<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede 1_Swedoor

Swedoor: Større efterspørgsel efter kvalitet til boligen

  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Materialer og Løsninger
  • 2023-11-21

    Byggematerialeproducenten Swedoor oplever, at boligejere i højre grad prioriterer eksklusive dørløsninger og godt håndværk, hvor materialerne ikke bare er metervarer.

    Billede 2_Swedoor


    Arkitekt Louise Balle Rosbjerg fra Nodo Arkitekter har mere end 12 års erfaring med det danske boligmarked, og hun mener, det især et øget fokus på bæredygtighed og holdbarhed, der får boligejere til at prioritere dyrere løsninger til hjemmet.

    - I vores projekter har vi inden for de seneste år kunne mærke, at boligejere er blevet mere villige til at bruge flere penge, når det drejer sig om boligens materialevalg. Det skyldes blandt andet, at der er kommet et langt større fokus på, at materialerne skal være af høj kvalitet og godt håndværk, som ikke blot er en metervare.

    Prisen på materialer spiller naturligvis fortsat en rolle, men vi oplever en langt større tilbøjelighed til, at boligejere vælgere dyrere og mere langtidsholdbare løsninger, forklarer Louise Balle Rosbjerg i en pressemeddelelse, og hun fortsætter:

    - Bæredygtighed er en anden væsentlig årsag til, at danskerne i højere grad prioriterer kvalitetsmaterialer. Det skyldes blandt andet, at der er kommet en øget bevidsthed på den enkeltes klimaaftryk, hvilket får flere boligejere til at vælge materialer, som er holdbare og skånsomme for miljøet, da det sikrer, at de kan holde i mange år uden behov for at blive udskiftet.

     

    Vi vil gerne bruge flere penge på kvalitet

    Hos den danske byggematerialeproducent Swedoor, som råder over fabrikker i hele Norden og har en produktionskapacitet på mere end 50.000 karme og døre til det skandinaviske marked hver uge, oplever man ligeledes, at danskerne er mere tilbøjelige til at bruge flere penge på materialer til boligen:

    - Vi oplever, at mange boligejere forbinder kvalitetsmaterialer med bæredygtighed, hvilket kan være med til at forklare, at flere vælger dyrere løsninger til hjemmet. Det er også den udvikling, vi ser i forhold til salget af indvendige døre, hvor det er vores mest bekostelige og eksklusive dørserie SUPERIOR, som naturligvis er markant højere prissat end vores standardprodukter, der er vækstet mest i år, fortæller Hauke Thiessen, salgsdirektør hos Swedoor i Danmark, i en pressemeddelelse.

    Helt konkret er Swedoors dørserie SUPERIOR vækstet med hele 14 %, når man sammenligner med salgstallene fra 2022 – mens den mest populære dør i serien er steget med hele 38 %. Ifølge Hauke Thiessen kan udviklingen tilskrives nye prioriteringer blandt boligejerne:

    - Det er på mange måder en overraskende udvikling, som vi ikke har oplevet så markant før. Men der er foreløbigt intet, der tyder på, at den stigende efterspørgsel på kvalitetsmaterialer vil vende den kommende periode, da incitamentet fra boligejerne kun bliver større og større. Vi har derfor en klar forventning om, at udviklingen vil være endnu mere fremtræden i det nye år, fortæller Hauke Thiessen.

     

    Louise Balle Rosbjerg forventer ligeledes, at udviklingen vil fortsætte, da der fremadrettet vil ske en forandring i den måde, som danskerne bor på og indretter boligen.

    - I fremtiden vil et begreb som simple living blive endnu mere toneangivende, da der vil komme langt mere fokus på udelukkende at skulle indrette sig med de mest nødvendige ting. Derfor bliver det også fortsat en prioritet hos danskerne at have få men gode materialer, som signalerer, at der blevet brugt tid og omhu på dem, afslutter Louise Balle Rosbjerg.

     

    Anbefalede artikler