Ny termobeton fra Uniplan forkorter udtørringstiden markant
Ny termobeton fra undergulvsleverandør Uniplan Danmark A/S lever op til de nye anbefalinger fra Gulvbranchen til udtørring og kan løse mange af hverdagens udfordringer på byggepladsen med fugt, skimmel og tørretider.
- Vi har udviklet en række unikke produkter, som løser mange af hverdagens udfordringer på byggepladsen, herunder fugt, skimmel og tørretider. Vi søger gennem konstante forbedringer og optimeringer at bidrage til et grønnere byggeri – uden at gå på kompromis med kvalitet og fleksibilitet i byggeprocessen, fortæller Thomas Juul, direktør for Uniplan Danmark A/S.
Her ses sammenligningen mellem Uniplans Fast-serie og traditionelle løsninger. De nye anbefalinger får stor betydning i byggerier hvor nye man bygger efter de nye anbefalinger, her vil hvert eneste lag skulle ramme en relativ fugtighed på max. 85%, før man kan starte med næste proces.
Ny selvudtørrende termobeton med unikke fordele
De sidste 2 år har virksomhedens tekniske direktør Anders Drengsgaard brugt det meste af sin tid i laboratoriet og udviklet Uniplan Danmarks nye EPS-beton, Thermolit A Fast, som lever op til de nye anbefalinger fra Gulvbranchen på bare to dage.
- Thermolit A Fast er et nyt selvudtørrende og mere CO2-venligt produkt, har 20% mindre cementindhold, men samtidig større styrke, og byder på helt unikke fordele i byggeperioden, fortæller Uniplan Danmarks tekniske direktør, Anders Drengsgaard, der netop blev ansat som en del af virksomhedens grønne omstilling og generelle teknologiske udvikling.
Massiv reduktion af CO2
- Det var fra begyndelsen vigtigt for os at opgradere vores nye løsning til fremtiden. Det betyder blandt andet, at vi har fokuseret på minimering af CO2. Thermolit A Fast har bedre styrke end tidligere – bare med 20% mindre cement. Vi forventer at Uniplan Danmark A/S i 2023 kan bidrage med en CO2-reduktion på 730.000 kg CO2 – svarende til 81,5 gange rundt om jorden med fly – ved brug af Thermolit A Fast, fortæller Anders Drengsgaard.Desuden kan Thermolit A Fast afkorte byggeperioden med op imod en måned. En af de helt åbenlyse økonomiske og klimamæssige fordele er besparelsen af energi til midlertidig opvarmning af byggepladsen, men på grund af den kortere tørretid har man med Uniplan Danmarks nye Fast-serie desuden muligheden for at indhente en presset eller forsinket tidsplan.
Markant tidsbesparelse på op til 28 døgn
- Med Thermolit A Fast kan næste etape påbegyndes allerede dagen efter – fordi den er selvudtørrende. Det betyder en optimering på 11 dage – alene på EPS-betonen, forklarer Anders Drengsgaard.
Desuden kan Uniplan Danmark A/S tilbyde et selvudtørrende slidlag ovenpå undergulvet med Estrich Fast.
- Estrich Fast kan optimere tørretiden med 17 dage i forhold til traditionelle løsninger. Hvis man vælger at kombinere Thermolit A Fast med Estrich Fast, ligger den samlede besparelse af tørretid således på 28 døgn, hvis man følger de nye gulvregler, forklarer den tekniske direktør Anders Drengsgaard i en pressemeddelelse.
Uniplan EPS, Beton Afretning
Meget mindre risiko for skimmel
Gulvbranchens nye anbefalinger skal blandt andet mindske risikoen for skimmelsvamp, der har meget store konsekvenser for alle involverede parter i et byggeri. Ved at anvende Uniplan Danmarks Fast-løsninger reducerer man risikoen for skimmelsvamp markant.- Med vores nye termobeton sparer man altså både tid og energi på udtørring, og minimerer samtidig risikoen for skimmelsvamp i det færdige gulv, siger Anders Drengsgaard om Thermolit A Fast, der i høj grad er klar til fremtidens byggeri.
Klar til DGNB-byggerier
Løsningen er oprettet i Miljømærkning Danmarks database, og der er desuden udført VOC målingstest hos Teknologisk institut.- Thermolit A Fast og Estrich Fast kan derfor anvendes i for eksempel DGNB-byggerier uden problemer, siger Anders Drengsgaard og oplyser, at dokumentation og afprøvningsresultater kan rekvireres ved at kontakte Uniplan Danmark A/S.