<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
PA210722_1920
Annonce

Sne- og fuglestop i genanvendelig plast til bølgetagplader

  • Materialer og Løsninger
  • Anlæg
  • Tag og Facade
  • Indeklima
  • Klimasikring
  • 2023-09-26
  • Efter stor succes med sne- og fuglestopelementer til B6 og B9 har EXPO-NET Danmark A/S nu taget opfordringerne til sig og udviklet et sne- og fuglestopelement også til bølgetaget B7.

    Nem montering ved både tagfod og rygning

    Med fugleklodser får man en nem løsning på de velkendte problemer med fygesne, fugle, større insekter, og hvad der ellers finder vej under bølgetagplader og ind på loftsarealerne.

     

    Fugleklodserne B6 og B9 giver den store fordel, at man har et universalprodukt, der kan monteres både ved tagfod og ved rygning. Ved tagfoden kan man fastgøre fugleklodsen på den nederste lægte eller på sternbrættet ved hjælp af et søm gennem den praktiske sømkant.

     

    Ved rygningen kan B6, B7 og B9 skrues fast i tagpladen, eller man kan lægge en klat fugemasse i begge ender. Fugemassen fastholder fugleklodsen, indtil rygningspladen er monteret og holder den fast. Når fugleklodsen først er monteret, er det ikke muligt for fuglene at pille den ud.

    PA210712_1600
    PA300758_1600
     
     

    Overholder krav til udluftning

    Der er en udluftning på mellem ca. 110 cm² og helt op til 125 cm²ved tagfoden pr. løbende meter tag. Afhængigt af hvilken tagpladetype man vælger.

     

    Hvis man monterer elementet både ved tagfoden samt i begge sider af rygningspladen, vil udluftningen faktisk være fire gange større end det minimumskrav, der er til udluftning.

     

    Til både eksisterende og nye tage

    Endnu en fordel ved fugleklodserne er, at man kan montere dem både under etablerede tage, hvor man løsner tagskruerne og derefter skubber sne-og fuglestop-elementet på plads, og ved pålægning af nye tage.

     

    Fugleklodserne er et helt igennem unikt produkt fremstillet af polyethylen, der ikke vil blive nedbrudt af vejr og vind.

     

    Her skal sneklodserne monteres:


    B6 og B9 kan bruges både ved tagfod og under rygningspladen. 

     

    B7 kan bruges til rygningen.

     

    Nyhed: EXPO-NET snefangsrør

    EXPO-NET har udvidet sortimentet af patenterede snefangsrør og tilbyder Ø22 mm, Ø32 mm, Ø42 mm, Ø56 mm samt Ø70 mm.

    Samtidig har man fået Teknologisk Institut til at lave en test på luft-gennemstrømningen, således at EXPO-NET kan dokumentere, hvor meget luft, der kommer gennem rørene ved de forskellige spalteåbninger, hvori snefangsrørene er monteret. Rapporten kan man finde på EXPO-NET’s hjemmeside.

     

    PA300744_1600


    Vidste du at:

    Snefangsrøret virker på den måde, at det til en vis grad tilstoppes med sne. Herved undgås det, at sne fyger ind. Når sneen smelter, er der så igen fri udluftning.

    Snefangsrøret kan anvendes i alle udluftningsspalter i såvel nybyggeri som i bestående byggeri.

     

    DSC_0014 - Kopi_1600

    Snefangsrør med sømkant

    EXPO-NET har efterkommet et ønske fra flere kunder og har videreudviklet  sit snefangsrør i Ø32 mm, Ø42 mm, Ø56 mm og Ø70 mm. De patenterede snefangsrør er forsynet med en sømkant, som gør det nemmere at montere og fastgøre snefangsrørene. 

     

    Rør til forskellige spaltebredder

    Den mest hensigtsmæssige måde at bruge Ø32 røret på opnås ved en spaltebredde på 20-30 mm. Ved netop denne spaltebredde får snefangsrøret en let fladtrykt form, hvorved det holdes på plads.

    Hvis spalten er større, anbefaler EXPO-NET type Ø42 med sømkant. 

    Foruden Ø32 og Ø42 typer kan der endvidere anvendes snefangsrør type Ø56 og Ø70 til spaltebredde 40-70 mm. Ved større spaltebredder anbefales ventilationsrør, som fås i flere størrelser.



    Om EXPO-NET

    EXPO-NET producerer brugervenlige plastnet i både rør- og fladform. En fleksibel produktionsteknik gør det muligt at udvikle net med forskellige strukturer, størrelser og styrker. Det sikrer, at kunderne får en tilpasset løsning.

     

     

    Anbefalede artikler