Utætte ventilationskanaler koster på elregningen, skaber ustabilt indeklima og slider unødigt på anlæggene. I eksisterende bygninger er udfordringen ofte, at adgangen til kanalerne ligger bag vægge, under gulve og i betondæk. Dertil kommer, at kanalerne har mange forskellige dimensioner og bøjninger som yderligere komplicerer adgangen.

Man kan gå ad tre veje til tætning: Aeroseal, coating og strømpeforing. Læs her hvorfor tre forskellige projekter landede på Aeroseal.

Tre metoder – tre logikker

De tre metoder er på flere måder meget forskellige.

Aeroseal fra Better Climate forsegler lækager indefra med et aerosolbaseret tætningsmiddel, der samler sig præcist og kun der, hvor der er utætheder i kanalerne. Metoden kræver typisk ingen konstruktive ændringer i kanalerne , påvirker ikke kanalernes tværsnit og dokumenterer resultatet med måling, både før og efter tætningen (ATC-klasse).

Strømpeforing skaber et nyt indre “rør i røret”. Det kan give en robust overflade, men reducerer tværsnittet og kan øge tryktab og lyd. Desuden skal man ind for at tilslutte/afgrene, hvilke give nye problemer med tæthed. Strømpeforing er derudover udfordret, når kanalen har bøjninger eller flere dimensioner på samme streng.

Coating er en manuel overfladebehandling. I praksis kræver den mange adgangspunkter og ensartet påføring og flere genbehandlinger for at kunne bidrage med tæthed. Den er typisk bedst til lokale forbedringer – ikke til systematisk tæthed i forgrenede systemer.

 

Tre cases: Hvorfor Aeroseal?

Admiral Hotel
Under gulvene løb ældre kanaler med mange små, spredte utætheder. Skulle der bare være en mulighed for at anvende coating/strømpeforing ville det kræve en omfattende opbrydning af betondæk for at komme til samlinger. Med Aeroseal kunne hele forløbet tætnes indefra uden destruktive indgreb – og uden at reducere arealet. Resultatet blev dokumenteret tæthed og hurtig tilbage til normal drift.

Kunsten Museum of Modern Art
Her var målet primært at eliminere problemer med kondens og et bedre indeklima og sekundært at reducere energiforbruget. Bygningen havde forgrenede kanaler og besværlige adgange, Strømpeforing var ikke en mulighed grundet kanaler havde flere dimensioner, samt forgreninger. Coating var heller ikke en mulighed grundet, der ikke var fysisk adgang til langt størstedelen af kanalsystemet.
Med Aeroseal kunne det meget store kanasystem sektioneres og tætnes et område ad gangen. Tætheden dokumenteres for hvert område.

Sjællands Universitetshospital, Køge
Her var kravet klar dokumentation mod gældende tæthedsklasser (ATC3). Aeroseal kombinerer tætning med integreret før/efter-test, så entreprenør og bygherre fik en afleveringsrapport, der viste, at systemet levede op til målklassen – uden ekstraarbejde eller efterfølgende reparationer.

 

 

Hvornår giver alternativerne mening?

Strømpeforing kan være relevant i lange, lige skakte med god adgang, hvor formålet er en ny inderside og mekanisk robusthed, og hvor projekteringen tillader øget tryktab. Coating kan bruges til lokal overfladebehandling i store dimensioner med let adgang. Begge løsninger kræver planlagt adgang, tid og koordinering, og der skal efterfølgende dokumenteres tæthed. Hvor målet derimod er systematisk tæthed i forgrenede, skjulte kanaler med mindst muligt indgreb og uden at ændre dimensioner, vil Aeroseal oftest være den korteste vej til målopfyldelse.

 

Bundlinjen

De tre cases viser det samme mønster: Når adgang er vanskelig, og der kræves dokumenteret tæthed uden tværsnitsreduktion, er Aeroseal det mest effektive valg. Coating og strømpeforing har deres plads – men sjældent som hovedgreb til at tætne et helt, forgrenet system.

Book en lækagetest og få overblik over omfanget af dit energitab med forslag til valg af den rigtige løsning, der bedst leverer det ønskede resultat – se mere på hjemmesiden betterclimate.dk

Læs mere om energioptimering og ventilationsløsninger