Helbredsskadelig støj: Lydmærkning og -renovering sikrer indeklimaet

Birgit Rasmussen, seniorforsker ved BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet

Fodtrin, skramlende stole og højlydte stemmer. Støjgener kan opstå mange steder fra, særligt i etageejendomme. Derfor er det væsentligt for sundhed og komfort, at der er fokus på gode lydforhold ved opførelse eller renovering af boliger. Men der er ikke nok fokus på god lydisolation i Danmark ifølge Birgit Rasmussen, der er seniorforsker ved BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

 

- De fleste af os tænker først over lydforholdene i en bolig, efter at vi er flyttet ind. Lydkvaliteten er jo heller ikke en synlig egenskab på samme måde, som hvis det drypper fra loftet og ned i stuen eller der er skimmelsvamp, hvor det er let at afvise en bolig. Men lydforholdene opleves først, når man flytter ind, siger Birgit Rasmussen.

 

Derfor mener Birgit Rasmussen, at vi bør deklarere boligers lydklasse med et lydmærke, præcis ligesom vi energimærker huse, så der er et større oplysningsgrundlag, når der skal træffes en beslutning om køb eller leje af f.eks. en etagebolig. Birgit Rasmussen har i Dansk Standards regi været med til at udvikle lydmærkningsordningen DS 490, der inddeler boliger i lydklasser fra A til F, alt efter lydkvaliteten. Standarden DS 490 sætter således rammerne for, hvordan lydforhold i boligbyggeri bliver klassificeret, og henvises til i bygningsreglementet.

 

I Danmark er minimumskrav til nyt boligbyggeri lydklasse C ifølge bygningsreglementets kap. 17. Men selvom der er godt 1 mio. etageboliger i Danmark, er det under ca. 10 %, som kan forventes at overholde de nugældende lydkrav. Ca. 400.000 etageboliger er betonelementbyggeri svarende til lydklasse D. De resterende ca. 600.000 etageboliger er bygget før der var lydkrav i bygningsreglementet, og de vurderes til at have en lydkvalitet svarende til lydklasse E og F, hvilket er langt under gældende lydkrav for nybyggeri.

 

- Man bør i langt højere grad tilstræbe bedre lydforhold. Den standardiserede lydklassifikation i DS 490 gør det lettere for byggeriets parter at specificere lydklasser for boliger og opfordrer samtidigt til at gå ud over lovgivningens minimumskrav ved at forbedre den akustiske kvalitet i nybyggeri og ved at stille lydkrav ved renovering af ældre boligbyggeri, siger Birgit Rasmussen.

 

Derfor bør vi øge vores fokus på lydforhold i bygninger

Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed er ca. 35 % af beboerne i etageboligbyggeri generet af nabostøj, og ifølge Miljøstyrelsen har støj sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning gå udover helbredet, såsom træthed, søvnproblemer og stress.

 

 

Når en større renovering af et etageboligbyggeri skal finde sted, er det derfor vigtigt at inkludere lydrenovering af hensyn til beboernes helbred, livskvalitet, søvn og komfort. En anden vigtig årsag er, at der kan være lange udsigter til den næste større renovering. Så for at sikre en bæredygtig bolig, hvad angår lydforhold, mener Birgit Rasmussen, at behovene for en lydrenovering skal med i diskussionen helt fra begyndelsen af renoveringsprocessen.

 

- Nabostøj kommer gennem etageadskillelser, vægge, utætheder, ventilationskanaler og afløbsrør. En lydrenovering kan derfor omfatte flere af disse bygningsdele, og det er væsentligt for de lydtekniske resultater af indsatsen og omkostningerne, at en akustikrådgiver bidrager til en optimering, fortæller Birgit Rasmussen.

 

 

Klassificering af boligers lydkvalitet

Standarden DS 490 sætter rammerne for, hvordan lydforhold i boligbyggeri bliver klassificeret i Danmark. Det sker gennem et klassifikationssystem for den akustiske kvalitet med de seks lydklasser; A, B, C, D, E og F, som beskriver de kriterier, der skal opfyldes for at opnå lydklassificering. Lydklasserne E og F blev tilføjet i den reviderede udgave af standarden i 2018 med det formål at kunne karakterisere lydforholdene i ældre boliger, som er blevet opført, inden der fandtes lydkrav til boliger – og med lydegenskaber noget lavere end klasse D. Lydklasserne definerer bl.a. grænseværdierne for luftlydisolation, trinlydniveau, og efterklangstid samt støj indendørs fra trafik og tekniske installationer. En lydklasse dokumenteres ved målinger efter metoder, som er beskrevet i DS 490.

 

Det akustiske indeklima defineres i DS 490 ved lydklasserne A-F, bl.a. ud fra omfanget af nabostøjgener. Derfor er standarden et godt redskab at have ved hånden, når der skal indtænkes gode lydforhold ved opførelse af nybyggeri eller ved renovering af boliger.