Steni-plader med +100 års levetid skal kunne få nyt liv efter bygningen
Hos Steni lancerer man i løbet af kort tid en ændret tankegang for genbrugsprodukter og produktkredsløbet. De ønsker at sende mindst mulig ud af kredsløbet og er i gang med at industrialisere bæredygtig genbrug af facadepladerne.
Når ens produkt har en levetid på 100 år, er det skørt ikke at bruge det hele dets liv. Den tanke har længe rumlet hos Steni, fortæller landechef for Steni Danmark, Karsten Marott Hansen. Steni er en af Nordens førende virksomheder inden for facadeløsninger, og en Steni-plade har en levetid på +100 år, derfor bør der være mange gode ’facadeår’ tilbage i pladen, selv hvis bygningen rives ned. Når en bygning i dag rives ned, risikerer pladerne at ende i deponi sammen med ikke-genbrugbare materialer, og det kredsløb ønsker Steni at ændre på.
- Vi ved jo alle sammen, at vi ikke kan blive ved med at bruge af naturens ressourcer, siger Karsten Marott Hansen:
- Hos Steni har vi et mål om at være den bedste samarbejdspartner, når det kommer til ressourceeffektiv planlægning af bygningsfacader, og en partner man har tillid til inden for genbrugs-koncepter.
Forlænge byggematerialernes liv
Mange arkitekter og bygherrer er bevidste om, at en Steni-plade har en levetid på mere end 100 år, og at der stadig er mange år tilbage i de plader, der tages ned fra bygninger, som renoveres, siger Karsten Marrott Hansen. Stenis nye tanker for produktkredsløbet er født gennem utallige forespørgsler fra arkitekter og bygherrer om at få second hand Steni facadeplader til deres projekter.
- For at genanvendelse af pladen kan gøres til reglen i stedet for undtagelsen, må hele produktkredsløbet gennemtænkes og ændres til en mere bæredygtig og cirkulær tankegang uden, at det ødelægger arkitektens designmuligheder, mener Karsten Marott Hansen:
- Derfor har vi sat fokus på, at man i fremtiden vil kunne levere vores produkter tilbage til en industriel proces, hvor vi udbedrer skader og fornyer overfladen, så produktet kan sælges til ny kunde og dermed indgå i materiale kredsløbet endnu engang.
Man kan jo ikke sælge facader, mens de er i brug, og derfor er det i dag kun muligt at finde facadeplader til genbrug i mindre omfang. De nye tanker peger derfor ud i fremtiden og er et valg for arkitekter og bygherrer med tanke for bygningens livscyklus og materialepas.
- Vores produkt er egentlig ikke nyt. Det baserer sig på facadeplader, vi allerede har i sortimentet. Men vi har udpeget et begrænset sortiment, der kan indgå i et cirkulært kredsløb i fremtiden. Der skal være mindst mulig bortskaffelse og deponering i den cirkulære økonomi, siger han.
Steni Colour Reuse
Det nye produkt hedder Steni Colour Reuse og omfatter et sortiment af plader i 12 formater med en fast boreskabelon, der gør det muligt at tage dem ned igen og sætte dem op et andet sted ved brug af de samme standard borehuller.
Pladerne leveres i hele farveskalaen. Først var tanken at holde sig til enkelte farver, men det gik man bort fra, da det vil begrænse arkitekterne i deres muligheder.
Når en bygning en dag skal renoveres, kan de brugbare plader leveres tilbage til Steni til upcycling. Alt efter hvilken stand facadepladerne er i, vil de kunne anvendes direkte i nye projekter uden omlakering. Andre facadeplader vil gå en mere industriel vej og tilbage ind i materialekredsløbet, hvor de bliver slebet om og lakeret i den ønskede farve til næste projekt.
Hos Steni ser de det som en win-win. Bygherren får mulighed for at komme fornuftigt af med sit byggeaffald på en bæredygtig måde, og Steni får tilgang til en ny råvaremasse, der kan gensælges, så ressourcerne genanvendes i stedet for at gå til spilde.
Det er også muligt at genbruge Steniplader i andre bygninger uden, at Steni er inde over. Allerede nu kan facadeplader tages ned fra en bygning og sættes op et andet sted på samme bygning eller på en helt anden bygning. Her gennemgår pladerne ikke nogen fornyelse, de er vintage og har farve fra det oprindelige projekt plus de skrammer, der er kommet til gennem tiden.
De dele af Stenis produktionsaffald, som ikke kan genbruges går til downcycling og kan blive genbrugt som tilsætningsstoffer i tagdækning og/eller beton.
KA13
Kontorbygningen KA13 i Oslo (Kristian Augusts gate 13) er et af de projekter, der har været med til at føde Stenis tankegang. Bygningen er fra 1950erne og er det første renoveringsprojekt med nybyg efter norske FutureBuilt’s kriterier. Norske Mad Arkitekter har stået for ombygningen.
- Det er et meget hypet projekt i Norden, hvor bygherren ønskede, at alt skulle være genbrugsmateriale. Derfor har man fundet alle mulige gamle facadeplader og sat op. Man valgte Steni, fordi bygningen helst skulle have 30 år gamle facadeplader, og det kan ingen andre rigtig stå på mål for. 95 % af facadepladerne er derfor Steniplader, der er taget ned fra andre projekter og skåret til på de nye mål.
- Problemet er jo, at man skal finde facadepladerne, man kan tage ned. Og der er ikke mange, som vil sælge sin bygningsfacade, så længe bygningen stadig står der, siger landechefen med et lille smil.
Vil industrialisere bæredygtigt genbrug
- Vi tror på, at det i fremtiden er nemmere at få en ressource, der sidder på en bygning og skal smides ud, end at købe den som ny. Vi tror på, at man kan tjene penge på at sælge genbrugsvarer, siger Karsten Marott Hansen.
For at have systemet for Steni Colour Reuse helt klar er der stadig et par løse brikker, som skal falde på plads. De handler bl.a. om at kunne give en reduceret garanti på de upcyclede facadeplader, her arbejder Steni i øjeblikket på at lave et materialepas på pladen med en sporbarhed. Desuden er der stadig et udviklingsarbejde på EPD’en, fortæller landechefen:
