Ny analyse: Få konkurser i byggeriet i første halvår 2026
I juni 2026 gik 82 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på over 15 % i forhold til juni 2025, hvor 71 selskaber måtte lukke, siger nye tal fra data- og teknologivirksomheden Experian.
Nye tal for konkurser i juni fra Experian viser, at 409 selskaber gik konkurs mod 398 i juni for et år siden. Tallene for de seneste 12 måneder viser et samlet antal konkurser på 6.176. De foregående tolv måneder gik 6.396 virksomheder konkurs, og det understreger, at erhvervslivet er robust.
Blandt bygge- og anlægsvirksomheder er der også god grund til se tilbage på første halvår med tilfredshed.
– Der var lidt flere konkurser både bredt set i erhvervslivet og for byggebranchen specifikt i juni, men det er kun en lille krusning, der ikke ødelægger det generelle billede af et robust erhvervsliv, der klarer udefrakommende udfordringer på en fornuftig måde, forklarer Bo Rasmussen, direktør i Experian.
– De seneste år har været kendetegnet ved omskiftelighed med for eksempel renter, der har skiftet kurs flere gange. I den forbindelse er det positivt, at uroen omkring energimarkederne ser ud til at være faldet til ro, så inflationen kan blive normaliseret uden behov for voldsomme rentestigninger, fortsætter han.
Ifølge Bo Rasmussen har byggebranchen været mere på forkant med forretningsudviklingen sammenlignet med inflationskrisen, hvor de høje materialeudgifter udhulede dækningsgraden, fordi kontrakterne var indgået i en tid med lavere omkostninger.
– Selvom du er god til at få dækket dine meromkostninger ind hos kunderne, vil det alt andet lige sætte sig i aktivitetsniveauet, hvis energipriserne forbliver høje og renterne stiger.
82 byggekonkurser i juni
I sommerens første måned gik 82 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning fra 71 konkurser for et år siden.
Gennem de seneste 12 måneder har byggebranchen oplevet et af de største fald i konkurser blandt alle brancher. 971 byggevirksomheder gik konkurs i de seneste 12 måneder mod 1.096 de foregående 12 måneder – et samlet fald på 11,4 %.
Nedgang på vej?
At byggebranchen har været i en opgangsperiode, understreges af, at antallet af ansatte i bygge- og anlægsbranchen er steget stødt de seneste år – senest med over syv % fra 2024 til 2025 ifølge tal fra Danmarks Statistik.
– Byggeomkostningerne er stadig højere end tidligere, men det er en ny normal, som både kunder og byggeriet har tilpasset sig. Det er blevet dyrere at bygge et hus, ligesom det er blevet dyrere at handle dagligvarer – vi har skullet vænne os til et nyt prisniveau, og det har vi gjort, mens lønstigninger også har hjulpet på købekraften, siger Bo Rasmussen.
I maj offentliggjorde Danmarks Statistik tal for tilladte, påbegyndte og afsluttede byggeprojekter for første kvartal af 2026, og de viste en ret markant nedgang i byggeaktiviteten.
– Måske er faldet et udtryk for den usikkerhed, som vi har oplevet i år, men på den anden side skal et enkelt kvartals tal heller ikke overfortolkes. Det er naturligvis noget, vi skal holde øje med i de næste kvartaler, siger Experian-direktøren.
Experian hjælper virksomheder
Selvom bygge- og anlægsbranchen i øjeblikket oplever færre konkurser, er det stadig vigtigt for virksomheder at være opmærksomme på de økonomiske udfordringer, som følger med højere omkostninger og et marked i forandring. Som en førende aktør inden for data og analyser hjælper Experian virksomheder med at navigere i denne nye normal. Ved at kombinere avanceret dataanalyse og grundige kreditvurderinger støtter Experian danske virksomheder i at træffe velinformerede beslutninger, håndtere risiko og skabe et solidt fundament for fremtidig vækst.