Ny EPD-aftale samler Norden om klimadokumentation
Hidtil har det i mange tilfælde været vanskeligt, tidskrævende og kostbart at udvikle og bruge EPD’er på tværs af de nordiske lande. Dette skal en ny aftale nu ændre på.
EPD-programoperatørerne i Danmark, Sverige og Norge har netop skrevet under på en aftale om gensidig anerkendelse af EPD’er, inklusive de produktkategoriregler (PCR – Product Category Rules), de opererer efter.
– Det vil betyde, at EPD-ejere, altså producenter, vil få en helt anden synlighed og adgang til et langt større marked. Samtidig bliver det enklere for rådgivere, entreprenører og andre, der skal beregne bygningers klimapåvirkning, at tilgå data om de byggevarer, de bruger i deres byggeprojekt.
Det fortæller Håkon Hauan fra EPD Norge.
Stærkt signal til og fra den nordiske byggebranche
Den såkaldte MRA (Mutual Recognition Agreement) vil betyde, at producenter, der har fået udgivet en EPD via en af de tre operatører, nu – for et mindre engangsbeløb – kan få den udgivet hos de øvrige to operatører, uden den skal verificeres igen.
I EPD Danmark har sekretariatsleder Martha K. Sørensen set frem til at dele nyheden om den nye nordiske aftale:
– Denne aftale om gensidig anerkendelse af EPD’er sender et stærkt signal til og fra den nordiske byggebranche om, at vi står sammen om ønsket om at accelerere den grønne omstilling.
Sebastiaan Stiller fra EPD international AB, som er den svenske EPD-programoperatør, er enig. Han tilføjer:
– Vi ved, at EPD’er får en tiltagende stor rolle, når lande i stigende grad stiller lovkrav til bygningers samlede konsekvenser for klimaet, blandt andet i form af livscyklusvurderinger.
I Sverige viser EPD-databasen eksponentielle væksttal. I perioden 2019 – 2021 steg antallet af registrerede EPD'er hos EPD International AB med 200 %. Her ser man på det globale marked, da EPD International opererer som global EPD-programoperatør.
I EPD Norge har man de senere år set en eksplosiv stigning i EPD’er. Bare de sidste fire år er antallet af EPD’er i den norske database steget med over 200%. Hos EPD Danmark nåede de i 2022 op på 200 EPD’er mod 39 i 2019 – en femdobling på fire år.
Nu kan vi begynde at tænke stort
De tre repræsentanter for EPD programoperatører i Norden håber, at flere lande vil være med:
– Vi regner med, at Finland tilslutter sig aftalen i år. Videre ser vi allerede nu en masse muligheder for både videndeling og konkret samarbejde om digitalisering, værktøjer, udvikling af produktkategorier og i hele taget udvikling af området sammen, siger Håkon Hauan.
Martha K. Sørensen uddyber, at målet er, at landene i så vid udstrækning som muligt er harmoniseret på tværs, hvilket et panel løbende skal sikre:
– Vores samarbejde gennem ECO Platform, som er den internationale medlemsorganisation for EPD-programoperatører, har allerede vist, at vi kan lære meget af hinanden, og det håber vi, at denne aftale kan sætte ekstra skub i.
Som en del af aftalen nedsættes et panel bestående af repræsentanter fra de tre lande. Panelet skal løbende drøfte den konkrete praksis for udvikling af EPD'er på tværs af landene.
Sebastiaan Stiller uddyber:
– Med dette ’proof of concept’ i Norden på plads, kan vi nu begynde at tænke stort. Vi er pionerer, men det bliver kun begyndelsen på noget meget større. EPD'er bliver globalt set i stigende grad anerkendt som det mest troværdige format til at rapportere produktspecifikke livscyklusbaserede miljøpræstationsdata. Vi er kun lige begyndt at forstå potentialet ved EPD-adoption i nye industrier og dataapplikationer!
Hvad er EPD?
En EPD (Environmental Product Declaration) eller miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk, dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder. Det er en standardiseret metode til at levere information om energi- og ressourceforbruget, affaldsgenerering samt miljøpåvirkningerne fra produktion, anvendelse og bortskaffelse af byggevarer. Grundlaget for en EPD er en såkaldt livscyklusvurdering (Life Cycle Assessment), hvor byggevarens miljøegenskaber kortlægges i hele dens livsforløb. Det vil i princippet sige fra vugge til grav.
Kilde: EPD Danmark.
Hvad er en aftale om gensidig anerkendelse (MRA)?
En aftale om gensidig anerkendelse (MRA) er en international aftale, hvor to eller flere lande er enige om at anerkende hinandens vurderinger, beslutninger eller resultater (f.eks. certificeringer eller testresultater).
Klimakrav i de tre lande
Norge har udviklet en standard (NS 3720:2018, 2018) til beregning af udledning af drivhusgasser for bygninger, og mange projekter stiller krav til LCA, men der er endnu ikke en konkret lovgivning vedrørende klimavenligt byggeri. I stedet er mange af de parametre, som er inkluderet af den danske frivillige bæredygtighedsklasse, omfattet af det norske bygningsreglement TEK17 (DIBK, 2017).
I Sverige vil national lovgivning med bæredygtighedskrav om klimavenligt byggeri træde i kraft i løbet af 2022. Her stilles der bl.a. krav om at udføre en LCA og en såkaldt klimadeklaration, der redegør for klimabelastningen fra anlægsfasen, dvs. modulerne A1–A5 (råvareforsyning, transport og fremstilling i produktfasen samt transport og bygge- og installationsprocessen i byggeproduktionsfasen) i henhold til den europæiske standard EN 15978. Boverket stiller en klimadatabase til rådighed til beregning af klimabelastningen i anlægsfasen. Hvis bygherren ønsker at anvende generiske klimadata i sin klimadeklaration, skal data hentes herfra. Hvis bygherren derimod ønsker at anvende produktspecifikke klimadata med en lavere CO2-værdi, skal der anvendes en EPD efter EN 15804.
Danmark indfører per 1. januar 2023 krav om at gennemføre en LCA for alt nybyggeri. LCA'en skal indeholde beregning af klimapåvirkning for produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift, vedligehold og udskiftninger samt affaldsbehandling af byggematerialer efter endt levetid. Grænseværdikrav til CO2 i nybyggeri ventes at fremgå af det reviderede bygningsreglement, der træder i kraft 1. januar 2023, og vil gælde for bygninger, der er større end 1.000 kvm. I 2020 blev der indført en frivillig bæredygtighedsklasse, der udvider kravene med ni frivillige krav: livscyklusvurdering, ressourceanvendelse på byggepladsen, totaløkonomisk analyse, drifts- og vedligeholdelsesplan, dokumentation af problematiske stoffer, afgasninger til indeklimaet, detaljeret eftervisning af dagslysniveauet, støj fra ventilationssystemer i boliger, og rumakustik i boliger.
