
Det er en stor tilfredsstillelse når man både kan levere en rentabel investering og samtidig hjælpe med til en reduktion af energitabet. Her blev 97% af lækagen fjernet og kundens tilbagebetalingstid var 1,5 år.
Tætte ventilationskanaler – en skjult økonomisk gevinst
Både i nye og eksisterende ventilationskanaler er der en stor økonomisk gevinst at hente ved en tætning af kanalerne med veldokumenterede metoder. Læs med her, hvor Better Climate beskriver løsningerne.
Tættere ventilationskanaler – en nem vej til lavere driftsomkostninger
I maj-nummeret af Bygge- & Anlægsavisen skrev Better Climate om utætte ventilationskanaler, og de problemer det kan give. Som nævnt spiller ventilationskanalernes tilstand en afgørende rolle i bygningers energieffektivitet, komfort og indeklima. Utætheder kan føre til markante energitab og dermed øgede driftsomkostninger, både målt på energiforbrug og vedligeholdelse af anlægget. Heldigvis findes der i dag en række effektive metoder til at forbedre tætheden, og dermed optimere både økonomi og komfort. Det bliver uddybet i den her artikel.
Flere veje til tættere kanaler
Når man først har konstateret, at et ventilationsanlæg lider af lækager, er næste step at forsøge at lokalisere lækagerne, så man har det bedste grundlag for valg at tætningsmetode. To af de mest udbredte teknologier på markedet i dag er Aeroseal og forskellige strømpeforings-produkter, men der findes også andre tilgange, afhængigt af bygningstype og kanalernes udformning. Når man vælger metode, er det selvfølgelig vigtigt at sikre sig, at det valgte produkt overholder Bygningsreglements krav til løsningen, hvor særligt brandkravene bør granskes nøje.
Aeroseal – indvendig tætning med dokumenteret effekt
Aeroseal fungerer ved, at en fin tåge af tætningspartikler blæses ind i kanalsystemet. Partiklerne finder selv hen til lækagerne og forsegler dem indefra. Teknologien kan tætne helt op til 15 mm og levere tæthed i klasse ATC2 / Klasse D – det højeste niveau i henhold til gældende standarder. Samtidig dokumenteres effekten løbende under processen, hvilket giver sikkerhed for det opnåede resultat. Metoden kræver ingen adskillelse af kanaler, og kan derfor anvendes i mange eksisterende anlæg, og på kanaler med bøjninger og forskellig diameter på den samme kanal streng.
Strømpeforing – robust metode med fysiske begrænsninger
Strømpeforing bruges primært til renovering af ældre ventilationskanaler, hvor en fleksibel strømpe trækkes ind og hærdes til en stiv foring. Den giver styrke, har lang holdbarhed og tætner effektivt i lige kanaler. Metoden har dog begrænsninger, hvis kanalsystemet indeholder bøjninger eller skifter mellem flere dimensioner på samme streng. I sådanne tilfælde kan det være vanskeligt – eller umuligt – at installere strømpeforingen korrekt. Desuden kan samlinger og tilslutninger stadig udgøre en risiko for utætheder, hvilket bør tages med i overvejelserne ved valg af løsning. Endelig skal man huske på, at mange strømpeforinger reducerer kanalens tværsnit, hvilket øger energiforbruget og kan give anledning til støjgener.
Det kræver fagfolk at vurdere og optimere ventilationskanaler siger ventilationsekspert og teknisk direktør i Better Climate.
Manuel tætning – håndværksbaseret og situationsbestemt
Ved mindre lækager, og hvor lækagen klart kan identificeres, kan manuelle metoder som tætningsbånd, fugemasse eller mekanisk forsegling være effektive. Det kræver dog både tid, god adgang og erfaring for at sikre et ensartet og holdbart resultat. Metoden bruges ofte i kombination med andre løsninger, men er sjældent egnet til store eller komplekse anlæg.
Nye kanaler – ikke nødvendigvis tætte
En løsning, der tit bliver foreslået, er at udskifte utætte kanaler med nye. Men erfaringen viser, at selv fabriksnye kanaler næsten altid har lækager, særligt ved samlinger og overgange. Lækagerne opstår blandt andet som følge af transport, håndtering og montering, men monteringsmetoden er oftest den største synder. Tæthed er derfor oftest ikke et spørgsmål om fejl, men optimering, som næsten altid er økonomisk rentabelt, selv i nye kanaler.
Konklusion – et optimeret og forbedret kanalsystem betaler sig
Uanset om man arbejder på et nyt eller et eksisterende ventilationsanlæg, er det næsten uden undtagelse rentabelt at optimere anlægget gennem en tætning af kanalerne. Man skal blot vurdere både det konkrete anlæg og, hvilken tætningsmetode, der egner sig bedst. Og så skal man huske at benytte veldokumenterede løsninger, så man ender med et anlæg, der fungerer optimalt og er økonomisk bæredygtigt, typisk de næste 20 år, som ofte svarer til anlæggets forventede levetid.