<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_1365
Annonce

Snedkeri løfter sin inhouse produktion

  • Byggepladsen
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Materialer og Løsninger
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • Værktøj
  • Træ
  • 2024-11-25

    Multika Snedkerier ApS har moderniseret sin produktionskapacitet med nye maskiner og et komplet lakeringsanlæg fra Junget A/S, så man kan udfører flere specialopgaver.

    Multika Snedkerier ApS, der er en del af BGB-koncernen, har foretaget en gevaldig opgradering af sin produktionskapacitet for at skærpe konkurrenceevnen. Virksomheden har investeret i avancerede maskiner og et komplet lakeringsanlæg fra Junget A/S, som gør det muligt for specialsnedkeriet at tilbyde en fuld inhouse produktion. Med denne nye opsætning kan Multika levere skræddersyede inventarløsninger til både byggeprojekter og specialopgaver.

    I snedkeriet i Skive har Multika moderniseret produktionslinjen over blot 4-5 måneder. Produktionen spænder nu over både opskæring, CNC-bearbejdning, kantlimning, laminering og et topmoderne overfladebehandlingsanlæg, der blandt andet inkluderer brandhæmmende lakering – en vigtig certificering for leverancer til byggerier med høje sikkerhedskrav.

    Samlet_lakeringsanlæg m pudsere
    Samlet_anlæg
     
     

     

    Avanceret lakeringsanlæg åbner nye døre

    Højdepunktet i den udvidede maskinpark er det avancerede lakeringsanlæg, som sikrer en ensartet og høj kvalitet i alle lakeringer. Anlægget består af en Viet bredbåndspudser, en børstepudser, Cefla Mito sprøjteanlæg og en højovn, der tilsammen muliggør effektiv og hurtig overfladebehandling. Tørreprocessen tager nu kun 45 minutter, hvorved Multika Snedkerier kan håndtere større serier og krævende opgaver meget hurtigere end tidligere.

    At lave brandhæmmende lakering har allerede skabt nye opgaver for Multika, især inden for offentlige byggeprojekter som lufthavne og institutioner, hvor man prioriteret sikkerhed og brandbeskyttelse. Denne certificering har allerede givet virksomheden en vigtig konkurrencefordel på markedet.

     

    Læs om nye værktøjsløsninger

     

    Har givet produktionen ny power

    Udover lakeringsanlægget har Junget også leveret i en række nye maskiner, der understøtter virksomhedens visioner om fleksibilitet og høj kvalitet. Maskinpakken inkluderer blandt andet en 5-akset Biesse Rover A CNC-maskine, som sammen med en eksisterende Homag CNC øger præcisionen og kapaciteten betydeligt.

    Andre nøglemaskiner hos Multika inkluderer en Robland bordfræser, en WA80 Altendorf rundsav, en Italpresse X18 laminatpresser og en Biesse Akron 1330 kantlimer. Denne kombination af udstyr giver Multika mulighed for at håndtere komplekse opgaver og sikre korte leveringstider uden at gå på kompromis med kvaliteten.

    Biesse_Rover_CNC_Junget
    Biesse_Kantlimer_Akron1300
     
     


    Et samarbejde præget af tillid og respekt

    Snedkermester Kent Gjørup har stået i spidsen for den nye udvidelsen. Han har mange års erfaring i branchen og en dyb forståelse for det gode håndværk. Han fremhæver det tætte samarbejde med Junget.

    - Vi har en gensidig tillid, da vi har kendt hinanden igennem mange år, og der har været en åben dialog gennem hele processen. Serviceteamet hos Jungets har hele vejen igennem været en god hjælp til at få projektet gennemført præcis som planlagt, fortæller Kent Gjørup.

    Ole T. Pedersen, key account manager hos Junget, peger også på  samarbejdet som væsentligt for projektets succes:

    - Vi er stolte af at kunne bidrage til Multika Snedkeriers vækstrejse og at levere en løsning, der både opfylder deres nuværende behov og samtidig understøtter deres vækstplaner for fremtiden.

    Altendorf


    Fremtidssikret produktion til alle typer byggerier

    Med denne modernisering er Multika Snedkerier klar til at imødekomme kravene fra både små og store byggeprojekter, hvor man tidligere ville benytte flere underleverandører. Virksomheden har for nyligt leveret akustikpaneler og dele til indvendig træbeklædning til ATP’s fem nye pavilloner ved hovedkontoret i Hillerød, hvilket understreger Multikas evne som projektorienteret leverandør til komplekse opgaver.

    Den fulde inhouse produktion giver ikke blot kortere leveringstid, men sikrer også, at produkterne lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Med fokus på fleksibilitet og effektivitet står Multika Snedkerier stærkt i fremtidens byggebranche.

     

    Læs mere om løsninger i træ

     

    Anbefalede artikler