Lumina Sustainable Materials er meget tilfreds med samarbejdet med Nuuk Transport. Her arbejdes på at udvide minen ved Kangerlussuaq.
Nuuk Transport tilbyder bred vifte af transport, kraner og løfteudstyr
Nuuk Transport har fokus på at skabe værdi for kunderne med en stor og varieret vognpark, kraner til alle formål samt andet løfteudstyr og andet materiel.
- Vi vil rigtig gerne være med til at kortlægge behovene og foreslå den rigtige kapacitet, siger Niclas Niclasen.
- Der er ingen grund til at medbringe en hel masse materiel til bygge- og anlægsopgaver i Grønland. Vi kan selv levere, og alle parter får mere ud af, at man støtter det lokale erhvervsliv, siger Niclas Niclasen.
Han er direktør i og ejer af Nuuk Transport A/S og vil gerne slå et slag for, at man ikke går over åen efter vand, når det gælder køretøjer, kraner og løfteudstyr.
- Jeg synes, det er lidt spild af ressourcer at tage det hele med fra Danmark, når det allerede er her, og vi kan løse opgaverne til en meget fornuftig pris, siger han.
Nuuk Transport er involveret i nogle af de største byggerier og projekter i Grønland og var den primære transportør og montør på de 300 meter brede og 70 meter høje stålkonstruktioner til landingslys på den nye landingsbane i lufthavnen i Nuuk.
- Vi var vognmand på det nye forbrændingsanlæg i Nuuk. Næste år er vi bestilt til løftearbejde på opførelsen af forbrændingsanlægget i Sisimiut. Her får vi brug for vores mobilkran, der er Grønlands største, fortæller Niclas Niclasen.
Han tilføjer, at Nuuk Transport og BMS har et tæt samarbejde, så de to virksomheder kan levere en totalløsning. Vel at mærke uden at ydelserne bliver dyrere.
Fokus på værdi for kunden
Nuuk Transport vil ikke alene levere alt det udstyr, ydelser og mandskab, som kunden har brug for. Samarbejdet må godt gå langt videre – og starte tidligt i processen:
- Vi vil rigtig gerne være med til at kortlægge behovene og foreslå den rigtige kapacitet, siger Niclas Niclasen.
- Vi forstår kundens opgaver og problemstillinger. Vi kan rådgive og skabe værdi, siger han.
- Vores udstyr er helt på højde med skandinavisk. Alt er i orden og efterset. Vi har alle nødvendige certifikater.
Og så lover han ihærdighed fra start til slut:
- Vi hænger i, til vi er færdige med opgaven. Vi har fokus på løsningen, også selv om tingene trækker i langdrag. Man kan stole på vores indsats, siger Niclas Niclasen.
Kunde om Nuuk Transport: - Alt kan lade sig gøre
Da Lumina Sustainable Materials A/S skulle reparere havnen og udvide minen 80 km vest for Kangerlussuaq, løste Nuuk Transport opgaverne sammen med BMS.
- Nuuk Transport er virkelig professionelle og meget fleksible. Alt kan lade sig gøre, og de springer til med kort varsel, siger Engineering Manager Gorm Teper, Lumina Sustainable Materials.
- I Grønland kan det godt være svært at finde de rigtige kompetencer. Men Nuuk Transport viser igen og igen, at de er et lokalt firma, der sagtens kan løse opgaverne, siger Gorm Teper.
Nuuk Transport var primær transportør og montør på de store stålkonstruktioner til landingslys i Nuuk Lufthavn.
Om arbejdskraft
Kompetent og stabil grønlandsk arbejdskraft
Niclas Niclasen, ejer og direktør i Nuuk Transport, vil gerne aflive den tendens, der er, til at anlægge en negativ vinkel på grønlandsk arbejdskraft.
- Jeg kan overhovedet ikke genkende det fra vores egne medarbejdere, siger han.
- De er kompetente, møder til tiden og er meget fleksible. Hvis jeg for eksempel beder en om at arbejde hele natten, ringer vedkommende lige hjem til konen, og hvis det er i orden med pasning af børnene, så vil medarbejderen gerne gøre den ekstra indsats, siger Niclas Niclasen.
- Er der problemer med arbejdskraften nogle steder, så må det være kvaliteten af ledelsen, der halter. Her må man arbejde mere med virksomhedskulturen, mener Niclas Niclasen.
- Kvaliteten af den lokale arbejdskraft fejler intet, og det vil jeg gerne slå et slag for, tilføjer han.