Øget fokus på indkøb
På mange bygge- og anlægsvirksomheder, og danske industrivirksomheder i det hele taget, har man øget sit fokus på den del af virksomheden, der vedrører indkøb. Her taler man om supply-chain eller på dansk forsyningskæden. Der er tale om indkøb både af de produkter, virksomhedens medarbejdere skal bruge i det daglige som f.eks. kontormøbler, kaffe og rengøringsmidler, men i endnu højere grad indkøb af varer, som skal sælges videre eller materialer, der skal bruges til at fremstille virksomhedens produkter.
Fra både investorer og ledelser stilles der stadigt større krav til en effektiv drift af virksomheden og dermed også den økonomiske drift, hvor det gælder om at holde virksomhedens udgifter nede, så fortjenesten bliver større og ikke mindst at man kan være konkurrencedygtig, særligt i de brancher, hvor der er stor rift om kunderne.
Færre leverandører
En af de ting, man kan se på, når man søger at optimere virksomhedens indkøb, er antallet af leverandører. Ofte ses det, at en virksomhed ikke kun har én leverandør af f.eks. inventar men mange. Her kan det svare sig at prøve at få en aftale med f.eks. aj-produkter, hvor man måske kan få rabat mod til gengæld at købe alle sine løfteborde, rullebånd, arkivskabe og hvad man ellers har brug for, der. Der kan også være mange penge at spare ved f.eks. at benytte en eller ganske få speditører frem for en større mængde af forskellige vognmænd til at transportere virksomhedens varer med.
Købe billigere varianter
Der var engang, hvor der ikke var så mange muligheder at vælge i mellem, når det gjaldt materialer og produkter, men med globalisering er det i dag muligt at købe varer fra hele verden. Der kan derfor ofte være en gevinst ved at gennemgå de varer eller materialer, man køber ude i byen, og undersøge, om de samme produkter kan købes i en billigere variant andet steds. Ofte findes der flere varianter af en given vare, og det kan betale sig at se på, om en anden model rent faktisk kan udfylde den samme funktion, men til en billigere pris.
Selv få produceret
Det kan også være en mulighed at se på, om virksomheden selv kan producere nogle af de varer, man køber hos andre leverandører og på den måde nedbringe omkostningerne. Ikke altid kan dette svare sig, da det kan være svært at konkurrere mod f.eks. kinesiske priser, da lønninger og produktionsomkostninger ofte er væsentligt lavere der end i Danmark. Har man selv maskinerne, der skal til, kan det dog i nogle tilfælde være en mulighed.
Over alt ses tendensen med at optimere virksomhedens budget, og der kan altså være mange penge at hente ved at gennemgå alle virksomhedens udgifter og se på om noget kan købes billigere eller evt. helt spares væk.