<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_20240514_184456
Annonce

Mørtelklatter kan fungere som fugtvej

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Indeklima
  • Tag og Facade
  • 2024-10-02
  • Skjulte fejl i bygningen kan give fugtproblemer og dårligt indeklima. Grønborg Bygningsinspektion er specialist i at spore sig ind til fugtkilden og lave løsninger til udbedring.

    Gamle murstensvillaer blev ofte opbygget lidt tilfældigt og ”sjusket” i forhold til mørtelklatter og affald i hulmuren. Dette fandt en familie ud af, da der pludselig opstod en ”sælsom” lugt i et kontorlokale beliggende ud mod en gavl.

    Familien hidkaldte Grønborg Bygningsinspektion som fik lokaliseret lugten til et bestemt hjørne og langside af huset. Der var en tømrer med på opgaven, som dels kunne tage forsatsvægge ned og banke ind til hulmur indefra. Der dukkede de store mørtelklatter op, som havde fungeret som væge mellem formur og bagmur.

    Man kunne godt fornemme lugten, når man trådte ind i lokalet. Men lugten blev først rigtig markant, da fodlisterne blev fjernet og lugten fra vægge og gulv kunne brede sig til rummet. Da materialerne var pillet ud af væggen, kunne man se hvordan fugten havde bredt sig ind i gammel isolering og videre til de faste forsatsvægge. Lugten blev helt slem, da materialer blev skilt fra muren, og fugttransport var størst ved mørtelklatterne inde i hulmuren.

    IMG_20240514_123806




    Få faglig rådgivning inden et hussalg

    Mange ting kan give anledning til dårligt indeklima i en ældre murstensvilla, og dette er bare et af eksemplerne. Af andre eksempler kan nævnes kuldebroer, opstigende grundfugt, rørbrud og partikelvandring fra lukkede rum i konstruktionen til indeklima. Disse ”skjulte” fejl er ofte svære at lokalisere og finde, da det kræver en del erfaring og byggeteknisk erfaring at spore sig ind til kilden.

    En anden skjult fælde kan være ”ældede” rør under gulvkonstruktionen, og ofte kan man ikke inspicere disse rør grundet gulvkonstruktionen. Men der skal bare et meget lille læk til, så opstår der øget fugt og skimmelsvampedannelser, som kan forringe indeklima.

    Grønborg Bygningsinspektions råd er:

    - Lad dig ikke narre af de malede overflader og det nye gulv. Hvis du vil være sikker i din sag, så tag en fagmand med på hussalget. Det kan være en krybekælder, som volder problemer grundet fugt og skimmelsvamp og så bliver det pludselig en dyr affære, at skulle ”fikse” det.



    Anbefalede artikler