Rettidig omhu får 30er-bygning renoveret til energirigtig mønsterejendom

De høje gule murstensejendomme fra 1930erne er en velkendt del af Københavns Nordvest-kvarter med deres regulære lejligheder, tørrelofter, vaskeri i kælderen og gårdmiljøer til leg, cykelskure og til at nyde solen.

Det er efterhånden mere end 85 år siden, murermester Carlo Colmorten byggede Tagensbo-ejendommene, som dengang faktisk var svære at finde lejere til. Siden har generationer af mennesker boet der, og årene har slidt på bygningerne.

Derfor går andelsforeningen AB Matosa snart i gang med et stort renoveringsprojekt. Gaihede har løbende været foreningens rådgiver, og denne gang kom foreningen med et ønske om nyt tag og at udnytte tagetagen til flere boliger.

 

Som eksperter i renovering af ældre bygninger, ser Gaihede på, hvordan man bedst højner ejendommens værdi med respekt for arkitekturen og området, den ligger i.

Tørreloftet giver økonomisk rum

Renoveringen vil opgradere ejendommen til en energirigtig mønsterejendom med solceller på taget, nyt varmeanlæg, nye altaner, ny kloakering og LAR-anlæg i gården, der sørger for vandafledning, så regnvand ikke løber i kloakken.

Når kloakeringen er på plads, bliver gårdmiljøet indrettet med flere niveauer, mere grøn natur, plantekasser og plads til at være sammen.

 

Jesper Krog, Teknisk Direktør i Gaihede

 

- Projektet startede som en relativ normal sag, hvor foreningen havde et behov for at skifte tag samt et ønske om taglejligheder. Vi kunne rådgive om Københavns Kommunes Energipulje, som helt særligt er sat i værk for at igangsætte solceller i Nordvest, hvor AB Matosa ligger, fortæller teknisk direktør i Gaihede Jesper Krog:

 

- For ældre ejendomme er solceller en investering med en tilbagebetaling. Det er en merudgift her og nu, som er værd at bruge penge på. Solceller kan give besparelser på de fælles installationer i foreningen. Man kan måske få betalt sit lys på loftet, i opgangen eller kælderen - eller en oplader til en el-bil.

 

- Vi har anvendt en solcelle, der ligger i tagstenene, så man nærmest ikke ser den. Det er relativt unikt og kun lavet få gange før. Der er tegnet nogle førstegangsløsninger til ejendommen, da det ikke var løsninger, producenten lige havde i sit sortiment.

 

Med udskiftning af taget bliver tagetagen udnyttet til 12 knopskydninger. De nye boligarealer bliver tilbudt til de øverste lejligheder og de ekstra indtægter hjælper foreningen til at finansiere renoveringen.

 

 

Optimerer på drift, varme og vand

Inde i bygningen bliver varmeanlægget udskiftet til et to-strenget varmeanlæg, der sikrer, at ejendommen har størst mulig afkøling på sit returvand. Mange foreninger får en strafafgift, der kan være ganske betragtelig, fordi deres returvand har en for høj temperatur, fortæller Jesper Krog.

 

I gården etableres en LAR-løsning til at håndtere regnvand, så det ikke afledes i kloakken. Udover det bæredygtige i LAR-løsningen tilføjer et indbydende gårdmiljø også værdi til ejendommen.

 

- Vi laver et gårdmiljø med mere grøn natur og flere niveauer i terræn. Det giver en kvalitet, at man ikke bare ser ned på taget af et skur, når man kigger ned i sin gård. Den skal være et sted, man kan være fælles om og har lyst til at værne om.

 

Renovering skal højne ejendommens værdi

Gaihede er eksperter i renovering af ældre bygninger og hjælper med at transformere byens ejendomme til bæredygtige og energimæssigt langtidsholdbare løsninger.

 

- Vi kigger altid på at højne ejendommens værdi og levetid. Mange starter med et ønske om at energioptimere og løfte sin ejendom til en tand bedre energimærke. Så ser vi på, hvad der skal til. fortæller Jesper Krog:

 

- I energimærkerne er standardbemærkningen fra energikonsulenten, at der bør udføres udvendig facadeisolering. Og det er svært få til at hænge sammen med en ejendom inde i København fra omkring 1900-tallet. I stedet kigger vi på, hvilke andre greb vi kan tage, f.eks. isolere en gavl eller et loft, skifte vinduer osv.

 

Gaihede anbefaler, at man laver en vedligeholdelsesplan, og at man løbende genbesøger den og ser, om der er et behov for justeringer. Jesper Krog forklarer:

 

- Med tiden sker der slid og uforudsete hændelser, derfor skal en plan genbesøges. Det er f.eks. vigtigt, at man forebygger vandskader. Forsikringerne er kede af at forsikre ejendomme, der har for store omkostninger, og det er typisk forsikringsskader forårsaget af vandskader, der er problemet.

 

- Foreninger kan også blive ramt af, at de ikke har overblik over vedligeholdelse og derfor kommer til at bruge uhensigtsmæssigt mange penge på lappeløsninger. Nogle gange udskyder de nødvendige reparationer og vil hellere tage udgiften senere. Men det giver ingen mening nu, hvor renten er forholdsvis lav, og det er aldrig en god forretning at udskyde nødvendigt vedligehold, da udgiften til reparation af følgeskader bliver for stor. Det kan også være, at materialerne er blevet dyrere, som under Corona, eller nogle håndværkerfag er blevet dyrere. Så skal man lave en omprioritering. 

Tørreloft

 

Bedre at renovere end rive ned

Det er altid bedre at renovere end rive ned og bygge nyt. De ældre danske bygninger, der er både 50 eller 100 år gamle, er af god kvalitet, og CO2 aftrykket er klart til renoveringens fordel, mener Jesper Krog:

- Man skal renovere med respekt for den ejendom, den by og det område vi er i. Man skal holde sig for øje, at man ikke ødelægger noget - heller ikke med energien som undskyldning. Vi har et ansvar, selvfølgelig også i forhold til energien, men også overfor den by vi lever i – at den hænger sammen æstetisk. Vi har arkitekter ansat, som har en forståelse for det og er vant til at se bygningerne i sammenhæng med deres samtid og kigger på naboer, kvarteret og traditioner.

 

 

Hvad bliver fremtidens fokus på renoveringsområdet?

Jesper Krog tror, at de stigende priser på energi helt naturligt vil øge fokus på energirenovering og optimering af varmesystemer. Desuden vil man komme til at gøre mere i solceller og i at kunne lagre sin energi og strøm:

 

- Det kan være, at foreninger kan sætte ladestandere op til elbiler og tjene penge på, at andre biler kan lade op på ens ladestander. Det er ikke kun en god indtjeningskilde, men bliver også nødvendigt for at have et fornuftigt opladningsnet til elbiler.

 

- Vandbesparelse kommer man i givet fald også til at gøre mere ved. At man undlader at aflede sit vand til kloakken, hvor det bliver blandet med spildevand, fortæller han og tilføjer:

 

- Sidder man som forening, kan man godt få betalt noget af sit vedligehold ved at sælge sit loft eller indrette loftet til udlejning. Det kan man overveje især i øjeblikket, hvor der er gang i boligmarkedet.