Skovldamen fra Thy løser maskinførerens udfordringer

– Jamen der har vi da skovldamen!

… sådan lød det, da Annette Jensen deltog på E&H-messen for et par år siden, og det var et navn, som hun tog imod med et smil. For selvom hun oprindeligt er uddannet korrespondent og begyndte sin karriere i bygge- og anlægsbranchen med kontorarbejde, så har hun efterhånden tilbragt en stor del af sit arbejdsliv blandt skovle og andre redskaber til entreprenørmaskiner.

I dag har Annette Jensen været hos Sjørring Maskinfabrik i næsten syv år, hvor hun arbejder med salg og i den forbindelse er hun med til at omsætte ønsker og erfaringer fra maskinførere og maskinforhandlere til konkrete løsninger, der efterfølgende bliver udviklet og produceret på fabrikken i Thy. Blandt kunderne er internationale maskinproducenter og leverandører som Volvo, Hitachi, Develon, GHH, Steelwrist, Epiroc og Mecalac, der anvender skovle produceret af Sjørring Maskinfabrik.

– For mig er det netop dialogen om udvikling af løsninger, der gør arbejdet interessant. I dag kan meget kommunikation klares digitalt, og derfor er det vigtigt med de her samtaler, hvor jeg hører maskinførernes ønsker og udfordringer direkte. Effektive IT-løsninger kan ikke erstatte de samtaler, man har om en konkret udfordring – her er det dejligt at komme ud og få jord under skoene.

 

Et nyt U-formet dozerblad

Et aktuelt eksempel på arbejdet er et nyt dozerblad, som Sjørring Maskinfabrik har udviklet i samarbejde med Zeppelin.

– Hvor traditionelle dozerblade typisk er lige, har vi her arbejdet med et U-formet blad, der kan håndtere materialerne på en anden måde. De skrå sider betyder, at materialerne bliver ført ind mod midten af bladet i stedet for at forsvinde ud til siderne. På den måde kan man samle og flytte større mængder materiale, forklarer Annette Jensen og påpeger, at bladet er oplagt til etablering af skrænter og volde samt fjernelse af overjord.

Udviklingsarbejdet begyndte for omkring halvandet år siden, og undervejs har maskinførere været med til at afprøve løsningen og give deres vurdering af, hvad der fungerer, og hvad der kan forbedres.

Senest har Sjørring Maskinfabrik fremstillet version 2:0 af bladet med en række tilpasninger.

– Det lyder måske umiddelbart enkelt at ændre formen på et dozerblad, men i praksis stiller det store krav til både konstruktion og produktion. For at fremstille den særlige form har vi på værkstedet blandt andet været nødt til at udvikle det værktøj og de fiksturer, der skal bruges til bygge dozerbladet, så vi sikrer, at bladet har den rigtige form, når det er færdigsvejset. Der er mange svejsninger på et dozerblad, og varmen herfra gør, at materialet arbejder under processen. Fiksturet er med til at holde hele bladet på plads, så det ikke bliver skævt under fremstillingen. Samtidig må der ikke gås på kompromis med styrken. Et dozerblad skal kunne modstå betydelige belastninger, og ændringer i konstruktionen skal derfor nøje afvejes i forhold til holdbarhed og funktion, siger Annette Jensen.

Det er maskinførerne, der kender udfordringerne

For Annette Jensen er udviklingen af dozerbladet et eksempel på, hvor vigtigt samarbejdet er med dem, der skal bruge redskaberne.

– Jeg glæder mig altid til arrangementer som Åben Grusgrav og lignende, hvor jeg får chancen for at tale direkte med entreprenører og maskinførere om deres erfaringer og behov. En skovl bliver for eksempel slidt forskelligt, alt efter om den skal håndtere ler, sand eller grus. Derfor er det nødvendigt at forstå både maskinen, materialerne og den konkrete arbejdsopgave, når man skal finde den rigtige løsning, siger Annette.

Annette Jensens opgave er at bringe viden fra maskinførerne videre til konstruktørerne på fabrikken, hvor deres ønsker bliver omsat til tekniske tegninger og forslag, som efterfølgende drøftes med forhandlerne.

– Nogle gange må man også sige nej til deres ønsker – godt samarbejde handler ikke kun om at opfylde deres ønsker, men også at udfordre deres forestillinger om, hvad et redskab skal kunne. Det giver ikke nødvendigvis mening at udvikle én skovl, der kan løse samtlige opgaver. I stedet kan det være mere hensigtsmæssigt at finde en model, der fungerer godt til 90 % af opgaverne.

 

Mindre stål uden at gå på kompromis med styrken

Udviklingen inden for entreprenørmaskiner handler ikke kun om nye funktioner – også materialeforbruget er blevet et stadig vigtigere tema. Ifølge Annette Jensen er der sket en tydelig ændring i den måde, udstyret produceres på:

– Tidligere var udgangspunktet, at en skovl skulle holde så længe som overhovedet muligt. Så tilføjede man ekstra ståltykkelse og forstærkninger for at sikre en robust konstruktion. I dag er der i højere grad fokus på at udnytte materialerne rigtigt, ligesom mere slidstærke ståltyper gør det muligt at fremstille lettere konstruktioner uden nødvendigvis at gå på kompromis med levetiden. Det stiller dog krav til præcise vurderinger af, hvor materialerne bliver belastet, og hvor der er behov for ekstra styrke, fortæller Annette Jensen og uddyber:

– Men det er en balancegang. For selvom en lettere skovl kan have flere fordele, skal den stadig kunne holde til det arbejde, den er lavet til. Om man skal udskifte en skovl efter to år eller efter fire år, har stor betydning for både økonomi og ressourceforbrug.

Sjørring Maskinfabrik samarbejder blandt andet med den svenske stålproducent SSAB, der arbejder med at omlægge sin stålproduktion til mere elektrificerede processer. Og for Annette spiller tillid til leverandørerne også en vigtig rolle. Selvom der kan være billigere alternativer på markedet, er det afgørende at kunne stole på deres kvalitet.

Den intelligente skovl

Den hastige udvikling inden for digitalisering og maskinstyring præger også arbejdet med redskaber til entreprenørmaskiner. For en skovl skal ikke blot passe til den enkelte maskine, men også kunne fungere sammen med de teknologier, der anvendes til at styre maskinernes arbejde. Annette Jensen peger blandt andet på perspektiverne i at integrere sensorer og scannerteknologi direkte i skovlen.

– Vi arbejder lige nu på at integrere en scanner direkte, så vi har en intelligent skovl, der kan registrere kabler og rør under jorden, når maskinen bevæger redskabet hen over en rende. Her kommer der til at ske meget de næste år, fortæller hun

 

Gode råd til de unge: Du behøver ikke kende din vej på forhånd

Selvom Annette Jensen i dag er glad for og stolt af hendes arbejde med løsninger til entreprenørbranchen, var det ikke den karriere, hun oprindeligt havde forestillet sig. Tilbage i midt-halvfemserne var der ikke mange kvinder i faget, men hun følte sig hurtigt godt tilpas i en branche, hvor man kalder en ”skovl” for en ”skovl”. I dag er der heldigvis flere kvinder i branchen både som maskinførere og indenfor salg og rådgivning.

– På vores værksted er der 150 personer, og der er altså ikke mange kvinder, men jeg har altid fået en god modtagelse. Det er vigtigt at møde sine kolleger med ydmyghed og nysgerrighed, og jeg har gennem årene lært, hvor ufatteligt meget viden, der ligger hos de forskellige faggrupper. Men jeg har også opdaget, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde på tværs, og det er der i rigtig høj grad brug for i byggebranchen, siger Annette Jensen og slutter af:

– Mit gode råd til de unge kvinder og mænd, som overvejer en karriere inden for bygge- og anlægsbranchen er, at man ikke behøver have en færdig plan for hele sit arbejdsliv eller vide på forhånd, hvor man ender. Kompetencer kan bruges på tværs af brancher, og nye interesser og muligheder kan opstå undervejs. Det er mit arbejdsliv et eksempel på: Jeg havde ikke set, at jeg skulle være Skovldamen.