Der er strøm på bilerne – men hvad med maskinerne, der bygger vejene?

Det er efterhånden blevet lidt gammeldags at tale om hestekræfter. I dag taler vi om kilowatt, batterikapacitet og lynladning. Danskerne har taget elbilen til sig med en begejstring, der ville have overrasket de fleste for bare ti år siden. Og langs motorvejene skyder ladestationerne op, hvor vi tidligere tankede benzin og købte franske hotdogs. I januar 2026 var 9 ud af 10 af husholdningers nye biler elbiler. Der blev registreret 10.600 nye elbiler i januar 2026, og de udgjorde 82,4 % af alle de 12.900 nye personbiler opgjort i faktiske tal. (Danmarks Statistik)

Eva Kartholm, sekretariatschef i VEJ-EU

Men der er et lille paradoks i den elektriske begejstring. For mens vi med god samvittighed suser lydløst af sted i vores elbiler, er de veje, vi kører på, fortsat i vidt omfang bygget med hjælp fra dieselmotorer, store entreprenørmaskiner og energikrævende processer. Det er måske på tide at rette blikket mod dem, der bygger vejene, frem for alene dem, der bruger dem.

En entreprenørmaskine er ikke en Tesla

For selvfølgelig skal bygge- og anlægssektoren også elektrificeres. Det er der næppe mange i branchen, som er uenige i. Men en entreprenørmaskine er altså ikke en Tesla, og en byggeplads er ikke en parcelhuscarport med en ladeboks på væggen.

På en større anlægsplads arbejder maskinerne ofte i lange skift. De flytter enorme mængder jord, lægger asfalt og komprimerer materialer. Det kræver energi. Meget energi. Og helst på det tidspunkt, hvor arbejdet skal udføres – ikke når elnettet har ledig kapacitet.

Derfor er elektrificering af entreprenørmaskiner ikke bare et spørgsmål om at udskifte dieselmotoren med et batteri. Det handler også om adgang til strøm, planlægning, logistik, økonomi og nye arbejdsrutiner.

Hvem sørger eksempelvis for, at der er tilstrækkelig strøm på byggepladsen? Skal entreprenøren selv investere i en midlertidig elforsyning? Og hvem betaler, hvis en dyr maskine holder stille, fordi batteriet er fladt?

Det er ikke spørgsmål, der løses med en grøn hensigtserklæring.

 

Strøm skal være en del af udbuddet

Her kommer bygherrerne ind i billedet. For hvis vi for alvor ønsker elektriske byggepladser, skal ambitionerne afspejles i udbuddene.

Det nytter ikke meget at efterspørge emissionsfri maskiner, hvis der hverken er adgang til strøm, tilstrækkelig tid til planlægning eller økonomisk plads til investeringerne.

Vi har brug for, at elektrificering bliver tænkt ind fra projektets første streger. At bygherrer, entreprenører, rådgivere og netselskaber sætter sig omkring samme bord, inden maskinparken ankommer. Ansvaret for elektrificering kan ikke løftes i siloer, det skal løftes i en fælles indsats. For uden krav i markedet er det også vanskeligt at udvikle løsningerne.

Og måske skal vi acceptere, at den grønne omstilling i en overgangsperiode kan koste lidt ekstra. Til gengæld kan elektriske maskiner give mindre lokal luftforurening, mindre motorstøj og et bedre arbejdsmiljø. Det er ikke uvæsentligt, når der arbejdes tæt på boliger og mennesker.

Men teknologien skal naturligvis også fungere i praksis. En elektrisk maskine er ikke automatisk den bedste løsning til enhver opgave. Vi må turde skelne mellem det, der allerede er teknisk og økonomisk fornuftigt, og det, der endnu kræver udvikling.

 

Nye veje kræver nye hoveder

Elektrificeringen stiller samtidig nye krav til selve vejsektoren. Flere elektriske lastbiler og busser kan ændre belastningen af dele af vejnettet. Ladeinfrastrukturen kræver plads og planlægning, og samspillet mellem transport- og energisektoren bliver stadig vigtigere.

Det betyder, at vejingeniøren ikke længere alene skal kunne noget om asfalt, bæreevne og afvanding. Vedkommende skal også forstå energiforsyning, klimabelastning, digitale løsninger og nye teknologier.

Det er en ganske omfattende udvidelse af værktøjskassen.

Derfor skal vi investere i kompetencer med samme alvor, som vi investerer i maskiner og infrastruktur. Ellers risikerer vi at stå med avanceret teknologi, som vi ikke har tilstrækkeligt med kvalificerede mennesker til at anvende.

 

Vi skal ikke bare flytte udstødningen

Midt i begejstringen må vi dog huske, at elektrificering ikke i sig selv gør et anlægsprojekt klimaneutralt.

Batterier og maskiner skal produceres. Strømmen skal leveres. Asfalt, beton og andre materialer har fortsat et klimaaftryk. Og en elektrisk maskine, der flytter unødvendige mængder jord, er stadig en del af et unødvendigt energiforbrug.

Derfor skal elektrificering gå hånd i hånd med smartere projektering, mindre materialeforbrug, mere genanvendelse og en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer.

Vi skal med andre ord ikke blot sætte strøm til den måde, vi altid har gjort tingene på. Vi skal benytte lejligheden til at gentænke den. For elektrificeringen er ikke bare en teknologisk omstilling. Den er også en anledning til at udfordre vaner, samarbejdsformer og forretningsmodeller i en branche, der i forvejen står over for store forandringer.

Det er måske netop her, den største gevinst ligger. At vi ikke nøjes med at gøre entreprenørmaskinerne elektriske, men også får sat strøm til nytænkningen. For fremtidens veje bliver ikke grønne, bare fordi bilerne på dem er det.