<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Dansk Liftmesse

På billedet ses de tre medlemmer af styregruppen for Dansk Liftmesse. Fra venstre ses Henrik Skibsted fra Ahern Danmark. I midten ses Jørgen Martinsen fra Jøma Lift Teknik og ude til højre er Jesper Krogh Jensen fra Versalift.

Ny messe til foråret i Slagelse: Dansk Liftmesse

  • Byggepladsen
  • Arbejdsmiljø
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Sikkerhed
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2022-12-15

    Flere af de førende producenter og forhandlere inden for liftbranchen er gået sammen om en stor udendørs messe. Som den første messe i Danmark vil Dansk Liftmesse udelukkende have fokus på lifte og minikraner, og gæsterne vil kunne opleve over 3000 m2 fyldt med lifte og minikraner.

    Dansk Liftmesse kommer til at foregå den 11. – 12. maj 2023 i Slagelse, hvor de forskellige udstillere vil præsentere et bredt udvalg af bl.a. lastbil lifte, saxlifte, bomlifte, minikraner, spiderlifte og meget andet.

    Stort udvalg af nye, brugteog leasede maskiner

    Der vil blive vist både spritnye maskiner og produktnyheder frem, samt brugte lifte og minikraner i høj kvalitet. Desuden vil de besøgende få rig mulighed for at få masser af råd og vejledning til at vælge netop det produkt, der matcher deres behov.

    På messen kan man også få en snak med forskellige leasingselskaber omkring de mange leasing- og finansieringsmuligheder, der kan tilbydes på maskinerne. Der vil også være fokus på sikkerhed, liftkurser og -certifikater, da IPAF vil være til stede på messen med en stand, hvor man kan høre mere om bl.a. kurser til liftoperatører.

     


    Konkollegaer går sammen om ny messe

    Gennem de seneste år har flere i liftbranchen talt om, at det kunne være spændende, hvis der fandtes en udendørs messe med fokus udelukkende på lifte og minikraner. Én af initiativtagerne bag Dansk Liftmesse 2023 er Ahern Danmark, og direktør Henrik Skibsted fortæller i den pressemeddelelse:

    - Behovet er stort for denne type maskiner ude i markedet og i Danmark findes der ikke de store muligheder for, at kundesegmentet kan blive præsenteret for hele udvalget og møde de førende producenter og forhandlere på ét samlet sted.

    Styregruppen bag messen består bl.a. af Versalift, Ahern Danmark og Jøma Lift Teknik, som messegæsterne kommer til at møde på messen sammen med de i alt 15 udstillere, der vil præsentere deres brede udvalg på den 3000 kvm store messe. Succesen er til at tage og føle på, da alle stande allerede er fuldt booket op og hvis messen bliver lige så populær blandt de besøgende, så skal styregruppen ud og finde mere plads næste gang messen afholdes.

     

     

    Bred målgruppe

    Liftproducenten Versalift glæder sig over, at det er lykkedes at stable det store arrangement på benene i fællesskab med de andre aktører i branchen.

    - Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for dette tiltag, da både lifte og minikraner anvendes af en lang række forskellige aktører inden for byggebranchen. Målgruppen for messen er bl.a. entreprenører, folk der arbejder med tag og facade, vindmøllebranchen, elektrikere og alt inden for indvendig vedligehold af f.eks. haller og storcentre. Det offentlige har ligeledes behov for denne type maskiner til opgaver som belysning, opsætning af skilte, trafik-reguleringer osv. udtaler salgsansvarlig Jesper Krogh Jensen i en pressemeddelelse.


    Jøma Lift Teknik, som har været i liftbranchen i over 20 år, ser også frem til, at det endelig er lykkedes ved fælles indsats at skabe grundlaget for at invitere byggebranchens aktører og indkøbere til Slagelse den 11. – 12. maj, hvor messen finder sted på ZBC Transport og Logistikskolens store udendørs areal.

    - Vi tager alle de seneste produktnyheder og de helt store maskiner med på messen, så der er et udvalg af lifte og minikraner til alle formål og gæsterne får mulighed for at se maskinerne i drift helt tæt på, udtaler Jørgen Martinsen fra Jøma Lift Teknik.

    Det er gratis at besøge Dansk Liftmesse. Billetter kan bestilles her

    Dansk Liftmesse er arrangeret af styregruppen bag messen og dette års messe finder sted den 11. – 12. maj 2023 i Slagelse på ZBC Transport & Logistikskolens udendørs areal på Dalsvinget 18, 4200 Slagelse. Messen har åbent torsdag den 11. maj fra kl. 10.00 – 18.00 og fredag den 12. maj fra kl. 10.00 – 15.00.

     

    Anbefalede artikler