<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
expandia-bjoern-ryhding-nyhed-1997x1122-1996x1121

Administrerende direktør Bjørn Ryhding

Ny direktør i Expandia vil styrke vækst

  • Materialer og Løsninger
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • Tag og Facade
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Renovering
  • 2026-04-08
  • | Af Redaktionen
  • | Fotos: Expandia

  • Bjørn Ryhding er udnævnt til administrerende direktør i Expandia Moduler A/S og skal styrke vækst, kundedialog og positionen på det danske marked for moduludlejning.

    Efter fire år i Expandia Moduler A/S rykker Bjørn Ryhding op og bliver ny administrerende direktør. Han kommer fra en rolle som projekt- og driftsleder i virksomheden og har tidligere erfaring fra Bang & Beenfeldt og Gertsen & Olufsen.

    – Expandia skal være top of mind hos kunderne – den troværdige samarbejdspartner, der holder, hvad der loves. Det kræver konkurrencedygtige udlejningspriser, et højt serviceniveau og så korte leveringstider som muligt, siger Bjørn Ryhding i en pressemeddelelse.

    Moduludlejningsbranchen er blevet mere kompleks med skærpede krav til dokumentation og lovgivning. Det øger behovet for strukturerede processer og kvalitetssikring.

    Fokus på kundedialog og drift

    Som administrerende direktør får Bjørn Ryhding ansvar for at styrke virksomhedens markedsposition i Danmark, hvor efterspørgslen på midlertidige modulbygninger er stigende. Moduler anvendes blandt andet ved renovering af skoler og daginstitutioner eller som midlertidige faciliteter i virksomheder. I disse projekter er overblik og fremdrift afgørende og hos Expandia har man fokus på brugerne og deres hverdag i modulerne, fortæller Ryhding. Han understreger samtidig vigtigheden af løbende dialog:

    – Kunderne skal vide, hvor langt deres opgave er, og de skal føle, at de bliver godt hjulpet. I hele lejeperioden skal kunden og brugeren naturligvis have en oplevelse af, at der er en god dialog og et meget højt serviceniveau.

    Nordisk setup og cirkulære moduler

    Expandia har mere end 37 års erfaring fra Sverige og over 15 år i det øvrige Norden. Det giver mulighed for at anvende moduler og viden på tværs af markeder. Modulerne produceres i Sverige og indgår i en cirkulær forretningsmodel med genbrug og lang levetid.

    – Det modul, der kommer ud til kunden, kan tidligere have stået hos en anden kunde i Danmark eller i et andet nordisk land. Expandia arbejder altid med at genbruge de samme moduler og materialer. Det gør virksomheden fleksibel, og ofte står modulerne klar til hurtig levering, siger Bjørn Ryhding.

    Tæt på forretningen

    Bjørn Ryhding vægter at have tæt kontakt til både drift, medarbejdere og kunder.

    – Jeg tror på at gå forrest. Jeg vil gerne have indblik i alle processer og vide, hvad der sker i hele forretningen. Det gælder både i forhold til kunder, medarbejdere og den daglige drift. For mig er god ledelse at være synlig i dagligdagen, slutter han.

     

    Læs flere artikler om løsninger til byggepladsen

    Anbefalede artikler