
Vinderteamet og oldermanden
Snedkerprisen 2025 hylder Projekt Grøn Snedker
Prisuddeling i København fejrede Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, som fik Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris 2025 på 150.000 kr.
Projekt Grøn Snedker sætter nemlig fokus på materialer som halm og hamp og viser, hvordan de konkret kan anvendelse i møbel- og inventarproduktion. Det er med til både at skabe håndværksmæssig kvalitet og ansvarlig brug af ressourcer.
Giver videre til næste generationer
Videnscenterchef Iver Gaarsted ser prisen som et vigtigt skridt mod faglig udvikling og fastholdelse af snedkertraditionen med et moderne perspektiv.
- Prisen er en anerkendelse fra alle, der hylder snedkerfagets traditioner, og som her viser forståelse for et behov for faglig udvikling i retning af bæredygtighed og med respekt for snedkerfagligheden, fortæller Iver Gaarsted i en pressemeddelelse.
Oldermand for Københavns Snedkerlaug, Mads Raaschou, fremhæver projektets helhedsorienterede tilgang som afgørende for valget.
Prisoverrækkelse under 3 Days of Design
Prisuddelingen fandt sted torsdag d. 19. juni i Moltkes Palæ som en del af designfestivalen 3 Days of Design. Her overrakte snedkermester Mads Raaschou prisen og plaketten til Videnscentrets vinderteam.