Milford Canyon 3.0 sokkelrende
Ny sokkelrende af genbrugsplast leder hurtigt regnskylsvand væk
Milford introducerer en ny sokkelrende Canyon 3.0, der med sin J-form hurtigt kan lede vandet væk og derved beskytter soklen mod kraftige regnskyl .
Forbedrede vandbærende egenskaber
Canyon 3.0™ er udviklet med fokus på at forbedre de vandførende egenskaber og vil med sin udformning sætte en ny standard for sokkel- og hybridrender.
En væsentlig forskel i forhold til andre sokkelrender er udformningen på bundstykket, som med sin J-form rummer 10 liter vand pr. meter, og dermed gør det muligt at transportere større mængder vand væk fra soklen hurtigt.
Det sikrer, at soklen holdes tør selv under kraftige regnhændelser.
Produceret i genanvendelige og bæredygtige materialer
En anden forskel er, at rendeelementerne nu produceres i slagkraftigt, sort genbrugsplast, som er en billigere og mere miljøvenlig løsning end stål.
Canyon 3.0 er udviklet i tæt samarbejde med Letbek A/S, som har specialiseret sig i udvikling af bæredygtige og robuste plastprodukter med lang levetid.
Samarbejdet indebærer, at alle overskydende plastprodukter returneres til Letbek, hvor plasten sorteres, renses og genbruges til andre produkter.
Der er foretaget en fuldt dokumenteret Carbon Footprint Screening på Canyon 3.0™, som beregner den samlede CO2-udledning ved produktion og transport af produktet.
Mark Walton, COO hos Milford udtaler:
- Vi glæder os til at kunne udvide vores Canyon sortiment med dette nye produkt. Vi har lyttet til kunderne og samarbejdet med Letbek om at udvikle en sokkelrende, der i højere grad tager højde for klimaforandringer og de kraftige regnhændelser, som vi får flere og flere af.
Det har også været vigtigt for os at kunne levere et bæredygtigt produkt med fuld ’traceability’.
Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling i byggebranchen, og selvom vores produkter ofte kun udgør en lille del af et større byggeprojekt, er der ingen grund til ikke at gøre sig umage – ét produkt ad gangen.
Læs også:
Portræt af brolæggermester Morten Nielsen: Det fede er at være med til at skabe noget blivende
Overholder alle nye byggetekniske krav og anbefalinger
Canyon 3.0™ er designet til at overholde de allernyeste byggetekniske krav og anbefalinger fra BR18, SBi og Byg-Erfa. Sokkelrendens højde og udformning tillader fri inspektion af 150 mm sokkel, og gør det nemt at overholde anbefalingerne om min. 50 mm afstand fra bunden af renden til overkanten af det indvendige betondæk.
Om Milford
Milford er en moderne og innovativ dansk virksomhed, som gennem de sidste 20 år har samarbejdet med ledende arkitekter, entreprenører, bygherrer, landskabsdesignere og anlægsgartnere om at skabe flere grønne områder i hele Norden.
Vores sortiment omfatter rådgivning og produkter til bygge- og anlægsprojekter, træplantning, regnvandshåndtering og byrumsinteriør.