Per Malmos: Græs, træer og haver kan ikke altid komme til sidst i byggeriet

Tiden kalder på flere grønne åndehuller, mere biodiversitet, mere varieret natur, og at mennesker – også i byerne – kan smage på naturen.

– Naturen er ikke noget billigt skidt. Natur har en helende effekt. Der er evidens for, at patienter, der er på hospitalet, er indlagt i kortere tid, hvis de kan se noget grønt ud af vinduet, frem for hvis de blot skal stirre ind i en grå betonmur, siger Per Malmos fra anlægsgartnerfirmaet Malmos Landskaber A/S.

Derfor ærgrer det Per Malmos at byggeprocesserne ofte er så forjagede, at der ikke bliver ordentlig tid til at medtænke de grønne indsatser.

– Når vi i min branche leverer en ydelse som træer, planter og græs, så er vi naturligvis meget opsatte på, at det kan gro og udfolde sig bedst muligt. Men beplantningen er dels afhængig af vejrliget dels afhængig af jordbundens beskaffenhed. Det kan man nogle gange planlægge sig ud af, men langt fra altid, siger Per Malmos.

Store udsving i vejrlig

Som generelt eksempel nævner Per Malmos sommeren 2017 med rekordstor nedbør. Den blev efterfulgt af et stik modsat 2018 med en fire måneder rekordlang tør periode. Begge ekstremer indebærer dårlige arbejdsbetingelser for anlægsgartneren, fordi hverken en meget våd eller meget tør jordbund er til at have med at gøre.

Som et mere konkret eksempel nævner Per Malmos, at store og tunge byggemaskiner kan køre så mange gange over muldjord, at den bliver hårdt presset sammen og ikke iltet. Manglende iltning af muldjorden kan betyde, at den efterhånden går i forrådnelse, hvilket også skaber store lugtgener.

 

Et andet eksempel er anlæg af fodboldbaner. De kommercielle interesser gør, at der skal spilles superligafodbold mest mulig tid af året, men i ydertidspunkterne af året kræver det aktivering af varmelegemer under græsset – ellers risikerer fodboldspillerne med de dyre ben at slå sig på den frosne jord. Men det bevirker samtidig, at man ikke kan grubbe og løsne jorden, hvilket igen går ud over græsset.

 

Græs vil ikke bare makke ret

– Græs kan ikke makke ret på samme måde som fysiske materialer. Græs er et organisk materiale og har sit eget liv, understreger Per Malmos og fortsætter:

– Jeg anerkender fuldt ud, at et moderne byggeri i vore dage er en meget kompleks operation, men det går ikke, at beplantning kommer til sidst, nærmest som noget gemüse, der skal drysses ud over det hele – og til sidst i processen. Det grønne skal tænkes med ind fra starten, også sådan at anlægsgartneren kan levere sine ydelser på den tid af året, hvor det giver mest mening ud fra de normale vejrforhold.

Per Malmos slår til lyd for at bygherrer og totalentreprenører får anlægsgartnere og landskabsarkitekter med om bordet i den tidlige planlægningsfase – på linje med repræsentanter fra de klassiske discipliner fra byggeriet. Det kan indebære, at der bliver planlagt med større buffer eller at de udendørs landskabsarbejder får lov til at blive færdiggjort, når det øvrige byggeri står færdigt.

– Ellers er der risiko for både hovsa-løsninger, forsinkelser og klager fra brugerne, når byggeriet til sin tid står færdigt, siger Per Malmos.