<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image
Annonce

Eksempel på træstøjskærm fra den tyske producent Fahlenkamp. Sat op ved NCC Industry i Danmark

Ny viden om klimagevinsten ved grønne støjskærme

  • ANLÆG
  • Landskab
  • Veje og Infrastruktur
  • 2021-12-15

  • Støjskærme kan mere end at dæmpe støj. De giver også CO2-reduktion og øget biodiversitet, viser Swecos livscyklusanalyse af PileBygs støjskærme af træ. Næste skridt er dokumentation af klimagevinsten ved det minimale vedligehold.

    Den ny viden er udarbejdet af SWECO, og rapporten viser, at der er en klar klimagevinst ved at vælge støjskærme bygget i træ – og ikke produceret i stål og aluminium. Det sidste er i dag det altdominerende materialevalg til støjskærme i Danmark, selvom stål og aluminium er de mest klimabelastende materialer i byggeriet. Mens træ kan lagre og optage CO2, så er stål og aluminium CO2-belastende.  

    FIG 1Global Warming Potential for naturstøjskærmen sammenlignet med en skærm i stål. Skærme i stål er de typisk anvendte i Danmark.




    SWECOs arbejde er igangsat af virksomheden PileByg, og SWECO analyserer klimabelastningen fra en Naturstøjskærm og en typisk stålstøjskærm. Naturstøjskærmen er PileBygs designprincip for en bæredygtig støjskærm, skærmen er CE-certificeret til en levetid +36 år, og et tilsvarende princip indgår også i Vejdirektoratets typekatalog som et eksempel på en grøn støjskærm.

     

    Man kan opnå 60-67% lavere klimaaftryk

    Hovedkonklusionen fra SWECOs analyse er, at Naturstøjskærmen afgiver et 60-67% lavere klimaaftryk end de ’sorte’ støjskærme, der i dag dominerer langs de danske veje. Hvis en bygherre vælger at foreskrive en naturstøjskærm – og ikke en skærm i stålkassetter, så kan bygherren godskrives for et effektivt lager af CO2 i produktets levetid, der sparer klimaet for knap 160 kg CO2e per kvadratmeter støjskærm.

     

    Figur 2 Vejudstyr som støjskærme placeret i Byggeriets materialepyramide.



    For at opnå en reel klimagevinst og en lang levetid på skærmen er det afgørende, at designet er gennemført, både teknisk set og klimamæssigt. De senere års udvikling i Danmark med eksempelvis trælameller på stålskærme er ikke vejen frem forklarer cand.silv. Johan Pedersen, der er ansvarlig for bæredygtig udvikling hos PileByg.

     

    - En enkel genvej til et grønt udtryk er stålkassetter beklædt med trælameller eller skjult i beplantning, men klimamæssigt er det ikke en materialeøkonomisk løsning. Det er nok nærmere det, man kan kalde greenwashing af en sort støjskærm, siger Johan Pedersen.

     

    Han understreger dog, at naturstøjskærmene også anvender stål til at sikre en CE-certificeret statik og en garanteret lang levetid, men målsætningen er at holde de klimabelastende materialer på et absolut minimum.  

    Den mest klimabelastende andel af Naturstøjskærmen er eksempelvis den støjdæmpende kerne af mineraluld. Hos PileByg får man derfor leverancen af mineraluld fra Rockwools danske fabrikker, som i dag er omlagt med energiforsyning fra biogas. 

     

     

    Figur 4 Ældre og patineret facade på naturskærm ved Stavanger, Norge.

     

    Klimagevinst ved minimalt vedligehold skal kortlægges

    PileBygs næste udviklingsmål er at få udarbejdet en dokumentation af klimagevinsterne ved minimalt vedligehold og drift.

    - Naturfacaderne har den fordel, at de aldrig ser beskidte ud. De skal derfor ikke rengøres. Samtidig er hærværk som graffiti og vandalisme en sjældenhed, siger Johan Pedersen og tilføjer:

     

    - Jeg er selv skov- og landskabsingeniør, og jeg finder det interessant at iagttage, hvordan en naturfacade udgør et aldeles håbløst grundlag for graffiti-maleren og bidrager til et urbant miljø, hvor hærværk ikke dominerer. Vi tror på, at naturfacader taler til det gode i mennesker.

    Tilbyder et andet levegrundlag for flora og fauna

    Udfordringen for naturfacaderne er til gengæld, at den naturlige patinering og ældning af facaderne måske nok er populær hos naboerne til skærmene, men de er fortsat utraditionelle i det industrielle vejmiljø, man kender i dag.

    Figur 5Detalje fra 20 år gammel naturfacade ved Ballerup. Skaber et køligt og anderledes frodigt klima for øget biodiversitet.

     

    I PileByg satser man på, at den ny dagsorden om at sikre øget biodiversitet vil ændre på dette. Naturstøjskærmens facader tilbyder principielt et andet levegrundlag for flora og fauna end de mere hårde og industrielle flader, der ellers dominerer vejmiljøet.



    Faktaboks:

    En grøn støjskærm har et klimaaftryk på ca. 30,4 kg CO2e/m2 contra stålskærmens ca. 92,5 kg CO2e/m2.

    Hvis man vælger en naturstøjskærm i stedet for en stålskærm, får man en nettogevinst for klimaet på ca. 159,7 kg CO2e/m2 samlet i CO2e lagret i træet og sparet CO2e fra fortrængning af en stålskærm. Der skal dog bemærkes, at nettokulstoflageret forekommer i produktets levetid (ca. 36 år).

     

    Anbefalede artikler