<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
PKI

På billedet ses fra venstre: Poul Erik Rasmussen, Henning Stagsted og Morten Revsbech.

Samarbejde mellem Idealcombi og Dana Lim optimerede produktionen

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • 2021-11-24

    For  produktionsvirksomheden Idealcombi viste det sig, at der var mange fordele ved at få gennemgået sit eksisterende limanlæg efter, at de havde skiftet til en ny lim. Efter en gennemgang med konsulenter fra Dana Lims industriafdeling viste det sig nemlig, Idealcombi de kunne spare på limen, få højere kapacitet og samtidig bibeholde den høje kvalitet, som de er kendt for.

    Højere kapacitet, bedre kvalitet, en 35 % lim-besparelse og en mere tilfreds operatør. Det er resultatet af et tæt samarbejde mellem dør- og vinduesproducenten Idealcombi og industrilimsproducenten Dana Lim.

     

    Idealcombi er kendt for sine kvalitetsvinduer og -døre, som de producerer på deres fabrik i Hurup, hvor lim er en essentiel del af produktionen. Idealcombi har været kunde hos PKI Supply i mange år, og efter PKI Supply blev en del af Dana Lim, åbnede det op for andre limløsninger, hvilket resulterede i et skift til en ny limtype. Det betød naturligt, at kvalitets- og lean-medarbejder Henning Stagsted havde fokus på at kvalitetstjekke alle processerne. Derfor var der et ekstra fokus på at lave brudtests af deres produkter for at sikre, at lamineringen og limen holder og ikke går fra hinanden.

     

    - Det er altafgørende for os, at vi kan give vores kunder garanti på produkterne, og at vores produkter lever op til de normer og den kvalitet, som de kender os for. Og her er lim en enorm vigtig del af ligningen. Derfor var det naturligt for mig at tage kontakt til Dana Lims industriafdeling, som vi har kendt og benyttet i mange år for at få rådgivning. De kender industrien, vores opgaver og har forståelse for vores udstyr og vores produktion, siger Henning Stagsted.

     

    Sammen med Henning Stagsted gennemgik Morten Revsbech, konsulent hos Dana Lims industriafdeling, den nye lim, produktionen og anlægget, hvor de sammen kunne konstatere, at der var flere ting på anlægget, som trængte til vedligeholdelse. Der var blandt andet en skævhed på valsen, hvilket gjorde det svært for operatøren at indstille anlægget korrekt, ligesom limpåsmørren var slidt efter mange års brug. Begge dele er afgørende for, om man får et godt resultat, når man limer, hvorfor Idealcombi straks udskiftede valsen.



    En besparelse på 35% lim, højere kapacitet og en glad operatør

    Samtidig tog Morten Revsbech kollegaen, Poul Erik Rasmussen, der også er salgskonsulent i Dana Lim, med ud i produktionen hos Idealcombi for at teste, om anlægget benytter de rigtige parametre og blandingsforhold. Også her kan man konstatere, at der er plads til en forbedring.

     

    - Jeg har samarbejdet med Idealcombi i mere end 20 år og kender både Henning og deres produktion rigtig godt. Det er naturligt at have ekstra fokus på de eksisterende anlæg, når man går over til nye produkter i produktionen. Så i samarbejde med min kollega Poul Erik, som har stor erfaring med netop den limtype, som Idealcombi har fået, kunne vi se, at vi kunne forene vores viden og erfaring til gavn for kunden, siger Morten Revsbech og fortsætter:

     

    -Vi kunne hurtig konstatere at den nye limvalse gav alt for meget lim. Derfor blev valsen sendt retur til vulkanisøren for at blive rillet op med den korrekte geometri. Limmængende blev derved reduceret med ca. 100g/m2, hvilket gjorde en stor forskel for Idealcombi.

     

    Gennemgangen af anlægget, den nye lim, vedligeholdelsen og de rigtige limforhold betød nemlig, at Idealcombi fik optimeret deres produktion. I dag har de mindre spild, større sikkerhed i produktionen, en besparelse på 35% lim og en højere kapacitet på grund af mindre arbejde for operatøren.

     

    Efter alt var blevet optimeret blev, der sendt emner til Teknologisk Institut for at få en uvillig vurdering af ændringerne.

     

    - Vi sender vores produkter til ekstern test for at sikre, at vi overholder alle gældende normer. Og med den nye test, vi lige har fået lavet, viser det sig, at vi faktisk er langt over, hvad der kræves af os. Kombinerer vi det med de besparelser, vi har opnået i form af mindre lim, større kapacitet og en nemmere hverdag for vores operatør, så kan vi kun være tilfredse, siger Henning Stagsted.
    Anbefalede artikler