Manglende murpap i mur og fugt ved betondæk i gulvet
Når Grønborg Bygningsinspektion besigtiger huse for at opdage kilden til fugt, går man grundigt til værks, for oftest er det lidt af et detektivarbejde.
Grønborg Bygningsinspektion er ude i mange forskellige huse og besigtiger alt det, man ikke kan se. Når man f.eks. står og kigger på en væg med skimmelsvamp på overfladen. Det er altid vigtigt at gøre sig klart: ”hvorfor opstår der skimmelsvamp her”? Ofte må man lave nogle destruktive opluk af konstruktionen, snakke med ejerne, kigge på historikken, se på tegningsmateriale, lave en kloakinspektion eller granske jordbundsforhold.
Læs også:
Mørtelklatter kan fungere som fugtvej
En husejer bemærker, at det er svært at undgå skimmelsvamp ved gavle, i begge ender af huset. Desuden har ejerne også bemærket, at der kommer en fæl lugt, når emhætten i køkkenet bliver tændt. Grønborg Bygningsinspektion laver to destruktive opluk i gulvene i begge ender af huset og lægger en datalogger ned under isoleringen i gulvet, så der bliver målt på relativ luftfugtighed, temperatur og dugpunkt over en periode på 15 minutter. Det viser sig, at fugten er alt for høj hernede og det stinker af skimmelsvamp i hvert hul.
Så langt så godt. For at grave et spadestik dybere bliver tegningsmateriale gennemgået og det viser sig, at der ligger dræn under betondækket, som i tidernes morgen er bygget ind i fundamentet. Aha, det må der være en årsag til. Huset har fået ekstra længde grundet tilbygning af samme kaliber, som det oprindelige hus. Dette vil sige, at tagrender og brønde skal kunne klare dobbelte mængder regnvand. Er systemet rustet til dette og udbygget? Nej bliver det klare svar desværre.
Ved kloakinspektion blev det konstateret, at der var tilbageløb af vand i dræn under huset, ved kraftigt regnfald. Dette skaber desværre en kedelig fugtdynamik i gulvet og kan lede til skimmelsvamp og dårligt indeklima i huset.
Havde man opdaget dette, hvis man bare havde lavet en overfladisk gennemgang? Næppe. Ydermere viste det sig, at der flere steder ikke var murpap mellem sokkel og mur. Terræn lå for højt på sokler og der var terrænfald ind mod nordside af huset.
Bingo: Dannelse af skimmelsvamp på gavlmure. Mysteriet er opklaret.