Debat: Tænker de små håndværksvirksomheder bæredygtigt?
STARK har spurgt håndværkerne om deres forhold til bæredygtighed. Selvom mange ønsker at arbejde bæredygtigt, mangler de viden på området og føler sig klemt på materialepriserne. Men hvordan får man så de små håndværksvirksomheder til at arbejde bæredygtigt? Denne udfordring blev debatteret på Building Green med overskriften ”Hvordan omsætter vi visioner til virkelighed i håndværkernes hverdag? ”
Fra venstre: Jakob Næsager fra Teknik og miljø- Københavns Kommune, Simon Stig Gylling fra Dansk Byggeri, Morten Brodde fra FSC Danmark, Niels Bjerrum fra Teknik og miljø- Københavns Kommune, Johnny Lundgren fra Roskilde Tekniske Skole, Jesper Wielandt fra Gerner Hansen & Jørgen Petersen A/S og Charlie Stenberg fra Stenberg Arkitekter.
- Vi er en del af en meget vigtig branche, som ikke bare påvirker vores liv på mange aspekter, men også dem der kommer efter os. Vi står i byggebranchen for 10% af verdens BNP, men også for en enorm portion af det globale ressource og energiforbrug. Bæredygtighed er derfor med rette blevet noget der fylder mere og mere i byggebranchen. Men det er hovedsageligt de store bygherrer og entreprenører og ligeledes mest indenfor nybyggeri, at der arbejdes med bæredygtighed, indleder Britta Stenholt, CEO i Stark, og fortsætter:
- De små og mellemstore håndværksvirksomheder med under 50 medarbejdere er ikke kommet med ind i bæredygtighedskampen. Vi har rent faktisk spurgt dem, hvordan det kan være, og hvad der skal til for at de begynder at tænkte mere bæredygtigt.
Resultatet af den store spørgeskemaundersøgelse viste, at de danske håndværkere faktisk går meget op i bæredygtighed, men at manglende viden på området og høje materialeomkostninger kan være uoverstigelige forhindringer.
Administrationen blev et mareridt
Jesper Wielandt, der er tømrermester hos Gerner Hansen & Jørgen Petersen A/S, fortæller om sine egne oplevelser med et bæredygtigt byggeri og de udfordringer han er stødt på som håndværker.
- Vi er i gang med at bygge en svanemærket daginstitution som underentreprenør. Selve det håndværksmæssige aspekt af denne opgave har været som enhver anden, men den administrative del har derimod været et mareridt. Hundredvis af mandetimer er for eksempel gået med at indhente leverandør- og materialegodkendelser. Havde vi vidst, at så mange ekstra timers skulle bruges bag skrivebordet og ikke på byggepladsen, havde vi nok ikke taget opgaven.
Her nikker Jakob Næsager samtykkende, som er konservativt medlem af Københavns Kommunes Teknik og Miljøudvalg:
- Ja vi har for mange krav og reguleringer i København når det kommer til nybyggeri, hvad end det er bæredygtigt eller ej. Det betyder jo også, at det koster mere at bygge i hovedstaden end i Jylland. Så jeg mener bestemt, at der skulle ryddes op i reguleringerne.
En mere simpel ordning?
Johnny Lundgren, underviser ved Roskilde Tekniske Skole, mener at prisen er et altafgørende problem:
- Den enkelte håndværker tænker bæredygtigt. Men de føler sig mast prismæssigt af kunder, der går mere op i økonomi fremfor grønne løsninger. Samtidigt skal man jo sætte sig ind i håndværkerens hverdag. Når du går ind i byggemarkedet for at købe dampspærrer og ser ti forskellige slags, hvordan ved du så hvad der er mest bæredygtigt? Jeg tror ikke engang at byggemarkedets medarbejdere ved det. Så måske ligger løsningen i en simpel trafiklysmærkning på alle materialer, der gennem grøn, gul, rød viser hvor bæredygtigt et materiale man har med at gøre, siger Johnny Lundgren.
Når det kommer til træmaterialer, er der for i forvejen en simpel certificering i form af FSC mærket, fortæller Morten Brodde, Rådgiver & Relation Manager hos FSC Danmark:
- FSC mærkatet er jo en simpel garanti for bæredygtigt træ. Men vi ser desværre, at noget træ til tider opgives som bæredygtigt, uden at det er det, for således at kunne bygge billigere bygninger, der stadig vil blive klassificeret som bæredygtigt. Her bør kommunen kommer mere på banen som kontrolorgan.
Læs også: Hvordan udnytter vi ny teknologi til at bygge bæredygtigt?
Meget mere end materialer
Dette erklærer Niels Bjerrum, socialdemokratisk medlem af Københavns Kommunes Teknik og Miljøudvalg, sig enig i:
- Det ville være godt med en offentlig eller kommunal mærkningsordning af en mere simpel karakter sammen med et offentligt kontrolorgan. Ligeledes syntes jeg jo også, at det er kommunens ansvar at facilitere en bedre vidensdeling, der når bredt ud til håndværkerne.
- Nu skal det jo ikke kun handle om materialevalg og mærkningsordninger. Bæredygtighed er så komplekst et begreb, der dækker over mange ting. I Dansk Byggeri mener vi, at der simpelthen bør oprettes et selvstændigt videnscenter, der arbejder med bæredygtigt byggeri. Det ville kunne levere den ønskede viden til både bygherrer, arkitekter, entreprenører og den enkelte håndværker, indskyder Simon Stig Gylling, Miljøkonsulent i Dansk Byggeri.
Både rådgiver og udførende
Da talen falder på hvem, der har ansvaret for at et byggeri er bæredygtigt, svarer tømrermester Jesper Wielandt, at det må være rådgiveren og bygherrens rolle, hvortil moderator Charlie Stenberg fra Stenberg Arkitekter, spørger, hvem der så har ansvaret, når man har med en lille byggesag at gøre, hvor der hverken er en arkitekt eller rådgiver inde over.
- Den lille mester er jo både rådgiver og udførende, og det er jo i sidste ende ham, der står med ansvaret på de små byggesager. Vi har på Teknisk Skole gennem en årrække udbudt faget ”Materialernes livscyklus”. Vi troede, at det ville blive overrendt, men gennem 15 år har kun lidt over 600 taget kurset. Der er altså mulighed for at lære om bæredygtighed, men der er få håndværkere, der har grebet den, forklarer Johnny Lundgren fra Roskilde Tekniske Skole.
Langtidsholdbare løsninger
Ved afslutningen på debatten var der enighed om at bæredygtighed skulle i fokus på renoveringssager, som særligt mindre håndværksvirksomheder står for. Også her var der bred enighed om, at et videnscenter kunne være behjælpeligt. Finansieringen af sådan et center, blev midlertidigt ikke uddybet.
Herefter stillede en murermester fra publikum spørgsmål ved de bæredygtighedscertificeringer, som mange bygherrer kæmper om. For ham var det ikke altid at de bæredygtige løsninger var lig med solidt og langtidsholdbart håndværk. En problemstilling Johnny Lundgreen erklærede sig enig i, da også han mener, at bæredygtige løsninger skal være langtidsholdbare løsninger.
Som en afsluttende kommentar rundede Britta Stenholdt af med følgende:
Konklusionen må jo i sidste end være, at vi alle sammen skal arbejde sammen, hvis vi for alvor skal skabe en bedre og bæredygtig byggebranche.
Stemningsbilleder fra årets Building Green Messe: