<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Bent

Bent Knudsen, direktør for Geberit Danmark

Samarbejde er afgørende for fremdrift – også på klimaets vegne

  • Materialer og Løsninger
  • VVS
  • 2024-06-12
  • | Indlæg af Bent Knudsen, direktør for Geberit i Danmark
  • Geberit-koncernen fylder i år 150 år, og direktør for Geberit i Danmark Bent Knudsen ser det tætte samarbejde med installatørerne som helt centralt for virksomheden. Herved får man vigtig viden og praktisk knowhow om at implementere sine produkter i forskellige byggesituationer.

    For 150 år siden blev Geberit grundlagt i den schweiziske by, Rapperswil. Året var 1874, og den visionære entreprenør Albert Gebert havde fået en god idé: Han ville forbedre menneskers liv gennem innovative sanitetsløsninger. Det er svært at forestille sig i dag, men dengang var VVS-løsninger – man skulle måske sige manglen på samme – så primitive, at det gik ud over folks sundhed.

    Det ville Albert Gebert lave om på. Den entreprenante schweizer havde held med sin mission, og en række ikoniske produkter skabt i hans regi, som havde afgørende betydning for, hvordan vi tænker VVS-løsninger i dag, som fx den allerførste cisterne, der var udformet som en blyforet trækasse.

     

    1718101624-uz4e8m89902_GEBERIT_DESIGN_MEETS_FUNCTION_IM001_v03_BigSize
    Jobsite Duofix behind the wall Know-How Installed_Big Size
     
     



    Vi skubber branchen fremad sammen

    Det har været vigtigt for os i alle årene at bevare Albert Geberts mission om konstant at udvikle branchen for både slutbrugerne, men også for vores nære samarbejdspartnere. Jeg har selv fået lov at være med på 14 år af Geberits lange rejse, og jeg har fået lov at møde ufatteligt mange dedikerede og dygtige mennesker fra branchen.

    Alene i Geberit har jeg 11.000 kolleger på verdensplan, men nogle gange føles det, som om lige netop vores samarbejdspartnere som installatører, grossister, arkitekter og ingeniører burde tælle med som medarbejdere. Som virksomhed arbejder vi benhårdt på at lykkes selv, men vi bruger lige så meget energi og tid på forme fremtidens VVS-branche i samarbejde med dem, der indkøber, bruger og installerer vores produkter.

    Et eksempel: Når vi ved, installatørerne bøvler med f.eks. tryktab og skæve arbejdsstillinger, udvikler vi FlowFit, der gør det væsentligt nemmere at arbejde med rørsystemer – både for installatøren og for rådgivende ingeniører. Det er jer ude på byggepladserne, der har den viden og praktiske knowhow, der skal til for at implementere Geberits produkter bedst muligt i forskellige projekter og byggesituationer. Derfor prioriterer vi en tæt dialog, der sikrer, at vi kan reagere hurtigt på de behov og udfordringer, som vores samarbejdspartnere står overfor i hverdagen.

    Derudover arrangerer vi regelmæssigt installatør-træninger, webinarer, seminarer og ikke mindst on-site-træning på byggepladserne rundt om i Danmark. Her deler vi viden og lærer af installatørernes erfaringer. Denne vidensdeling er essentiel for at sikre, at vores produkter bliver anvendt korrekt og effektivt. Vi tror på, at en tæt og vedvarende relation med installatørerne er nøglen til vores fælles succes og til at drive branchen fremad.

    cisterneCisterne

     

     

    34 år siden vi lavede den første miljøstrategi

    De senere år har branchen som helhed mærket en stor efterspørgsel efter mere bæredygtige løsninger. Hos Geberit er det ikke noget nyt at skulle forholde sig til miljøpåvirkningen fra byggeriet, fordi det har været en naturlig og integreret del af vores dagligdag i over 30 år. Allerede i 1990 udarbejdede Geberit virksomhedens første miljøstrategi, der siden er blevet til en omfattende bæredygtighedsstrategi.

    Et af vores kernefokusområder er omhyggelig brug af vand som en værdifuld ressource, både med hensyn til forbruget i produktionen og i brugsfasen. En modelberegning viser, at vandforbruget til toiletskylning er faldet med ca. 80 % siden 1952 – fra 70 liter til 14 liter pr. person pr. dag, takket være vandbesparende produkter som Geberits dobbelt skyl og stop-and-go betjeninger.

    Alle vores produkter udvikles kontinuerligt efter Eco-design principperne, hvilket sikrer, at nye produkter altid bliver miljømæssigt bedre end forgængeren. Og fordi vores dialog med vores samarbejdspartnere er så god, ved vi, at vores løsninger er mulige at implementere i danske byggeprojekter, holder længe og sjældent reklameres – de to sidste faktorer især er vigtige i klimaregnskabet.  Med 150 års erfaring er vi hos Geberit dedikeret til at udvikle løsninger, partnerskaber og produkter, der vægter kvalitet, pålidelighed og det miljømæssige ansvar højt.

    Ved at kombinere vores Eco-design proces med den tætte dialog og samarbejde med installatørerne kan vi fortsætte med at drive innovation og skabe løsninger, der er holdbare langt ude i fremtiden.  


    Læs flere artikler om VVS på vores temaside

    Geberit fejrer jubilæum med morgenbrød i alle grossistbutikker

    Med 150 år bag sig i Geberit koncernen og 40 år som dansk organisation kan Geberit i år fejre jubilæum. Fredag den 21. juni 2024 vil der derfor være morgenbrød i alle grossistbutikker i hele Danmark som en del af deres fejring og tak for det fortsatte samarbejde. Alle Geberits medarbejder besøger grossistbutikkerne og forventer at nå forbi 99 ud af de 180 butikker i tidsrummet kl. 7-10 for at fejre jubilæerne.




    Anbefalede artikler