Endoskopi sikrer Kødbyens ikoniske tyr

Foto: Dansk Betonundersøgelse

Midt i EKJ’s omfattende renovering af Flæsketorvet 100 – fødevaregrossisten Inco’s bygning i Den Hvide Kødby – står en af Københavns mest markante bygningsskulpturer: Den ikoniske tyr skabt af billedhuggeren Aksel Einar-Utzon i 1933.

Allerede tidligt i projektet stod det klart, at tyren ville blive en af renoveringens største udfordringer. Ikke alene på grund af sin placering midt i byggeriet, men også fordi både bygningen og selve skulpturen er fredet.

- Faktisk vurderes tyren til at være blandt de mest bevaringsværdige elementer i hele komplekset, og for EKJ handler renovering ikke kun om bygninger. Det handler også om at tage ansvar for historien, udtaler Peter Bjarne Jensen, projektleder og renoveringsekspert hos EKJ i en pressemeddelelse.

Tyrens arkitekt lå inde med dyrebar dokumentation

Et afgørende gennembrud kom, da Peter Bjarne Jensen fik kontakt til den nu 90+ årige arkitekt Steen Rasmussen, som tidligere har arbejdet med flere af Kødbyens bygninger – herunder Flæsketorvet 100 og tyren.

Gennem ham fik EKJ adgang til værdifuldt arkivmateriale og historisk dokumentation, herunder beskrivelser af tyrens opbygning, materialer og forklaringen på det hul i bugen, som man forsynede tyren med allerede ved opførelsen. Den viden blev et vigtigt fundament for de videre beslutninger.

 

Beskyttelsesdragt til tyren

Under renoveringen indkapslede man tyren i en specialbygget beskyttelseskasse af plast og plader. Kassen er forsynet med åndehuller, så fugt kan slippe ud og et stabilt indeklima sikres i skulpturen.

Samtidig har Drone-Observation dokumenteret hele processen – fra de første arbejder til i dag – med både bygning og tyr som omdrejningspunkt.

Skader i bug og hov

- Da afrensningen af tyren gik i gang i samarbejde med Cortex Facaderens, konstaterede vi skader i bugen og på den ene hov. Derfor besluttede vi i dialog med bygherren Københavns Ejendomme (KEJD) at inddrage specialister for at få klarhed over tyrens tilstand og fremtidige behov, fortæller Peter Bjarne Jensen.

Endoskopi af et kunstværk

Konservatorer blev inddraget, og Dansk Betonundersøgelse gennemførte en endoskopi-undersøgelse af skulpturen.

Foto: Dansk Betonundersøgelse

- Vi udførte undersøgelsen med et 8 mm endoskop med to kameraer og indbygget lys, som gav os mulighed for både at se direkte frem og til siderne. Da der ikke måtte bores i skulpturen, benyttede vi de fem eksisterende huller: to i bugen, ét i halsen, ét i mulen og et større hul på cirka 2 cm lige under halen. Hullerne er formentlig lavet for at sikre udluftning og for at dræne sand anvendt ved støbningen, fortæller geolog Morten Holten Petersen fra Dansk Betonundersøgelse.

Et endoskop består af en håndholdt enhed med skærm, der er forbundet til et miniaturekamera med en fleksibel ledning.

- Det gav indblik i tyrens indre opbygning, betonens tykkelse og armeringens placering, og det er viden, som er afgørende for korrekt bevaring, understreger Peter Bjarne Jensen.

Og konservatorernes konklusion var klar: Tyren har behov for en restaurering inden for maksimalt to år, og den videre restaurering er overgået til KEJD.