<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Bjarne Ørts AS  - Lars Møller - Ina Møller - Bent Ørts 2

Murervirksomheden Bjarne Ørts & Co vækster: Uafhængig af banken

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Tegl
  • 2022-01-26

    De vestjyske murermestre i byggevirksomheden Bjarne Ørts & Co. A/S fik tæsk under finanskrisen, men siden har de opbygget en økonomi, så ny nedgang ikke vil true dem – og det har indbragt dem en pris.

    Byggevirksomheden Bjarne Ørts & Co. A/S i Vemb i Vestjylland har tjent fornuftige og stadig flere penge de sidste fire regnskabsår. Men ejerne bruger ikke gevinsten til at købe herregårde eller anden luksus. I stedet har de konsolideret firmaet, så nærmest al gæld er ryddet væk.

    Dermed har de gjort sig uafhængige af banken. Firmaets økonomi har for kort tid siden indbragt Bjarne Ørts & Co. A/S en pris fra dagbladet Børsen for vækst. 

    Bjarne Ørts AS (2) - GazelleprisGazelle Pris - Bjarne Ørts AS


    Virksomheden drives af murermestrene Bent Ørts og Lars Møller. De fik økonomiske tæsk under finanskrisen i 2009. De var så hårdt trængte, at banken bestemte nærmest alt. Det vil de ikke opleve igen. Derfor har de siden kæmpet for at gøre firmaet økonomisk uafhængigt. 

     

    - Der kommer en nedgang i byggeriet på et tidspunkt, men det kan vi klare i dag. Vi kan geare ned og stadig drive en fornuftig forretning, siger murermester Lars Møller. 

     

    Bjarne Ørts & Co. A/S har i de sidste år forbedret økonomien ved at ekspandere og gå ind i større projekter end tidligere, blandt andet som hovedentreprenør. Omsætningen er fordoblet, og overskuddet tredoblet. Firmaet har også ansat nye medarbejdere i år og beskæftiger nu flere end 20, blandt andet 4 murerlærlinge. 

     

     


    Ordrebogen viser, at 2022 bliver et hæsblæsende år. Blandt de store kunder er boligselskaber, men firmaet er også kommet ind på sommerhusmarkedet i Vestjylland. Desuden bygger Bjarne Ørts & Co. A/S parcelhuse, på det seneste også i Silkeborg. 

     

    Bjarne Ørts AS - Frank Larsen
    Bjarne Ørts AS (49) - Frank Larsen
     
     
    Bjarne Ørts AS - Frank Larsen

    - Men vi skal ikke længere væk med opgaver. Vores ansatte vil gerne hjem hver aften. Begynder de at skulle overnatte ude, så mister vi dem, frygter murermester Bent Ørts. 

     

    Det var hans far, der stiftede firmaet for snart 45 år siden. Flere af de ansatte har været tilknyttet i lang tid, men udfordringen er at skaffe arbejdskraft. Bjarne Ørts & Co. A/S beskæftiger i dag også 4 østeuropæiske medarbejdere, og det er personer, som har boet i Vestjylland - nogle i op til 15 år med eget hus og familier. De arbejder på samme vilkår som deres kolleger. Effektiviteten i firmaet er højnet med en stor grad af digitalisering. 

     

    - Mange af de ansatte kommer sjældent på kontoret og lageret i Vemb, men møder direkte på byggepladsen. Her får de tegninger og andet materiale på iPad, og de registrerer også arbejdstimer elektronisk, fortæller bestyrelsesformand og kontorleder Ina Møller. 

    Anbefalede artikler