Thor Hansen, Centerchef for Kvalitet i Byggeriet hos Teknologisk Institut
Ny forskning: Elektroosmose er ikke løsningen på opstigende grundfugt
Flere af byggeriets eksperter i opstigende grundfugt har på foranledning af IDA Bygningsfysik udvekslet erfaringer med test af elektroosmose, som alle giver et entydigt billede af, at løsningen i sig selv ikke er den rigtige løsning på opstigende grundfugt.
Frem til cirka 1920’erne blev de fleste etageejendomme i Danmark bygget uden betonfundament. Fundamentet bestod af mursten, som kun er adskilt fra den bare jord af en tynd tjærebaseret membran. Ofte af tagpap, som smuldrer væk over tid, hvilket giver problemet: Så begynder mursten af tegl at suge vand op på grund af kapillarkræfter, og man får opstigende grundfugt.
Læs også:
Steen Pallesen fra Teknologisk Institut: Fugtteknikken bliver stadig glemt på grund af travlhed
Professor Lisbeth Ottosen fra DTU
Kapillarkræfterne er stærkere end kræfterne i elektroosmosen
I forsommeren 2024 samlede IDA Bygningsfysik en række eksperter i opstigende grundfugt til konference for at høre om ny forskning fra DTU og en række tests fra Teknologisk Institut. Billedet var entydigt, og bekræftede blot hvad f.eks. BYG-ERFA allerede skriver i erfabladet “Fugt i kælder- vægge og fundamenter – afhjælpning” fra september 2023. Nemlig at elektroosmose ikke kan udtørre murværk.
Professor Lisbeth Ottosen fra DTU råder i sin forskning over et avanceret laboratorium, som er blevet flittigt anvendt i ny forskning om elektroosmose. Hun fortæller:
- I vores forsøg kan vi se, at kapillarkræfterne er rigtig meget stærkere end kræfterne i elektroosmosen. Der er to kræfter i det, og den ene er meget stærk mens den anden er meget svag. Derfor kan det ikke løse et problem med opstigende grundfugt.
Ph.d. Morten Hjorslev fra BYG-ERFA
Thor Hansen, Centerchef for Kvalitet i Byggeriet hos Teknologisk Institut har været involveret i en række tests af apparater og bygningsundersøgelser ved opstigende fugt.
- I ti tilfælde har bygningsejere henvendt sig, for at få konstateret hvorvidt apparater monteret i kælder med fugtproblemer har en effekt. Vi har målt før og seks måneder efter. Der har over årene i ti sager absolut ikke været nogen målbar effekt. Det har både været boligforeninger og mindre bygninger, siger han og beretter videre, at en forhandler af et fugtstandsningsapparat fik Teknologisk Institut til at teste apparaterne i en konkret ejendom, fortæller Thor Hansen og fortsætter:
- Vi testede i to store ejendomme. To kældre med ens forhold. Her har vi så målt i begge kældre, hvor der i den ene intet blev gjort (referencekælder), og i den anden kælder blev der opsat apparater til at bekæmpe fugt. Og igen blev der ikke sporet nogen effekt over hovedet.
Ph.d. Morten Hjorslev fra BYG-ERFA har arbejdet med problematikken i 30 år, og han mangler at se uvildig dokumentation på, at løsningerne virker:
- Apparater, som skal kunne flytte vand med elektrisk strøm, er ikke en farbar vej for ejere af ældre bygninger. Det teoretiske og eksperimentelle grundlag viser, at effekten ved udtørring af tegl og mørtel, er så lille, at metoden ikke er praktisk anvendelig. Feltstudier bekræfter dette.
