ikke. Ifølge EG spiller medarbejdernes engagement og ansvarsfølelse en afgørende rolle i at forebygge tyveri og svind.
- Når der er styr på registreringen, og medarbejderne ved, at de har et medansvar, styrker det både arbejdskulturen og reducerer risikoen for spildtid, ifølge Abdalrahman Abdulqadir Hassan.
Læs mere om sikring og skabe trygge byggerier og byggepladser