Rockfon HQ
Rockfons hovedkontor opnår WELL Certified på platin niveau
Rockfon er stolte af at være den første kontorbygning i Danmark, der opnår den prestigefyldte bygningscertificering på platin niveau for sit 3448 m2 store hovedkontor i Hedehusene.
Hovedkontoret blev bygget i 1972 og huser over 160 medarbejdere. I 2022 blev det renoveret af arkitektfirmaet Arcgency med fokus på at reducere det overordnet CO2-aftryk. Det er med stolthed, at det 3448 m2 store hovedkontor, der huser Rockfon, ROCKWOOL Nordics og søsterselskaberne Rockpanel, Lapinus og Grodan, som den første kontorbygning i landet, sikrede det højeste niveau af den prestigefyldte certificering for bygninger under den seneste version af WELL-standarden.
- Hos Rockfon tog vi udfordringen op med at redesigne vores arbejdsområder globalt ved at renovere eksisterende bygninger - ikke kun for at reducere det overordnet CO2-fodaftryk - men også for at tage udgangspunkt i mennesket og gøre vores kontorer mere indbydende, samarbejdsorienterede og fokuserede på trivsel, siger Parik Chopra, administrerende direktør hos Rockfon.
Rockfons akustikløsninger har bidraget til den eksemplariske score i otte ud af de ti nøglekoncepter: Lyd, lys, luft, termisk komfort, materialer, sind, vand og innovation. Rockfons designportefølje gjorde det muligt at lege med kreativitet og zoner for at skabe et indendørs kontormiljø, der har fokus på brugernes velvære og komfort.
- Med vores omfattende portefølje af akustikløsninger i forskellige materialer, former og farver havde vi det perfekte udgangspunkt for at skabe et rum, der fremmer trivsel og samtidig bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Samlet dækker alt fra vægpaneler til akustiske hubs og monolitiske lofter. Med det har arkitekter og designere den nødvendige værktøjskasse til at skabe en smuk og funktionel indretning, siger Christian Klinge, Director Design Solutions hos Rockfon.
WELL er udviklet af International WELL Building Institute (IWBI), og er en af de førende certificeringer for bygninger, der søger at understøtte beboernes sundhed og velvære.
- WELL er et ratingsystem, der er udviklet i USA, men det har flere lovkrav, som vi har tilpasset i danske byggeregler og arbejdsmiljølovgivning. Dette var en udfordring, især på tværs af akustikken, men med rådgivning fra IWBI og vores danske WELL-rådgiver Artelia Denmark fandt vi de nødvendige løsninger for at opnå WELL Certified Platinum, siger Carsten Christiansen, Senior Technical Manager hos Rockfon for Northern and Eastern Europa.
- Vi var i stand til at opfylde alle de forsøgte WELL-funktioner implementeret af projektteamet. Vi vil især gerne fremhæve den forbedrede luft- og vandkvalitet samt et sundt udvalg af fødevare. Derudover har vores målinger og test klart bekræftet kravene for 'lydisolering på vægge' og 'efterklangstidstærskler' på stedet som er opfyldt, siger Ilja Sokolinskii og Anke Koch fra den akkrediterede WELL Performance Testing Organisation ibak ingenieurbüro anke koch GmbH.
Man har mulighed for at booke en guided tur på Rockfons hovedkontor i Hedehusene: Besøg Rockfon hovedkontor i Hedehusene