Manglende kompetencer truer kvaliteten af betonreparationer

Beton udgør mere end 70 % af den europæiske bygningsmasse og infrastruktur; bygninger, svømmehaller, parkeringsanlæg, spildevandsanlæg, vandværker, broer, tunneler og havne mv. Selvom beton kan have en lang levetid, er beton hverken uforgængeligt eller vedligeholdelsesfrit.

I følge Jens Mejer Frederiksen fra COWI, så er fagområdet omkring betonreparationer i lang tid blevet nedprioriteret, hvilket skaber problemer for branchen.

– Vedligehold og reparation af betonkonstruktioner er et krævende fagområde, hvor sidemandsoplæring tidligere har holdt liv i faget. Men nu er kompetencerne udtyndet, samtidig med at kravene er steget. Desværre har fagområdet i flere år heller ikke set attraktivt ud for unge under uddannelse/oplæring, og det skaber en mangel på kompetencer inden for skadeskortlægning og reparation af eksisterende betonkonstruktioner, fortæller han.

Branchenetværk skal styrke kompetencerne

Det danske branchenetværk for betonreparationer, Danrep, er startet med målet om at styrke vidensdelingen i branchen på nationalt og internationalt plan, fremtidssikre kompetenceudviklingen og bidrage til lovgivning, der understøtter betonreparationer.

– Vi kan se, at der mangler både viden, kompetencer og klare rammer på området. Med Danrep har målet været at skabe et fælles forum, hvor erfaringer og viden deles, og hvor vi sammen kan løfte niveauet for betonreparationer i Danmark – både i teori og praksis, fortæller Gitte Normann Munch-Petersen fra Teknologisk Institut som er netværksleder af Danrep.

Netværket har på initiativ af brancheaktører bl.a. samarbejdet om at udvikle krav til kompetencer for personer, der planlægger og udfører betonreparationer. Kompetencekravene kan i dag findes i den danske standard DS 2425.

Foto: COWI

Uddannelser mangler fokus på betonreparationer

Men det er ikke nok, at der nu er defineret krav til kompetencer.

–  En af udfordringerne er, at der findes begrænsede muligheder for opgradering af kompetencer indenfor betonreparationer på de almindelige uddannelsessteder. Derfor arbejder vi lige nu på at få udviklet og afholdt en kursusrække, som skal sikre, at deltagerne kan opfylde kompetencekravene iht. DS 2425 indenfor deres respektive arbejdsområder. De første kurser er allerede afholdt og flere er på vej. Vi vil også se på, hvordan vi i højere grad kan inkludere uddannelsesstederne, så flere under uddannelse kan lære om vedligehold og reparation af beton, fortæller Gitte Normann Munch-Petersen.

Korrekt skadeskortlægning

Holdbare betonreparationer kræver viden om materialet og dets mekanismer.

– Inden man påbegynder nogen form for reparation, er det afgørende, at man først har dannet sig en grundig forståelse for skadens årsag, omfang og mekanismer ved en kvalificeret inspektion og analyse. En overfladisk vurdering kan let føre til, at man behandler symptomerne frem for den underliggende årsag – og så risikerer skaden at vende tilbage eller sprede sig, siger Jens Mejer Frederiksen og fortsætter:

– Først når skadesårsagen er identificeret og omfanget dokumenteret, kan man vælge den teknisk-økonomisk optimale reparationsmetode. Formålet vil ofte være at forlænge konstruktionens levetid billigst muligt, men hvis skaden ikke kortlagt korrekt, er der stor risiko for, at reparationen ikke bliver holdbar – hvilket er dyrt og unødvendigt. Resultatet af dette viser sig ofte først efter nogle år, og så er det bygherren, der står tilbage med udgifterne til udbedringen.

Reparationer i udførelsesfasen

Det er ikke kun ældre betonkonstruktioner, som har brug for vedligehold og reparation. Desværre ses der også udførelsesfejl på nye konstruktioner, som kræver udbedring.

– Når en helt ny konstruktion skal repareres, så stiller det endnu større krav til, at reparationerne udføres på en måde, så bygherren kan og vil tro på, at kvaliteten og holdbarheden af reparationen ikke kompromitterer den nye konstruktions forventede levetid, fortæller Jens Mejer Frederiksen.

Gitte Normann Munch-Petersen og Jens Mejer Frederiksen understreger afslutningsvist, at uanset om det handler om at levetidsforlænge flere af vores eksisterende betonkonstruktioner eller troværdigt afhjælpe udførelsesfejl på helt nye betonkonstruktioner, så kræver det under alle omstændigheder, at vi i højere grad prioriterer fagområdet og styrker udførendes viden og kompetencer.

 

Læs flere artikler om brugen af beton i byggeriet nu og i fremtiden