Scandi Byg er på forkant med de nye klimakrav

- Vi er allerede i mål med den nye grænseværdi for CO2, som blev introduceret 1. januar 2023. Vi har længe arbejdet målrettet med blandt andet LCA, og de projekter, vi har regnet på, ligger under den forventede grænseværdi i 2029. På nær ét projekt, som ligger på 7,77 kg CO2/m2/år, hvilket er marginalt over den forventede 2029-grænseværdi, der på nuværende tidspunkt står til 7,5 kg CO2/m2/år.

Derudover opfylder alle de projekter, vi har regnet på, kravene til lavemissionsklassen fra 2023, og langt de fleste opfylder også 2025-kravet,” siger Joan Bruun Thiesen, der er arbejdsmiljø- og bæredygtighedschef i Scandi Byg.

Scandi Byg har modelleret sine konstruktioner i programmet LCAbyg 5. Her kan virksomheden beregne et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug samt dokumentere materialers miljøpåvirkning, hvilket gør det nemt at starte LCA-arbejdet og få et tidligt overslag på, hvad projektet præsterer.

- Byggebranchen har brug for gennemsigtige data, så der kan træffes mere miljøvenlige beslutninger på et faktabaseret grundlag. Derfor udarbejdede vi en regnemodel på vores konstruktioner, så vi meget præcist kan dokumentere alle detaljer i vores byggerier. Det er et vigtigt redskab til at vurdere alt lige fra fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold til bortskaffelse, fortæller hun.

 

Øget fokus på materialer

Scandi Byg anvender EPD’er, når de udvælger leverandører, men virksomheden er afhængig af, at leverandørerne fortsat forbedrer den måde, deres produkter er produceret på. Data bliver stadig mere præcise, understreger Joan Bruun Thiesen, men hun forventer, at der fremover kommer et stigende fokus på materialer.

- Efterhånden er der kommet stort lovgivningsmæssigt fokus på energirammer og -forbrug under drift af byggerier. Men i og med man er kommet så langt, opdager man, at det ikke giver så meget mening at reducere driftsenergien. I stedet bør man se på de materialer, man anvender – både set i lyset af den stigende knaphed på ressourcer og energiaftrykket fra materialerne i forhold til bygningens driftsenergi, forklarer hun.

Siden det første Bygningsreglement med energikrav trådte i kraft i 1961, er der stillet krav til energiforbruget i nybyggeri, og i 1961 var forbruget omkring 350 kWh/m2. I dag er det under 30 kWh/m2, og ifølge Joan Bruun Thiesen er håbet, at man lovgivningsmæssigt vil være i stand til at flytte noget tilsvarende i forhold til materialeforbrug.

- Jeg tror, vi vil se en mere nuanceret debat. Der er eksempelvis meget fokus på at anvende solceller, men man skal huske, at fremstillingen heraf kræver meget energi. For eksempel kan vi ud fra LCA-beregninger se, at fremstillingen af et givent solcelleanlæg, belaster byggeriet med 0,5 kg CO2/m2/år, men hvor længe skal solcellerne reelt være i drift, før det er tjent ind?Det samme gør sig gældende med isolering – måske er det bedre at bruge lidt mindre materiale i forhold til at bruge lidt mere energi under drift. Jeg tror, der kommer mere fokus på balancen mellem materialer og energiforbrug fremover, siger hun.